Only wolf? (Skye)

Tid: Formiddag
Sed: Havnens mange boder
Omgivelser: Folk og bode
Påklædning: Hættetrøj i hvid/naturlig uld i lærreds sæk stil, dog blødere. Bukser af samme type stof dog brune.

Sajro kom bare gående ned af havne med rolige skridt. Han elskede denne slags morgener hvor man bare kunne gå og slappe af med at kigge på boder og diverse ting der var muligt at købe der. Det var altid rart at opdage at man kunne få nærmest alt man kunne tænke sig at få fat i. Han elskede den følelse af at man ikke skulle føle sig begrænset af hvad man kunne få fat i på disse markeder... Hanelskede frihed og det kunne han nok aldrig få nok af. Det at han var en ulv og engel, gjorde jo bare at frihed altid var meget lokkende.

Han gik bare rundt og kunne ikke lade være med at falde lidt i stimer da han stod og kiggede på nogle malerier og nogle skulpurer der var meget, hvad skulle man sige, alternative. Mange af disse billeder og skupluterer forestillede dyremennesker, hvilket han fandt meget interessant... Han havde altid fundet disse typer af væsner interessante og han ville gerne vide om der faktisk eksisterede væsner som dem, eller om det kun var fantasi der havde fået det til at opstå i hovedet på kunsterne... Han stod lidt og kiggede før han gik videre...

Han gik bare og kiggede på alting han kunne finde, og han købte også nogle eneklte ting, men det var ikke meget. Han blev dog stadig en smule irriteret da han blev skubbet til at en eller anden åndsvag unge. Han stod derfor og trak vejret meget tungt men han tjekkede at der ikke var noget af det han havde i sin pose der var gået i stykker.

Han satte sig bare ned på en bænk med hans pose og kiggede stille rundt. Han vidste ikke om han kunne tillade sig at finde ungen og kræve penge af ham, men han valgte at lade være, da han ikke gad til at bøvle med hans temperemant når ungen sikkert bare blev ved med at sige at han ikke havde nogen grund til at gøre det...

Den stille aften virkede nærmest for fredfyldt efter denne unge mands mening. Han traskede af sted med sine læderstøvler åbnet op på vid gab, så den friske havne lugt af saltvand, og måge pis blandede sig sammen med hans gamle sokker. Mågerne skreg en kedelig klagesang omkring fisk, og tang, en masse vand. Eller det var det han tænkte de gjorde. Det ville nok ikke være så underligt, hvis det rent faktisk var rigtigt. Vinden tog luften i sit favntag, og kørte det hen over den unge mands hoved, og børstede alle tankerne væk, med et enkelt børst. Der var ikke så meget der var sket de forgående dage, jo han havde dræbt den ene eller den anden, og flygtet en smule fra forskellige vagter, som havde genkendt ham, men ellers var der nu ikke sket det store som sådan. Men man vidste jo aldrig, en dag kunne man komme ud for en helt ny mulighed, før eller siden i hvert fald. Det var jo ikke sikkert. Men alting til sin tid.
Et stille suk gled ud igennem, hans læber imens han lod tankerne synke bort. Det var som om han ventede på en form for åbenbaring. En åbenbaring der fortalte ham omkring det han skulle udrette, i sit liv. Men der kom ikke nogen åbenbaring, der kom ikke nogen gud frem som sagde at han var en skændsel, eller sagde hvilken vej han skulle gå. Alt hvad der kom, var måge skrig.
Længere fremme var der heller intet andet end hav, og huse, som udgjorde byen Moxt. Denne havneby, var især kendt for sine gode leveringer, og tykke skummende øl, sådan havde han i hvert fald forstået det. Men ikke desto mindre så var han her… rendende rundt med sin taske på ryggen, hvor han havde alt sin ransagelse i, og så det han havde på sig nu. Hans overkrop var beskyttet af en, læder jakke som havde en del lange frynser ned langs ryggens syning oppe omkring kraven. Hans hår sad løst, og i en ulden frisure, som hang let ned på skuldrende. Under læderjakken opholdte sig en ganske almindelig t-shirt med en form af et, emotion icon, som skulle forstille to krydser og med en smilende mund neden under. Bag på t-shirten var der en hætte som var syet fast til den. Hvorfra hætte var fra, var ikke til at sige. På benene var der nogle hullede sorte bukser, hvor man oppe ved bagdelen kunne se lidt af den sorte underbuks der var bag det, halv kraftige cowboy stof.
Et måge skrig syntes at kunne høres i den anden verden, hvor han egentlig ikke rigtig var tilstede, men det kunne der vidst heller ikke rigtig gøres noget ved, nogen gange var man der andre gange, måtte folk leve med at man var psykisk fraværende fra deres fysiske opholds sted. En form alla vågen koma. Kaldte han det nu og da.

Sajro blev bare siddende på bænken da han ikke lige havde nogen grund til at han skulle vade rundt uden noget grundlag. Han sad lidt og bandede over denne unge knægt der var løbet ind i ham, men fair nok det var vel egentligt bare hvad der kunne ske, og det måtte han jo bare leve med. Han sad der bare og kiggede på de mange folk der kom gående ned af gaden alle sammen med hver deres pose som var fyld med alverdens ting de lige havde købt og som de alle skulle have hjem i sikkerhed... Det var faktisk sjovt at se hvordan nogle af dem ikke ligefrem virkede stolte over det de havde købt, sådan som de nærmest forsøgte at skjule deres køb fra omverden.

*hvorfor er det at vi altid vil skjule alting for hinanden? Hvorfor kan vi ikke være lidt mere åbne overfor hinanden og ja bare åbne. Det ville gøre vores samfund så meget nemmere at vi ikke hele tiden bare tænkte på os selv og så vores nærmeste... Det er jo næsten en trist verden vi lever i når den er sådan.*

Han rejste sig og begyndte stille at gå ned af gaden igen. Han gik og kiggede sig lidt rundt omkring fordi det stadig var utroligt spændene at følge med i hvad andre købte og lavede.

*Og hvorfor skal vi også altid have et så stort fokus på det materialistiske? Hvorfor ikke fokusere på andre værdier end den der er ved vores penge? Det er jo faktisk ret sørgeligt...*

Hans tanker blev afbrudt da han stødte ind i en mand, iført en lang læder-duster. Han stoppede stille op og bukkede så lidt for ham. Det var en vane altid at være meget høflig når eller hvis han kom til at gøre noget som han ikke lige skulle have gjort...

’’Undskyld... Det var et uheld...’’

Han brummede let ud af ingenting, han vidste i reglen ikke hvad han havde med det, men det var nu mere bare en typisk ting, der gjorde ham til at være ham endnu engang. Et kort suk kom igen, og derefter stille. Det var som om hans bevægelser var gentagelser på gentagelser, og det havde vel noget at gøre med at han var lettere halv disciplinerende. Men i sidste ende ville han alligevel være en spontan mand der aldrig ville vove at sætte sit liv ind efter et skema. Det var for bøvlet for hans vedkommende.
Alt det der med at indordne sig efter et skema, og så gå i panik over at det hele ikke gik op kunne han ikke rette sig efter, det gik ikke, det hele ville bare gå hen og blive et endnu større kaos end hvad det allerede var. Det var jo så den slags ting man var nød til at tage højde for, selvom det var det værre bøvl man kunne komme ud for. Men det var hans mening alene, og måske delte andre den samme opfattelse, det var ikke til at vide, han havde endnu ikke mødt nogen eller snakket med nogen, der havde den samme holdning. Men det var nu heller ikke ligefrem sådan at han var den mest sociale type der fandtes. Faktisk var han nok den mest asociale mand man kunne finde.
Et svagt gab gled ud igennem hans mund, som om det var det mest aktive han nogen sinde havde lavet, som om det at gå, tænke, trækkevejret, lukke øjnene, og de andre automatiske organer inden i ham vækkede en træthed og udmattelse som en person der lige havde løbet sine 100 meter på rekord tid. Selvom denne trættelse og udmattelse, hurtigt blev drevet væk, da han langsomt begyndte på en sang i sit baghoved, bare en lille opdigtet en. Den var ikke perfekt. Gav faktisk ikke den ringeste mening, men den var der, og den udgjorde at hans kedsomhed blev vasket bort, og forlængst glemt.
Pludselig var der en der stødte ind i ham, Skye stoppede let, og kiggede sig kort over skulderen hvor med han sniffede let til lugten af det det andet væsen var. Han kunne ikke mærke på aura's eller noget, men den forbedrede lugtesans gjorde at han kunne lugte sig frem til vedkommendes race. Eller ihvertfald bedst muligt, han havde aldrig været god til det med de blandede racer. Og det gjaldt det samme her. Da denne ikke kunne indordnes i en bestemt kategori. For ham var det bare en masse lugte der havde blandet sig sammen så. Skye kiggede lidt ned ad ham, inden han vendte blikket på posen, videre op til ansigt, og ned til tærrene igen, derefter ansigtet igen. Som om han kunne fortælle udfra hans krops bygning, og hvad han gik klædt i, var.
"Pas bedre på en anden gang..." kom det ud af hans mund, som hæs og rungende udtalelse. Han lød sikkert som en meget gammel mand, men det var mere fordi han ikke havde brugt sine tale evner i et stykke tid. Nogen gange glemte han faktisk at han kunne tale, og ikke bare knurre og gø, som han kunne i sin varulve form.

Han kiggede lidt på den fremmede mand som han nu engang var stødt ind i. Han havde ikke lige forventet at manden ville virke så sur og irriteret over at han bare lige var kommet til at vade ind i ham. Han blev selv en smule irriteret over den hæse og rungende stemme manden havde, som fik ham til at virke ret så vred og på ingen måde venlig, så han kiggede en smule irriteret og hårdt på manden.

''Ja ja... Og du skulle tage at være en smule mere venlig overfor folk du møder...''

Han kiggede lidt på manden, og betragtede hans påklædning som viste at manden ikke ejede alt for mange penge, og nok rejste rundt som nomade hvis han skulle skyde på noget. Han kiggede på manden, og kunne svagt mærke noget ved hans lugt som mindede ham om noget, men han vidste ikke lige hvad så han slog det ud af hovedet igen...

Han rykkede sig til sidst til side så den anden mand kunne gå forbi hvis det var det han ville. Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige eller gøre, da det ikke ville give meget mening hvis han begyndte at indlede en samtale med en mand han egentligt ikke brød sig ret så meget om.

''Men de må have en fortsat god dag...''

Han bukkede igen kort for manden, og ventede så egentligt bare på at han ville gå videre ned af gaden, da det jo ellers ikke ville give mening, men han kunne jo aldrig vide om der skete et eller andet, eller om den anden mand havde noget han gerne ville sige eller gøre.

Han kiggede lidt bag sig selv og lagde mærke til nogle mænd der kom løbende imod den fremmede, mens de røbte et eller andet som han ikke selv lige kunne forså. Han kiggede undrende på manden.

Han kiggede efter den anden mand, der begyndte at blive rapkæftet omkring hans opførelse, det var for fanden ikke hans skyld at manden havde stødt ind i ham, men hans egen skyld. Skye brummede ud omkring at han fandme var et højtidlig unge. Sådan en opførelse havde han aldrig mødt før. ”Eller du kunne se dig bedre for, i stedet for at gå ind i folk,” kom det fra ham med et halvt irriteret undertone. Hvis han da ikke allerede havde den på tungen nu. Han betragtede den fremmede knægts ansigt, for at finde ud af hvem han egentlig var, han var ikke noget menneske, det var tydeligt at kunne lugte, hans lugt blandede sig omkring andre, men han kunne ikke finde frem til hvilken, netop fordi at denne mand var af blandings race, og gjorde det vanskeligt for ham at finde frem til det. Han var næsten ved at dy sig til at skulle spørge hvem han egentlig var. Men han ville nu heller ikke ligefrem miste sin værdighed. Skye kløede sig langsomt på sine skæg stubbe, og overvejede igen hvorvidt han ville spørge, ”Hvem er du egentlig?” spurgte han så til sidst, og kiggede på knægten, med et overvejende blik i sine brune øjne, da knægten dog skulle til at gå sin vej, og lyden af løbende sko syntes at genlyde i de gode ører, brummede han let, altid så ubelejlige som de der skide dusør jægere, og hvad fanden han nu ellers vidste. En svag knurren gled ud igennem hans læber, hvor efter han tog fat i knægten og forsvandt ud af det blå. Knægten var der dog stadig der midt i folkemængden. Men Skye var forsvundet, som var han smeltet væk fra jordens overflade. Hvilket heller ikke var helt forkert.
Han havde egentlig bare sat sig sammen med den unge mands skygge og var nu ikke længere synlig, han var væk og godt gemt. Hvis disse, dusør jægere havde i sinde at finde ham, skulle de være velkomne men det ville bestemt ikke ske med et knips med fingrende. Skye åndede lettet ud, i sin lille skygge tilstand. Dette resulterede i en lille støvbunke fløj op hvirvlede let rundt omkring inden det lagde sig til jorden igen.
Han skulle nok forsvinde fra denne tilstand, når tid atter ville vise sig, lige nu var det ikke sikkert at gøre sådan, slet ikke. Langsomt lukkede han sine øjne, imens han lod sine evner føre efter denne mand, som nu blev hans skjulested, til faren var drevet over, det var jo for satan ikke hans mening at skulle være efterlyst, men som varulv var det jo ikke ligefrem sådan at han havde fuldkommen kontrol over sine handlinger, i sin forvandlede tilstand. Langsomt brummede han imens han kiggede rundt omkring sig, i håb omkring at finde en bedre løsning. Men lige nu var det vel bedst at følge denne knægt, så kunne han også finde ud af, hvem eller hvad han egentlig var. Han var egentlig den fødte spion. Men det betød selvfølgelig ikke at det tog lidt kræfter på ham konstant at bruge sin magi, selvom at næsten alle omgivelser omkring ham skabte ham styrke til at kunne udholde hans små drengestrenger, som denne.