Pictures of a dragon // Sajro

han nikkede bare smilende, til svar på det med at hun ikke tænkte klasse på den måde, og han smilede lidt mere da hun komplemterede ham. Det var da egentligt meget rart at blive komplimenteret selv om man var en mand. Alle mennesker kunne vel lide at få komplimenter?

''Og du mener ikke at en heteroseksuel mand kan tale om kunst? Altså hvis du så mit rum, ville du nok have en lidt anden syn på det hele...''

Han kiggede stille på hende... Han rystede bare på hovedet da han ikke vidste helt præcist hvad hans princip var, men det var vel ikke forkert, fordi hvis kvinden selv smed tøjet sagde hun jo god for det... Og at klæde hende af med øjnene og tankerne, var i hans hoved, som at fjerne tøjet mod deres vilje.

''Jeg mener at gøre det med øjnene og tankerne, ville være som at flå det af dig mod din vilje...''

Han smilede bare ganske stille, og kunne så småt fornemme på hende at hun ikke brød sig om tanken om det han havde sagt... med at hun også skulle vise lidt... Men han kunne ikke lade være med at fortsætte den lidt...

''Altså hvis jeg har bar overkrop, er det vel kun fair at din overkrop ikke er dækket af mere end en bh eller bikinitop?''

Han smilede drillende så hun kunne forstå at han ikke ville have noget imod det, men at hun ikke skulle gøre det for hans skyld. Han gjorde ikke rigtigt noget ved det med at få hende til at vise sig nøgen... Fordi egentligt gad han heller ikke bare se hende nøgen... hvis han skulle se hende nøgen skulle der ske mere end blot at kigge...

''Jamen jeg smutter ud og gør det klar om lidt så...''

Han havde en del frugt stående, som han selv kunne lide. Det var gerne citrusfrugter, meloner, og meget sød frugt som kirsebær, blommer, ferskner og andet i den stil...

Han skyllede og skar melonerne ud, og delte de større citrusfrugter... Han lagde det hele på et fad, og gik ind med det til dem... På faddet lagde der Sød appelsin, blodappelsin, maderiner, kirsebær, blommer, ferskner, vandmelon og cantaloupmelon.

''Håber der er noget du kan bruge?''

”Langt de fleste mænd, jeg kender, har kun villet snakke om fotografier og malerier med mig, fordi de håbede, at de kunne smiger sig ind på mig,” hun trak på skuldrene, ”og man kan tydeligt høre, at de ikke ved så meget om det. Men jeg har dog mødt nogle få personer, som faktisk virkede oprigtigt interesseret i kunsten,” hun smilede for sig selv, og den første mand hun mødte, som havde vist sin interesse i kunst og især i hendes kunst. Han havde bedt hende male et portræt af ham selv, og dette portræt havde nu hængt inde i hans pejsestue hele tiden. Denne mand havde givet et rundhåndet beløb for dette portræt, men udover dette havde han også ofte inviteret hende til nogle gallaaftner, hvor hun kunne prøve sine nye kjoler og vise sig selv frem. Hun havde faktisk set ham som en god ven, måske på grund af de mange år imellem dem, da han var omkring 50 år gammel.
”Aha,” I hendes hoved var det ikke det samme. At tænke på det var det var vel en måde at vise, at man synes, kvinden så godt ud. ”Forskellig mening,” hun smilede stille til ham. Hvis det var det samme, som at gøre det imod min vilje, så ville hun have været ude for nogle uheldige situationer mange gange.
Hun rynkede øjenbrynene en lille smule og så på ham, ”Så er vi af forskellig holdning, da jeg ikke synes det samme,” Hendes blik gled rundt i lokalet og endte på Sajro. ”Jeg synes bare, du skal gå rundt i bar overkrop, og jeg skal have det tøj på, som jeg nu vil have,” hun smilede bare og regnede kraftigt med, at hun fik sin vilje igennem før eller senere, så hun var faktisk ikke bekymret. Dette kunne hun også sagtens se på hans smil, at han ikke havde behov for, at hun gjorde.
Hun sukkede lettet, da han ignorerede emnet med, at han skulle se hende nøgen, da hun ærlig talt ikke gøre det, men hvis han var blevet ved, havde hun gjort det. Så meget vidste hun om sig selv.
Hun lagde sig til rette og ventede på, at han skulle komme tilbage. Da han kom tilbage, fulgte hun det med blikket og vurderede med blikket, hvilke noget hun kunne lide, før hun så nikkede anerkendende og satte sig helt op og lagde benene i skrædderstilling oppe på sofaen. ”Det ser dejligt ud. ”

''Og du tror ikke jeg ville kunne finde på at gøre det bare for at smigre mig ind på dig? Du ved jo ikke om alt jeg har gjort bare var af den simple årsag?''

Han smilede drillende og udfordrende til hende. Det var slet ikke hans stil at gøre noget som det, og han havde derfor heller ikke tænkt sig at gøre det. Han ville aldrig lyve eller snyde for at opnå noget. Det var slet ikke hans stil... Han havde ikke dens tore lyst til at snakke omkring det med at forestille sig hende nøgen da han ikke kunne lide tanken om det overhovedet... Han trak bare på skuldrende.

''Nå nå? Så må jeg vel heller bare føje dig?''

Han smilede ganske stille og roligt. Han havde jo ikke noget imod at gå rundt i bar overkrop men han havde da heller ikke haft noget imod hvis hun havde mindre tøj på, men han kunne sagtens leve uden at se det, hvor hun til gengæld næsten virkede til ikke at kunne lide tanken om at han havde tøj på...

Han kiggede bare stille og smilende på hende, og tog så et stykke melon. Han smilede bare og spiste lidt af det...

''Hvad så? har du noget du vil vide, eller noget du bare tænker der ville være rart at snakke om?''

Han kiggede stille på hende mens han selv tænkte lidt over hvad der kunne tales om, hvad mon der var af interessante samtaleemner omkring dem selv. Han kunne ikke lade være med at skulle finde et eller andet at de kunne tale om.

''Har du egetnligt nogle dyr? Eller rejser du for meget til at kunne have nogen?''

Det var lige det første og bedste han kunne komme til at tænke på de kunne tale om da det var ret interessant og vide hvad folk havde af dyr i deres liv af en eller anden grund.

”Du virker ikke, som den type,” hun trak på skuldrene. ”Og tro mig, jeg kender typen, når jeg ser den,” hun smilede skævt til ham, da hun nødig ville indrømme, hvor sandt det faktisk var. Selvom hun var ung – inde i hendes hoved i hvert fald – så havde hun oplevet det lidt for meget allerede. Det var for det meste dem, der troede, de var bedre, end de var, og på den måde havde brug for et samtale emne, og så kunne de finde på at snakke om kunst. I Taul var hun jo også en smule kendt. Nogen kendte hende i hvert fald, og nogen var ligefrem stolte at bo i samme by som hende, og denne opmærksomhed nød hun bare.
”Det lyder som en super idé,” hun smilede stort, da hun fik sin vilje og så frem til en hel dag uden han havde trøje på. Det var ikke fordi, hun havde lyst til ham bare ved at se hans overkrop, men den gjorde ham mandig, og den var flot, og så var den jo en god inspiration, til når hun skulle begynde at male.
Hun tog et stykke frugt og rejste sig derefter op og gik over til ham med nogle lette elegante skridt, som altid. ”Vi kan også gå ind og se dit Du-må-helst-ikke-røre-noget-værelse, mens vi spiser frugten og snakker. For jeg kan mærke, at jeg snart trænger til min skønhedssøvn,” hun smilede høfligt til ham og tog fat i hans hånd og trak ham op.
”Ja, jeg eger en kat, men den ser mig ikke så tit,” hun trak svagt på skuldrene, ”den er faktisk meget sød, og den kan vidst godt lide, at være alene, så det passer jo godt,” hun smilede stort og så på ham. Katten var faktisk ved at være en smule gammel, men den var stadig sød og havde en fantastisk sort, blød pels.

''Nå okay... Det kan jeg jo så ikke sige så meget til.''

Han grinede bare lidt... Han var jo heller ikke den type. Han kunne godt finde på at lede efter en pige for en enkelt nat, som der sikkert var mange af dem hun havde mødt der havde forsøgt på, men der brugte han dog stadig sig selv, og ikke noget med at lyve eller skabe en fiktiv personlighed som passede bedre til det... Han havde også opdaget at hans egen normale åbne og venlige personlighed sagtens kunne bruges, specielt når pigen ikke var totalt stangstiv... Men der var der jo heller ikke noget sjovt ved dem...

''Lyder det som en super ide, fordi du får ret eller fordi selv ideen faktisk er super?''

Han smilede drillende og udfordrende til hende, som om han ville se om han kunne få hende til at indrømme nogle ting, selvom han egentligt var ligeglad med hvad grunden var til at hun gerne ville have han skulle have bar overkrop... Når det ikke var et problem for ham hvorfor så klage over at en smuk pige gerne ville se på den? Han rystede lidt på hovedet af sig selv, og nikkede så bare til at de godt kunne kigge på det rum...

''Jamen så kom dog med...''

Han tog frugtskålen med sig og gav hende den så lidt senere hvor han stille åbnede døren ind til et rum... INde i rummet som var en smule større end hans soveværelse, stod der en seng, en kommode og et sengebord alle tr dele var lavet af tre og smukt udsmykket med udskæringer af drager og varulve... Ofte lidt af en kampscene men nogle af dem var også af de to figurer der sluttede fred... Der stod også et spejl med et tæppe over sig, et spisebord med et tæppe over sig, en reol dækket til og en standerlampe der var dækket til...

''Her kan du så se de ting jeg har lavet... Hvilket du faktisk er en af de første der for lov til...''

Han trådte ud af rummet, og lukkede så døren lidt efter så hun kunne kigge rundt der inde selv... Da han ikke havde lyst til at se hendes udtryk når hun så det... det var så også en tillidserklæring.

”Du skal tage det som en kompliment,” hun smilede til ham. Faktisk hadede hun den slags type, som ville opfinde en helt ny personlighed bare for at score en pige. Men alligevel var hun nogle gange ikke bedre selv. Alle kunne jo finde på at ændre deres personlighed eller præferencer bare en smule, så de måske kunne få det, som de ville. Men alligevel virkede Sajro ikke sådan. Hun prøvede ikke at få sig selv til at tænke sådan om ham, da hun ikke kendte ham ordenligt. Dog måtte hun indrømme, hun havde det sjovt med ham, og det var lang tid siden, hun sidst havde smilt så meget, som hun havde smilt i dag.
Et kort øjeblik tog hun en tænkende maske på for at vise, selvom hun allerede vidste, hvad hun ville svare. Hendes mund åbnede sig langsomt, og som om hun ikke havde travlt, ”Begge dele… tror jeg,” hun smilede stort til ham, ”Elsker at få ret, men idéen med, at du går rundt i bar overkrop var simpelthen en fantastisk idé, og den person, som fandt på idéen må have været virkelig klog!” Hun grinede stille, da hun udmærket vidste, at hun selv var kommet med den idé. Det var intet problem for hende indrømme sådan nogen ting, da hun ikke så det som en noget uperfekt. Dog var der andre ting, hun helst ikke ville indrømme, men det regnede hun ikke med, de kom ind på.
Hun tog imod frugtskolen, hvorefter hun så ned på sit frugt i hånden og bedømte, hvor tæt på kirsebærerne havde været på dette stykke frugt, før hun lagde det ned igen, selvom det var uhøfligt. Hun fulgte langsomt efter ham uden rigtig at lægge opmærksomhed til, hvor det var, hun gik, så hun tog bare et stykke blodappelsin op og skulle lige til at bide i det, da hun så værelset. Al interessen til blodappelsinen forstummede, da hun så de flotte træmøbler. Tydeligt var det at se, at alt var hjemmelavet, hvilket gjorde det mere personligt, at hun elskede måden, han brugte sig selv til at give personlighed til møblerne. Hun trådte helt ind i rummet, og hørte kun svagt hans kommentar med, at hun var den første, der så det. Hænderne sitrede for at få lov til at røre ved tingene, men hun huskede hans ord, så hun knugede bare fadet med frugt tættere ind til sig, og så på rummet med store øjne. Den eneste tanke, der farrede igennem hendes hoved var, at det var synd, at ingen andre så dette rum.

''Er du nu også sikker på det? Du virker jo ikke ligefrem til at være typen der nyder at give andre komplimenter.''

Han sagde det drillende, og han havde også et ganske drillende smil på læberne efter han havde sagt det, og han rodede kort lidt med sit hår. Han smilede bare stille til hende, mens han kiggede betragtende på hende, da hun talte omkring det med at få ret og at hun stadig fandt det som en god ide det med at han gik rundt i bar overkrop.

''Jamen så skal jeg nok gå rundt i bar overkrop bare for din skyld.''

Han smilede stille mens han bare lod hende være alene inde i rummet med hans dyrebare møbler, og han sad bare uden for rummet og kiggede lidt ned i gulvet. Han var meget stolt over det, men historierne bag de udskæringer og alt i alt historierne bag møblerne var en smule dystre for ham...

''Du siger bare til hvis du vile vide noget eller hvis der er noget du gerne vil se.''

Han blev bare siddende stille, mens han tænkte på nogle af de ting der var der inde... Og håbede mest af alt ikke at hun ville se spejlet der stod i det ene hjørne. Fordi historien der var bag det spejl var så dyster og dunkel at han ikke mente det var korrekt at hun skulle vide eller se det... HAn sad lidt og rodede i sit hår mens han kiggede ned i jorden og kiggede også en gang imellem ind til hende. Han vidste ikke hvorfor men han var nervøs for at hun var en meget nysgerrig person. Han ville dog ikke nægte hende at se noget af det der var der inde hvis hun gerne vill.

Hun grinede lidt over hans kompliment. Hendes blik hvilede på hans mund, mens hun studerede hans træk, før det røg op til håret. ”Det er jeg heller ikke ligefrem.” Hendes blik røg ned til hans øjne. ”Giver det kun til specielle personer.” Hun blinkede til ham og sendte ham en drillende smil. Dette var dog langt fra rigtigt. Når folk havde noget hun beundrede, så gav hun det komplimenter. Men hvis de ikke havde, så holdt hun bare sin mund. Det var aldrig rart at blive hugget ned på.
Hun smilede stille som svar og nikkede, ”Tak, det vil være mig en ære at se på din pæne overkrop en hel dag,” hendes smil fik en lidt drillende karakter, men hendes kropholdning beholdte en lidt formel tone, så han kunne se, at det faktisk ville være hende en ære. Det var dog ikke nyt for hende at gå rundt mellem bare overkroppe, men det var altid en rar følelse.
Hendes fingre sitrede stadig en smule, da hun trådte et skridt længere ind i rummet. Blikket fløj frem og tilbage, for at få et overblik, før hun startede var en ting og studerede dens udskæringer mere og bedre. Hendes blik faldt derefter over på kommoden. Scenen der udspillede sig foran hende virkede dramatisk, men samtidig så fredfyldt, hvordan det nu ellers kunne være. Hun vidste i hvert fald, at dette var noget af betydning. Alt dette inde i rummet havde en eller anden form for historie. ”Ja, det skal jeg nok,” svarede hun efter 2 minutter, da hun var lige ved at glemme, at han havde sagt noget. Sengen stod pænt op ad væggen. Udskæringerne på den blev tydeligere, da hun trådte tættere på, og lige før hun var blevet helt opslugt af den faldt hendes blik hen på en genstand ovre i hjørnet. Hvad det var, som lige præcist havde fået hende opmærksomhed over på denne genstand vidste hun ikke. Da hun kom tættere på gik det op for hende, at det var et spejl. Hun stillede sig lige foran spejlet og for første gang var hun mere interesseret i spejlet selv end i, hvad det reflekterede. Udsmykningen på dette spejl var en smule anderledes end på de andre ting, hvilket gjorde hende mere nysgerrig. ”Hvorfor lige præcis denne udsmykning?” Ordene røg ud over hende læber, før hun kunne nå at tænke over det, go som reaktion trådte hun et skridt væk fra spejlet. ”Hvis du altså vil fortælle det,” tilføjede hun hurtigt. Et lille suk lød over hendes læber, da hun nu følte sig mere høflig.

''Nå nå... Du virkede ellers til at være typen der faktisk kunne lide at give folk ros for det ved dem der var værd at give dem ros for?''

Han smilede venligt til hende, og nikkede så bare til at han nok skulle holde tøjet af sin overkrop, men han havde dog noget at tilføje til hende så... Fordi han havde dog nogle krav omkring det der med at han gik rundt sådan..

''Men jeg forstår stadig ikke helt hvorfor? bare fordi den er køn?''

Han kunne virkelig ikke se hvorfor hun faktisk gerne ville se på hans overkrop en hel dag, det gav ikke emning for ham, men okay han ville nok heller ikke have noget imod at se på hendes en hel dag, selvom han dog ikke vidste det...

Han hørte hende så spørge ind til det spejl som han hadede at han havde, men alligevel ville han faktisk godt fortælle hende om det, så han rejste sig og kiggede stille dog smilende på hende...

''Sæt dig...''

Han pegede på sengen, og satte sig bagefter ved siden af hende, inden han begyndte at fortælle om hvorfor den var udsmykket sådan...

''Det er en historie... Om min fortid... Et spejl reflekterer noget, og denne reflekterer min dyriske side med dens udsmykning... Det er en historie og en fortælling om hvordan jeg har været tæt på at dræbe et andet menneske... En gammel kone jeg mødte i skoven, en dag jeg var udmattet og kvæstet... Hun hjalp mig på benene igen og gav mig mad... men om natten var der fuldmåne, så jeg blev til mit dyr, og jeg flåede huset fra hinanden... Og skadede hende voldsomt... Men hun oveerlevede med nød og næppe...''

Han sukkede, og lagde sig så på ryggen og kiggede op i loftet...

”Så er de personer jo også specielle,” Hun smilede stille. Folk var specielle, når de lavede noget specielt. Aldrig ville hun give ros til en, der kun kunne male et billede halvhjertet, et billede, som ikke engang ville være pænt. Men hvis man malede et mesterværk uden fejl, så ville hun være fortabt. Når folk brugte dem selv til at give lidt og tanker til deres kunstværk eller hvis de havde noget specielt at byde på, så kunne ikke dy sig for at lade være. Hvis man kun får ros, så får man jo ingen lyst til at fortsætte. Hvis hendes forældre havde sagt, at hendes første billede var smukt, hvem ved, hvad der så ville være sket?

”Fordi den er perfekt,” Hun smilede stort. Disse fire ord var den eneste rigtige begrundelse hun kunne komme med. ”Og du burde vide nu, at jeg elsker alt, hvad der er perfekt.” Alt dette burde han vide i forvejen, hvilket han sikkert også gjorde nu her.

Hendes blik gled om på ham, da han sagde, hun skulle sætte sig, og hun mærkede glæden boble, da han gjorde tegn til, at hun måtte sidde på denne fantastiske seng. Et håb om, at hun måske så kunne overtale til at lade hende sover derinde boblede i hende, men hun lod håbet falde til jorden. Elegant satte hun sig på sengen og tjekkede at alt tøjet stadig sad, som det skulle, hvorefter hun rettede blikket på Sajro. Hun lyttede til, hvad han sagde og kunne sagtens forstå, at det betød noget for ham.

Spejlet stod bare ovre i hjørnet. Hvis det var hende ville hun havde været fuldstændig skræmt over at gå ind i dette lokale, men… var han ikke også bange for, hvilke minder det bragte tilbage? Hendes blik gled over på ham. Hun lagde sig ned på siden og så på ham, hvorefter hun kyssede ham på kinden, som fortrøstning, da hun havde erfaret, at mange tog det som opmuntrende. Hun støttede hovedet med hånden, så hun kunne ligge og se ned på ham, ”Tak fordi du ville fortælle mig det,” Hun smilede venligt og opmuntrende til ham.

Han vidste ikke helt hvad han lige skulle sige til det hele med det med at de folk jo også var specille så, men han havde dog lyst til at skulle sige noget til det men han kunne desværre ikke lige finde noget han kunne sige til hende, og derfor var han bare tavs, og han lyttede til de ting hun sagde da de var færdige til at lytte til hans historie om hvordan hans liv havde været tæt på at blive vendt op og ned han vidste ikke om hun kunne lide at han var ærlig eller om hun blev bange for ha over det...

''Det var så lidt, nu er det så længe siden jeg har mødt et venlig og smuk t vsæen som dig så jeg har ikke noget imod at fortælle og dele ting med dig, om ikke andet skal du alligevel være her noget tid så hvorfor ikke fortælle de grumme ting fra starten?''

Han vendte sig om på siden og kiggede på hende, kiggede direkte ind i hendes øjne, og blev ret så meget betaget af dem, hvad det var med dem vidste han ikke, tidligere havde han været betaget af hendes krop og tænktat sex ville være noget han godt kunne tænke sig med denne meget smukke kvinde, men som de lagde der kom de tanker igen, dog af andre årsager at hun også var sød nemlig...

''Hvorfor er det egentligt at de er så venlig overfor mig? Jeg er ikke lige typen der helt forstår hvorfor du er venlig og endda sød overfor mig...''

Han kiggede hende stille ind i øjnene, og kort kiggede han på hendes læber, men det var kun meget kort, og han var tæt på at rødme over at han lige havde tænkt kort at det kunne være ret rart at fået oprigtigt kys af hende men han slog dem ud af hovedet igen disse tanker han ikke burde helt at have...

”Det er jeg glad for at høre,” Hun smilede stille og var glad for, han var den slags person. Selv ville hun aldrig have fortalt nogen af hendes historier, da hun ikke regnede folk med at gide interesserer sig i det. Kun ting om fyrer og andre overfladiske ting blev sagt fra hendes mund, når hun var sammen med veninder, og hvis de endelig sagde noget, og hun kunne mærke, at de ville have lidt at vide igen, så måtte de godt få det, men hun kunne ikke huske sidste gang, hun bare havde sagt noget uden nogen grund. Dog havde hun heller ikke lyst til at gøre det, så det passede hende fint nok. ”Men jeg er altid villig til at lytte.” Hun sendte ham et åbent og glad smil.

Hun så ind i hans øjne. Ind i hans matte blå øjne. Hvorefter hun lod blikket glide ned på hans skæg, ansigtsform. Han var maskulin. Meget maskulin endda. Hans barkede hænder, skægget i ansigtet, højden og kroppen. Men han gemte noget mere end dette. Yderst virkede han som en perfekt Drageridder, men han var det også ved sjæl. Han var venlig og så var han endda kunstnerisk. Et smil gled over på hendes læber, faktisk undrede det hende, at han var single.

Hendes blik gled op til hans øjne igen. ”Du får det til at lyde som om, jeg ikke kan være venlig,” hun grinede stille og smilede, ”men hvorfor skulle jeg ikke gengælde din venlighed? Du byder mig ind i dit hus og du åbner dine historier for mig.” Hun lagde sig ned på ryggen på sengen, men så stadig på ham med samme ansigtsudtryk, ”Og du fortjener det, du er, som alle mænd burde være.” Smilet på de røde læber nåede hendes øjne. Hun havde intet, hun kunne brokke sig over lige nu.

''Om du kan være venlig eller ej er jo ikke noget jeg kan sige ja eller nej til, jeg kender dig jo ikke rigtigt og har kun oplevet dig her denne tid vi nu har været sammen i dag, men her har du da virket venlig overfor mig, men jeg forstår det ikke, fordi du virker til at være typen der kun er venlig overfor folk du kan 'lide'... Og du har ligesom også gjort udtryk for at du kan lide folk der er perfekte, og det ser jeg så ikke mig selv som...''

Han smilede bare venligt til hende, og kiggede på hende, og hver gang han havde kigget på hendes øjne en tid faldt hans blik på hendes læber, de perfekt formede og utroligt feminine læber som hun ejede endnu en ting der stod i perfekt kontrast til ham, og perfekt harmoni med reste af hendes perfekt feminine krop. Han smilede bare stille til hende, og forstod ikke at hun var single... Måske fordi hun ikke ville fyre...

''Er jeg som alle mænd burde være? Hvad mener du rent fysisk eller psykisk?''

Han lagde sig om på siden igen ok kiggede på hende, han lavede en meget lille og kort bevægelse hvor han lige rettede på noget af hendes hår der lagde lidt langs sengen istedet for ned langs hendes hoved og skuldre...

''Må jeg egentligt spørge dig nu hvor du har spurgt mig om meget... Hvorfor er du egentligt single?''

Han håbede ikke hun misforstod ham som om det var en eller anden latterlig måde han forsøgte at score hende på, ikke at han ikke kunne se sig selv forsøge med hende... Eller nej det kunne han ikke fordi han havde aldrig gjort den slags med nogen, nogensiden, han havde aldrig lagt an på nogen... Han tænkte still... var det måske en af hendes svagheder og noget hun heller ikke kunne? Lægge an på folk.

Et smil blandet med et meget kort grin, som ikke virkede stødende, men så man kunne se, at det morede hende en smule. Hun lagde sig om på siden igen og hvilede hovedet på den ene hånd, mens hun så på ham. ”Du har ret. Jeg er ikke typen, der er venlig overfor folk, jeg ikke kan lide, men er nogen det?” Hendes blik hvilede på ham. ”Og der er en ting, du har misforstået.” Hun lod en finger kører hen over hans overkrop, ”Ud over din fantastiske overkrop, så har du aldrig andre ting i dig.” Han førte fingeren op til hans skægstupper og håbede ikke, at han misforstod det, da hun lod fingerfølge han kæbe og hans skæg. ”Du i dig selv er perfekt,” hun smilede stillede og blev liggende på siden, hvor hun fortsat fulgte skægget med fingeren. ”Men mænd burde være som dig, fordi du er blandingen af perfekt maskulinitet og perfekt sødme og med kunstnerisk sans, som dette er et bevis på. Mange maskuline mænd er for… hårde i personligheden, hvilket også er fint nok… men det er bare ikke nok.” Hun smilede stille til ham. Hun lod fingeren køre en smule hen imod hans underlæbe, men løftede den lige før, den nåede at ramme. ”Du skal tænke på, at meget er perfekt – dog er noget mere perfekt end andet.” Hun rakte tunge af ham, så man kunne mærke, at hun godt vidste, hun havde et skarpt krav til perfektionisme.

”Hvorfor jeg er single…” Hun smilede stille, da hun havde tænkt på det samme, bare hvor det var ham. ”Mhm..” hun lagde sig ned på ryggen igen og strakte sig doven, så hendes hænder endte over hendes hoved. ”Hvorfor jeg ingen kæreste har…” Hun lod som om hun smagte på det, selvom hun tydeligt vidste, hvad grunden til dette var. ”Jeg var vel ikke tid. Jeg er aldrig et sted i længere tid,” hun trak stille på skuldrene. ”Og så er der ingen mænd, som rigtig har givet mig den følelse af, at jeg bare skulle have ham for mig selv.” Et minde poppede op på hendes tanker, og hun begyndte at smile over det, ”dog er der nogen, der nogle gange misfortolker det, og tror jeg er virkelig forelskede i dem.” Flere gange var der nogen, som faktisk havde friet til hende, fordi de troede, hun ville. Det var trist at skulle sig nej, men hun kunne jo ikke gøre for, at hun ikke havde lyst til at dem.

”Men hvorfor er du single?” Hun smilede til ham, ”Er du bare dårlig til at score eller falder ingen i din smag?” Hendes blik hvilede på ham.

Han undrede sig noget over de ting hun sagde, og det var ret underligt, fordi hun virkede lidt som om hun var ude på noget, som om hun faktisk kunne lide ham mere end bare det hun havde gjort tegn på tidligere, men så pågrund af de ting hun sagde så tænkte han at han nok bare misforstod hende... Han villed og være ærlig overfor hende... Han smilede til hende, og måtte erkende at hendes person var ret dejlig og han derfor var ved at falde en smule for hende, og det måtte han erkende...

''Så du mener at jeg faktisk er den perfekte mand? Manden der både kan være intelektuel med dig, løfte dine tunge pakker når du er ude at handle, og som også kan være din støtte og gode ven når verden brænder på?''

Ja de ting kunne han vel egentligt godt være. Det var nok ikke helt forkert, når det kom til stykket. Han lyttede så stille til det hun fortalte om hvorfor hun var singel... Han vidste ikke lige hvad han skulle svare...

''Ahh... LIdt som jeg var ved at blive grundet dine berøringer... Hvis jeg altså ikke havde vidst at du tilsyneladende bare elsker min perfekte og maskuline krop.''

Han smilede bare kækt til hende, han havde da indset at det var sådan han blev set af hende, og det var da egentligt også en god ting. Måske han faktisk havde en chance hos hende, men så skulle han nok være lidt mere selvsikker, da hun nok kunne lide den slags når det kom til stykket...

''Jeg er single fordi jeg endnu ikke har mødt en pige, før dig, jeg ville kunne finde interesse nok i til at jeg ville gide at bruge tid på at lægge an på hende... Så hvem ved måske jeg er elendig til at score.''

Han grinede lidt. Han havde da fået nogle tilnærmelser og taget imod nogle af dem, men de havde stort set alle sammen kun handlet om sex og ikke om noget som helst andet overhovedet...

Hun prøvede at nikke en smule, men det blev mere et blink med øjnene og et meget lille nik med hovedet. Det at hun lå på ryggen sørgede for, at hun ikke kunne bevæge hovedet så meget. ”Ja, lige det. Og især en, man faktisk gider tage med i byen og holde alle andre mænd væk.” Dette var især noget, hun godt kunne bruge. Hun hadede, når alle mænd kom hen til hende, selvfølgelig følte hun sig smigret, men når hun ikke havde lyst til dem, som ofte var der, så var det bare irriterende.

”Ja, sådan noget fx” Hun smilede stort til ham og satte sig op på sengen, hvorefter hun så på ham. ”Men hvad er der ikke at elske ved din maskuline krop?” Hun grinede stille og rykkede sig længere op i sengen, så hun sad med ryggen tæt på væggen. Hun lagde sine ben overkors og så hen på ham med et smil.

Hun lyttede stille til hans ord. ”Så du er ikke sådan en, som lægger an på folk i byen eller sådan?” Det overraskede hende. ”Er du bange for at blive afvist? For alt efter, hvad jeg har set, så burde du ikke lige sådan blive afvist.” Hun lagde hovedet på skrå og så bare på ham. Hun kunne virkelig ikke forestille sig, at nogen i byen ville afvise ham. ”Men regner du da med, at du skal være kæreste med dem, siden du ikke finder dem interessante nok til at lægge an på dem?” Hun så bare på ham. Hvis han havde det på den måde, hvor lang tid siden måtte det så ikke lige være, at han havde haft sex? Hun kunne mærke at blodet ville løbe op til hendes kinder. Hurtigt var hun nede ad sengen og stod med ryggen til ham, så han ikke skulle se de røde kinder. Hun fattede ikke, hvorfor hun havde tænkt den tanke. Normalt ville hun ikke have sådan en reaktion, men… hvorfor det skete nu, vidste hun ikke helt. Langsomt lukkede hun øjnene og trak vejret stille for at få styr på følelserne helt igen. Næsten havde hun helt glemt, at dette kunne tolkes som uhøflig, og at hun stod foran spejlet.

''Er du begyndt at være træt af at alt for mange mænd lægge an på dig i byen? Eller er du bare blevet træt af at de ikke se ud som mig?''

Han smilede flabet til hende, da hun havde fået vendt ham lidt, fra ikke at have ret meget selvtillid til nu at have rimelig meget. Det ville nok overraske en del at han kunne ændre sig selv så meget bare fordi en kvinde som hende sagde at hun kunne lide hans krop, eller ihvertfald kunne hun lide hans overkrop... Han vidste ikke hvad han ellers skulle gøre der end bare lige kigge lidt på hende...

''Det kommer jo an på hvem man er... Jeg tror ikke som sagt at ret mange heteroseksuelle fyre er super vilde med at jeg har dne krop som jeg har.''

Han grinede igen, men dette emne havde de jo allerede været inde på før. Han lyttede videre til det hun sagde eller rettere det hun spurgte om, og han kiggede lidt undrende og tænksom på hende. Han vidste ikke hvad han lige skulle svare hende...

''Øhm... nej jeg lægger ikke an på piger i byen... Dog er jeg blevet lagt an på engang imellem... Og nej det behøver ikke være for at blive kæreste, men der skal være noget mere end bare det materealistiske og kropslige før jeg gider... Som der er ved dig, Hvordan du er din egen og ikke bar følger normerne eller noget andet i den stil...''

Da hunn rejste sig op sad han og smilede for sig selv over at hun stillede si g foran spejlet hvor han så uden problemer kunne se på hende. Det var noget han fandt ret morsomt, men hvorfor rødmede hun? Og hendes rødmen fik hende bare til at være mere smuk, mere perfekt femini...
Han rejste sig og gik hen til hende bag fra og lagde stille sine hænder på hendes hofte, og smilede venligt til hende i spejlet...

''Din perfekte feminine skønhed fremhæves virkelig når du rødmer.''

Hun smilte bare en smule flabet igen. ”Mhm… altså normalt så plejer det jo at være alle de lækre mænd, som kommer hen til mig. Så jeg ville da ønske, der kom lidt færre. Men jeg ved ikke… måske kunne det vel gavne dem, hvis de gik rundt i bar overkrop, og så selvfølgelig havde sådan en som din.” Han virkede lidt anderledes. Før havde han ikke været så… selvsikker. Han var flink før, men nu var han også begyndt at være mere flabet. Men hvorfor var han blevet sådan? Hendes blik hvilede på ham, mens hun prøvede at bedømme, hvad denne grund kunne være.

Hun grinede. Selvfølgelig var der ikke det, mænd kunne blive lige så misundelige som kvinder. Og kvinder kunne blive forfærdelig misundelige, det vidste hun. Hun lod dog være med at kommentere på det, da hun syntes det skulle give sig selv. Alt nikkede hun bare, da hans stemme begyndte igen.

”Du bliver lagt an på?” Sagde hun, før han var helt færdig, hvilket også gjorde, at hun lod ham snakke videre bagefter. Det overraskede hende. Hun havde næsten helt glemt, hvor det var, at selv skulle lægge an på en fyr, normalt kom de bare til hende, hvis de ville. Ellers så lod hun dem være, da de så ikke var mand nok til hende. Hun hørte hans kommentar med, at hun var hendes egen, hvilket fremførte et smil på hendes læbe. ”Så du vil ønske, de ser mere ud som mig?” Hun smilede flabet til ham.

Da hans hænder lagde sig på hendes hofter, opdagede hun spejlet foran sig, hvilket ville have fremkaldt ekstra meget røde kinder, hvis ikke lige, det var fordi de allerede var så røde. Hendes blik mødte hans i spejlet, og hun lagde mærke til den store kontrast. Hun vidste godt, hun var feminin, men hun havde altid ment, at rødme ikke passede hende og at det ødelagde noget af hendes perfektionisme, men hun ville aldrig sige imod en kompliment. ”Tak,” smilede hun stille. De røde kinder begyndte langsomt at forsvinde. ”Må jeg så spørge, hvorfor du er så sød imod mig?” Langsomt kunne hun mærke, hvordan hun igen genvandt kontrollet, men hun var pinligt opmærksom på hans hænder på sine hofter.

''Ja en ting kan man da sige om dig, du er ikke bange for at sige hvor meget godt du mener om dig selv, hvilket jo egentligt bare er en god ting, selvtillid er jo egetnligt en meget god ting. Og endnu engang tak for de pæne ord om min overkrop.''
Hans stemme var stadig venlig, men det var som om der også var en varme over den.

Han smilede venligt til hende, og kiggede en smule ned af sig selv. Han var blevet mere opmærksom på hvordan hans overkrop faktisk så ud efter han var begyndt at snakke med hende, og hun kommenterede den jo også tit... Og lod gerne hendes fingre stejfe havde han lagt mærke til...

''Ja jeg ved det må lyde utroligt for dig, men der faktisk kvinder derude der selv lægger an på dem de kan lide...''
Han sagde det en smule flabet, og med et lille drillende smil på læben.

Han kiggede stille på hende, og han måtte indrømme at han nok ville være nem at lokke med i seng hvis kvinden der lokkede ham lignede Ammaranthe, men det der alligevel var vigtigst var hendes personlighed.

''Altså hvis de lignede dig kropsmæssigt, så ville jeg nok være nemmere at lokke med, og hvis de havde den personlighed på samme tid, ville de nok kunne få mig til at falde for dem...''
Den samme underlige varme lagde over hans stemme, og han blinkede kort til hende...

Han stod bare med hænderne på hendes hofter, og smilede stille til hende i spejlet. Han vidste ikke om hun havde noget imod han berørte hende sådan eller om hun måske faktisk kunne lide det... Han lod den ene tommelfinger glide stille over hendes side.

''Der er vel flere grunde til det...''
Han smilede bare varmt og venligt til hende i spejlet.
''En af dem har du måske selv regnet ud? Og en af de andre er at du jo har været utrolig venlig og sød overfor mig, så jeg gengælder det blot.''

Han trak sig væk fra hende, og han lod bare sine hænder glide af hendes hofter langsomt og meget blødt lod han dem glide væk fra hende. Han smilede bare til hende i spejlet.

”Ja. Det er en god ting, hvis bare man har en grund til at være det.” Hun smilede bare til ham, ”Derfor burde du også være det.” Da hun havde sagt det, gik en ting op for hende. Måske havde han ændret sig, fordi hun komplimentere ham så meget. ”Men plejer folk da ikke at komplimentere dig? Det lyder i hvert fald til, at du er lidt mere ydmyg end mig.” Hun smilede bare til hende. Af en eller anden grund kunne hun ikke lade være.

”Wow! Det havde jeg aldrig gættet!” Hun valgte at spille med på det en smule, ”Men må det så ikke betyde, at de ikke er pæne nok til mændenes gunst?” Hun lagde sit hoved en smule på skrå og så tænkende ud, og selvom hun havde lyst til at smile flabet, så lod hun være. ”Altså man må da også godt være lidt gammeldags og ønske, at det er mændene, der starter en flirt.” Hun sendte ham nu et flabet smil.

”Så jeg kunne sagtens få dig med i seng, hvis jeg ønskede?” Hun legede en smule med tanken inde i hovedet og smilede så bare upåvirket af hans nærvær. ”Det skal jeg da huske,” Hun rakte tunge til ham. Han havde selv hentydet til det, så hun måtte godt mobbe ham med det. Selvom hun allerede vidste det i forvejen. Aldrig havde nogen mand sagt nej til hende, så hvorfor skulle dette være anderledes? Hans blik havde også hentydet til det.

Hun lukkede kort øjnene, da han lod tommelfingeren glide over sin side, men åbnede dem hurtigt igen, da han begyndte at snakke. ”Så vi begge er søde overfor hinanden, fordi den anden er det.” Hun grinede stille, ”Hvem monstro, der startede det?”

Et kilden bredte sig der, hvor hans berøringer langsomt forsvandt, og hun undrede sig over, at han kunne have så blive hænder på trods af alt. Og alligevel kunne hun godt se det passe til hans udseende. Et kulde ramte hende på ryggen, da han trak sig væk fra hende. De grønne øjne så kort i hans matte blå, før hun vendte sig om, så de stod ansigt til ansigt. Et kort øjeblik stod hun bare og så på ham, før hun trådte hende til ham og stillede sig op på sine tæer. Hendes hænder lagde sig på hans brystkasse. Stille nærmede hendes røde læber sig hans øre, ”Jeg tror…” startede hun stille med en blød stemme, ”at du gerne må vise mig, hvor badeværelset er, da jeg så vil tage et bad og så gå i seng.” Langsomt trak hun sig væk fra ham igen, og lod sine hænder glide stille og roligt ned ad hans brystkasse, før de til sidst slap taget helt. ”Jeg har jo brug for min skønhedssøvn, så jeg kan tiltrække mænd i morgen også.” Hun smilede drillende til ham og trådte et skridt bagud.

''Nej det er faktisk sjældent at folk komlimenterer mig, du er den første der endda har gjort det så voldsomt som du gør det, man skulle jo næsten tro at du bare fandt på at lyve for mig sådan at du har en gladere vært?''
Han sagde det drillende og flabet mens han kort blinkede til hende da han ikke troede det, han troede faktisk på at hun mente de pæne ting han sagde om hende.

Han lyttede til hvordan hun faktisk drillede ham med det at han var blevet lagt an på, og han måtte da ærligt indrømme at han heller ikke havde fundet dem alle sammen særligt smukke, nogle af dem havde faktisk været direkte grimme når det kom til stykket...

''Der har både været utroligt smukke, og utroligt grimme imellem det, så nogle af dem har ihvertfald ikke haft mændenes gunst, ihvertfald ikke på samme måde, som du som sådan har min.''

Han smilede bar skævt og varmt til hende, mens han så stod og lyttede til hendes ord, om hvem der havde startet med at være sød overfor den anden, ja det havde han vel egentligt, fordi han med det samme han havde set hende havde tænkt 'wow' og så da han havde lært hende at kende var han begyndt at falde en smule for hende...

''Hvem der startede... Altså du fik mig til at være sød, bare fordi du er som du er... Så jeg var vel først til at være sød, men det var din skyld.''
HAns stemme var varm og venlig igen, dog med en anelse dril i det, for at det hele ikke virkede for klamt og sukkersødt...

Han smilede varmt og venligt til hende, da hun hviskede ham i øret, smilede han bare lidt større, og over det sidste kunne han ikke lade være med at tænke kort over om hun forsøgte at lokke ham til at lægge mere an på hende? Han tænkte kort over det, men han førte hende bare stille afsted mod badeværelset...

''Badeværelset er denne vej... Og du er sikker på at du ikke har lyst til at dele sengen, derinde?''

Han smilede bare flabet og drillende til hende, men smilet havde stadig denne varme og venlighed oversig, fordi han ikke ville have at hun skulle tro at han var ude på noget med det han sagde.

Han åbnede stille en dør ind til badeværelset. Det var et badeværelse lavet i sten hovedsageligt, mest granit og marmor samt meget mørkt træ, men ikke sort.

”Jeg lyver aldrig…” Hun holdt en lille pause så kort væk, hvorefter hun så på ham med et drillende blik, ”medmindre de selvfølgelig er grimme, og jeg siger, jeg allerede har kæreste på, for at de skal lade mig være. Men dette er jo ikke tilfældet her.” Hun smilede stort, og mente også, at de allerede havde snakket om, at hun kun komplimenterede det, som, hun mener, er perfekt.

Hun kunne ikke lade være med at grine en smule over, at han faktisk havde indrømmet det. Normalt ville man ikke gøre det, men hun fandt det sødt, at han faktisk gjorde. ”Hvor er det synd for dig.” Grinet blev ændret til et lidt mere drillende smil og blik, ”men nu da du så meget tænker på personligheden, så burde du da næsten snakke med nogen af de ’grimme’ piger, og se, om de faktisk er søde. For hvem siger, at du nogensinde kan score en som mig?” Hun troede faktisk godt, at han kunne, hvis han ville. Dog var hun lidt mere i tvivl, om hun faktisk havde lyst til det. På en måde ville hun intet have imod det, men… hun var ikke interesseret i noget seriøst, og hun havde lidt på fornemmelsen, at han var interesseret i det. Han var virkelig pæn og flink, og hun vidste ikke, om hun ville ødelægge noget.

Et stort smil bredte sig på hendes læber, ”Jamen, det tager jeg som noget godt.” Han var blevet mere flabet og drillende her på det sidste, og hun kunne faktisk godt lide det. Det gjorde, at han virkede mere selvsikker. Hvilket hun intet havde imod.

Hun fulgte bare med ham hen imod badeværelset. ”Hvis jeg må sove derinde, vil jeg gøre næsten alt!” Hun smilede stort og grinede lidt, ”men jeg tror ikke, du vil se mig uden make-up på.” Hun smilede skævt til ham. Normalt foretrak hun, at ingen så hende uden make-up på, så på en måde var dette også en hentydning til, at han ikke behøvede, at ville se hende efter, hun havde været i bad. De stoppede foran døren, og da han åbnede den smilede hun stille. Et smukt badeværelse. Hun elskede den mørke farve, og den passede egentlig godt til hende. Stille gik hun ind på badeværelset og så sig om. ”Det kan godt gå an dette,” hun grinede en smule og drejede elegant rundt derinde, hvorefter hun stoppede op foran ham og så på ham. Afventende på, at det var høfligt at påbegynde badet.

Han vidste godt at hun ikke løj og kun komplimenterede hvad hun fandt perfekt, og det var også derfor han havde været så drillende da han havde sagt det, fordi han ikke ville få hende til at tro at han mente noget skidt om hende. Han kiggede stille på hende. Han smilede lidt over det hun så sagde omkring at hun kun løj når de var grimme.

''Nååå... Ja jeg forstår dig... Der er jeg nok mere hjerteknuseren der siger det lige ud.''

Han grinede lidt over det, og så så stille på hende da hun talte omkring det med at han skulle snakke med de grimme piger for at lære dem at kende men de var alligevel ikke hans stil selvom de så var super rare og dejlige... de skulle have et udseende der kunne tænde ham også... Han ville aldrig gå ind i et forhold uden sex...

''Ahh... Nej jeg kan lide personligheder, men jeg tænder på det ydre... Hvilket de fleste nok gør...''

''Score en som dig... Det ved jeg ikke... Men at score dig, det har jeg nu ikke tænkt mig helt at lade være med at forsøge med...''
Hans stemme var varm og venlig samt en smule charmerende, oghan smilede kækt til hende.

Han havde intet imod et seriøst forhold, men han havde heller ikke noget imod det kun var en farse. Kun en periode, det var alligevel en god måde at starte ud på så kunne man jo altid se om det ville passe med at lade det udvikle sig, og nu var det nok helt tydeligt for hende at han lagde an på hende...

''Jeg er nu ret sikker på at du stadig er helt perfekt og smuk uden din make-up men det er der jo kun en måde jeg kan finde ud af det på.''
Man kunne høre han mente hvad han sagde...

Han smilede stille til hende, da hun talte om at det kunne gå an, og han kiggede kort på hende inden han lige sagde en sidste ting til hende, han var jo nærmest nød til det...

''Gå an... HVad så, ville selskab gøre det bedre?'' Han sagde det kækt til hende.

Han smilede skævt til hende, og hvis hun afslog tilbuddet ville han blot bukke og forlade badeværelset og lade hende tage sit bad, og hvis hun ikke afslog ham ville han blot være gået ind til hende...

”Jeg misunder dig på det område. Det vil være så meget nemmere hvis jeg bare kunne sige: »Dur ikke, næste« og så vifte dem væk.” Hun viftede kort med hånden med en fejende bevægelse, for at illustrere, hvordan hun havde tænkt det skulle se ud. Og som altid fik hun det til at se så elegant ud.

Hun nikkede kort til det han sagde, ”har det på akkurat samme måde. Godt nok er udseende ikke alt, men hvis jeg nogensinde skulle ses gå ned igennem byen med en grim person, så kan man være sikker på, at han kun er min ven. Og det er ikke engang sikkert, han er det.” Hun kunne virkelig aldrig tænke sig at være sammen med en, der lå under hendes egen standart. Bare det at gå rundt med personen på gaden ville virke som en kamp.

Hun gengældte hans charmerende smil, ”Skal nok blive interessant at se, om det lykkedes,” Smilet blev mere drillende. Det var stille begyndt at gå op for hende, at det måske godt kunne lykkedes for ham. Men hvis det endelig skulle, så skulle det ikke være den dag, det var for tidligt. Især når de skulle være sammen så længe.

”Altså det er jo mig, så selvfølgelig er jeg det,” hun smilede drillende, og man kunne tydeligt høre, at hun gjorde grin med det, men alligevel følte hun det også på den måde. ”Det er nu mere princip, at folk ikke skal se mig uden make-up.” FÅ udvalgte personer havde set hende uden make-up, og hun fortrak at holde det på et minimum. At vise sig uden make-up var… det var mærkeligt for hende. Så hvis hun kunne undgå det, havde hun tænkt sig at liste sig ind på værelset uden at han kunne se hende, efter hun havde været i bad.

Hun begyndte at grine over hans ord. ”Selskab gør alting bedre, men i dette tilfælde må jeg takke nej.” Hendes blik hvilede på ham. Kort kørte det diskret ned over hans krop, før hun mødte hans øjne endnu engang. Det fristene at se. Overkroppen havde kun været et positivt syn, men hun havde ikke lyst til at forestille sig, hvordan resten så ud. Det fandt hun alligevel til at gå for langt allerede. I stedet stod hun bare stille, smilede en smule og ventede på, at han skulle gå ud og lukke døren efter sig.

''Det er faktisk slet ikke så svært... Men jeg er da glad for at du ikke gør sådan, da jeg ville være nervøs for at du så ville have gjort det overfor mine tilnærmelser...''

Han fangede hendes hånd da hun viftede med den og kyssede hendes håndryg blidt. Han havde bare lige lyst til at gøre det, og han måtte virke meget speciel for hendes synspunkt da han ikke bare var en man kunne smide i en enkelt kasse og så var det sådan han var, nej han var ret speciel og han var sin helt egen det var der slet ikke nogen tvivl om når det kom til stykket...

''SÅ er det jo heldigt at jeg ser ud som jeg gør hvis du nogensinde skulle ses gå sammen med mig... Og i lige måde, jeg ville ihvertfald ikke føle mig mindre værd hvis jeg blev set gå igennem byens gader med dig.''

Han smilede bare igen varmt til hende, og det der med at gøre noget den første dag de var sammen havde han heller ikke ligefrem regnet med, mest fordi det heller ikke var hans stil, og slet ikke når det man ville ikke bare var en one-nighter... Fordi de jo nu skulle bruge tid sammen, så fungerede det nok bare ikke at lave den slags...

''Ved du hvad, tag du bare det værelse alene så... Når du ikke kan lide jeg ser dig uden mak-up på.''

Han smilede bare venligt til hende. Han kunne sagtens give hende lov til det, han stolede på hende, så hvorfor ikke lade hende sove derinde selv, hun ødelagde jo nok ikke noget i søvne, men han ville gerne have sovet med der inde, mest fordi hun var der, men lige meget nu...

''Er du nu helt sikker?''
Han sagde det med st skævt smil...

Han bukkede og gik stille ud og mens han lukkede døren efter sig havde han lige en smule mere han gerne ville sige til hende, og han smilede skævt til hende stadig, og betragtede hendes krop...

''Du kan bare råbe eller kalde hvis du vil have selskab.''

Han smilede og forsvandt så ud af rummet, og ud i køkkenet...