Plot Historien

”Det er det rene vanvid!” Råbte generel Reth, som travede frem og tilbage, imens han gennemhørte det som sekretæren for kongen genfortalte for ham, om og om igen. Han kunne ikke tro sine egne ører. Det virkede latterligt, tåbeligt, fuldstændig racistisk og uhørligt. Men han var kongen… og selvom der var mange der ikke mente han var retfærdig, var der også mange der gik for hans meninger og holdninger.
Han havde nu bestemt at de skulle starte deres krig, som havde været hans forfaders. Eftersom kong Riilingh havde gjort et fantastisk fund af nogle gamle papirer, og kort over hele Triskir, dermed også nogle meget forbløffende detaljerede beskrivelser af hver en race der kunne findes i Triskir, men ikke nok med det, havde han også gjort nogle utrolige opdagelser for dragerne der levede på en nærliggende ø ikke så langt væk fra Xarziths østlige udkant. Hvordan han havde fået mulighed for at komme så tæt på dem, havde Reth ingen anelse om, men ikke desto mindre, skulle de i krig.

Kongen, ville have de skulle starte ud med at gå til angreb, imod de racer, der ikke havde nogen form for forbindelse med dragerne, da disse ville blive lettere at angribe. Imens skulle de sørge for at indfange nogle unge drager, som de kunne gøre brug af de senere år. Så vidt han havde gjort sig det bemærket, var der både drager der kunne flyve og nogle som kunne være under vand. Det var som regel dem søfolkene snakkede omkring, men der var ingen som virkelig troede dem, udover andre som også havde oplevet et, ligene uhyre. Selv anede Generel Reth ikke hvad han skulle tro, han var først netop lige budbringer for militæret da kongen døde. Og da skulle hans unge søn overtage. Han havde på daværende tidspunkt allerede haft ørerne stukket godt nok ud, til at have hørt omkring sønnens voksende had til de andre racer. Grunden forstod han ikke selv, men han var heller ikke sikker på hemmelighederne bag slottets murer. Hvis han skulle være ærlig overfor sig selv, ville han ikke engang vide det.

”FREMAD… MARCH!” Råbte han imens han førte det røde flag frem, med en gylden løve henover, det var den gamle konges krigs flag. Han var dog klar over de ændringer der snart ville blive foretaget. Kongen havde sat sine tropper afsted imod Sqreruq, dette var det første udspring i hans lille verdens krig som han havde fremskabt. De havde endnu ikke fået fat på nogen som helst drage endnu, ikke så vidt han vidste af det. Men om ikke andet, håbede han på en lysere fremtid. En fremtid, som ikke udgjorde al denne krig, og racistiske had til de andre væsner i Triskir. Men en ting vidste han med sikkerhed, han ville dø i denne krig, og for en mand han ikke ønskede at dø for, men hvad andet kunne han gøre?
Ikke nok med krigen, havde Herren fået nys for en gruppe der kaldte sig selv Sorte Ridderne, de var eftersøgte alle til samme pris, men han lod ingen vide det, da dette stadig var en gåde. Sorte Ridderne så ud til at være en mindre oprørsgruppe der gjorde som det passede dem rundt omkring i landet. De tog sig ikke af reglerne, eller noget som helst, og imens han red af sted på sin hvide ganger, i fuld galop og trodsighed, med hjelmen slået ned over sit ansigt, førte han den første krig afsted imod troldenes herredømme, var der en tanke der gled igennem hans hoved; hvordan havde de fået fat på en drage? Og i samme nu, gik det for alvor stærkt, da de stormede ind i de, kamp panseret trolde med dets vilde udseende som var det en bjørn der stod på spring, med en to hovedet tigertands smidighed.