Pictures of a dragon // Sajro

Hun nikkede stille, ”Du må lære mig nogle kampteknikker en dag, hvor du har tid.” Hun smilede til ham. ”Så jeg kan forsvare mig ude i byen.” Det kunne være meget rart at vide nogle små fif, hvis hun endelig kom ud for en kamp, selvom hun kun behøvede kæmpe, hvis hun faktisk havde lyst til det.
”Hvorfor vil du dog være spinkel?” Hun så undrende på ham. Spinkle mænd var ikke lige så pæne som muskuløse mænd, så det gav slet ingen mening i hendes hoved. ”Du ser bedre ud, hvis du lige har lidt muskler.” Hun mente virkelig, hvad det var hun sagde. ”Så hvorfor være gennemsigtig, når man kan få opmærksomhed?” Hver dag i hendes liv prøvede hun at blive så synlig som mulig og skille sig ud fra menneskemængden, hvilket var lykkedes rimelig godt indtil videre.
Hun grinte over hans kommentar, han havde jo ret. ”Siger du, at jeg ikke må overfalde dig, for at få din krop?” Hun prøvede at imitere et skuffet ansigt, for at leve sig lidt mere ind i rollen, som pigen, der var virkelig besat af kroppe. ”Men jeg skal nok prøve at lade være.” På ordet ’prøve’ blev der lagt ekstra vægt og sammen med smilet bagefter afslørede hun, at hun selvfølgelig regnede med, at hun nok kunne holde fingrene fra sig selv. Og hvis hun endelig fik lyst til det, så ville hun alligevel ikke gøre noget. Hun havde det princip, at det ville være dumt at tabe ansigt, hvis man mislykkedes med sådan noget, selvom hun endnu ikke havde prøvet at mislykkedes i sådan noget.
Hun smilede igen, da han sagde disse ord. ”Det er også fordi, du hele tiden får mig til at smile. Og alle ved jo, at smil gør en køn,” Hun fulgte bare frivilligt med ham ned ad gaden. Og så ned på deres hænder, som stadig var sammen. Skulle hun monstro tage hånden til sig, eller bare lade dem være sammen?

''Jeg kan da godt give det et skud en dag, men ved sgu ikke lige hvor godt det vil være... Har aldrig rigtigt forsøgt at lære fra mig, med de ting jeg ahr lært...''

Han smilede stille til hende, og lyttede så småt til det hun sagde omkring det med at få hans krop, og han kunne ikke lade være med at grine og drillende svare igen på det hele hun sagde om det...

''Det kommer an på hvordan du vil have min krop... Og godt du vil 'prøve'...''

Han smilede drillende, og gik så bare ned af gaden ned imod broen som jo ikke lære så langt fra Dos strædet. Han smilede til hende imens de gik, og han håbede hun havde en ide til et sted de kunne gå hen...

''Har du en ide til et sted vi kan gå hen? Har lidt på fornemmelsen at du gerne vil have at det er et lige så perfekt sted som dig selv?''

Han smilede stille og en smule drilsk over det. Han gik bare og han slap ikke hendes hånd, men hvis hun selv slap ham ville han ikke reagere på det. Han ville bare lade hende gøre det, da det nok var fordi hun ville føle sig ubekvem ved det...

''Hvad laver du egentligt ud over at male og fotografere?''

”Jeg er lærenem, så det skal nok gå!” Hun smilede stort, ”og hvis bare jeg ser dig i bar overkrop der også, så skal jeg nok lære noget af det!” Hun grinede, da hun lige kunne forestille sig, at hun bare ville stå og glo på ham hele dagen, mens han viste hende det. ”Uh! Vi kunne tage op til klipperne en dag, hvor det er varmt, og så kan du lære mig noget deroppe! Og så skal jeg tage billeder af dig og udsigten oppe fra klipperne!” Hun stod lidt i sin egen verden og drømte om disse billeder, som hun lige kunne forestille sig det inde i hendes hoved.
”Man ved aldrig,” et drillende smil ramte hendes læber. Hendes blik hvilede på ham i lidt tid længere, før hun så på husene ved siden af dem og studerede dem en smule nærmere. Moxt var altså en køn by.
Hun grinede over hans kommentar. ”Du har misforstået mig, min ven, jeg behøver ikke gå perfekte steder hen.” Hun så på ham med en lærende blik, ”alle steder bliver perfekte, når jeg kommer.” Først så hun lidt alvorlig ud, som om hun faktisk mente det, men så begyndte hun bare at smile drillende, så han vidste, at hun ikke mente det. Alle steder kunne være perfekte, men han havde ret, hun foretrak at være smukke steder, som skoven eller havnen i denne by. ”Men vi kan vel gå ned på havnen eller bare spadsere rundt omkring i byen i de kvarterer, vi finder interessante,”
Hendes ben førte hende ned imod havnen, da uanset hvad, så skulle hun altid derned og vende, og hun havde ikke været dernede endnu. Det lille ryk hun gav i hendes tempo gjorde, at hun roligt og professionelt slap hans hånd, så det godt kunne virke som om, det ikke havde været med vilje. Det var ikke fordi, hun havde noget imod at holde ham i hånden, hun vidste bare ikke hans reaktion og heller ikke hendes egen, så hun skulle helt bare slippe.
De drejede ned om et hjørne, og længere fremme kunne hun se havnen og vandet spejle sig op fra overfladen. Solen kunne man se i vandet med dens lidt utydelige røde felter, som denne næsten solnedgang var i gang med at skabe. Et ønske om at fotografere dette øjeblik røg op i hende, men hun skubbede det ned, da hun ikke skulle til at være skuffet over det, hun missede.
”Det meste af min tid går med at rejse rundt og besøge mine venner og de steder, som jeg nu har planer om at male og tage billeder af,” hun så op imod himlen og nød den stadig blå farve, ”men ellers spiller jeg en smule guitar, og jeg prøver at lære at synge, men jeg er ikke så god, som jeg kunne ønske at være,” hun sukkede stille, ”og så selvfølgelig er jeg til mine egne udstillinger, som mit arbejde.”

''SÅ du har virkelig noget med min overkrop hva? Er den så speciel? Nej vel... En pige som dig må være blevet indtroduceret for kroppe der er mindst lige så velbyggede som min...''

Da de gik ud igennem gaderne og ned til havnen som hun forslog mærkede han godt at hun slap hans hånd, men det virkede ikke som om det var fordi hun havde noget imod det men mere som en ubevidst handling for at komme hurtigere i en bestemt retning og det havde han ikke noget imod...

''Så jeg kan forstå du rejser meget? Har du så ikke noget fast hjem? Og hvis du har, hvorfor har du det så egentligt? Når du rejser så meget skulle du så ikke tage og få anskaffet dig noget sådan at du kan have det hele med dig hele tiden?''

Han smilede stille til hende, og gik med rolige skridt ned til enden af havnen og satte sig så ned med fødderne hængende ud over vandet, og han kiggede så stille bagud og smilede til hende. Han vidst ikke om hun var på vej der hen men han spurgte...

''Kommer du ikke og sidder lidt smukke? Så kan vi tale om lidt af hvert? Bare sådan hvad der falder os ind?''

Han kiggede stille og klappede så på jorden før han kom til at tænke på om hun mon kunne få sig selv til at sidde på jorden når den var beskidt? Han tog derfor sin jakke af og lagde den der hvor han havde klappet...

''nu har jeg jo spurgt dig om en del, hvad med at du så spørger mig om noget? Kunne det ikke være en god ide?''

Han smiled bare stille og kiggede på hende med et venligt smil som tydede på at han ikke havde tænkt sig at svare forkert eller usandt på noget hun havde i sinde at spørge om...

Selvfølgelig havde hun set andre overkroppe, som var pæne, hun havde endda haft en mandelig krokimodel, som havde haft en bedre overkrop engang, som også var høj, men der var bare et eller andet specielt ved det ham, hvad det var, kunne hun dog ikke sætte ord på. ”Ja! Din overkrop er bare speciel, spørg mig ikke hvorfor, men ja, jeg synes selve din krop er fascinerende, som om den er bygget anderledes op end alle de andre kroppe jeg nu har set på i hele min malerhistorie. Og tro mig, jeg har malet mange, hvor jeg har set mere end bare overkrop,” hun grinede stille. Godt nok fortrak hun at male landskaber, men hun havde intet imod en mandelige og kvindelige modeller.
”Jeg rejser meget, men jeg har hjem i Taul,” hun smilede stille over tanken af hendes lejlighed, hvor intet manglede og alt stod, som hun gerne ville have det, et perfekt hjem for hende, ”Jeg fortrækker at have et sted, jeg kalder hjem. Det ville være forfærdeligt, hvis jeg ikke havde et sted til alle mine festkjoler og malerier, som jeg ikke gider sælge. Og i mit hus er det mig, der bor, hvor jeg kan bestemme alt. Så er det lige meget, hvor meget jeg rejser, men det er altid rart at have sit eget.” Hun smilede sødt til ham, ”ville du ikke også have det mærkeligt, hvis du ikke havde et hjem?”
Hun fulgte ham med blikket, da han satte sig ned på jorden ved vandet. Vandet var så flot med solen skinnende på det, men det tog hende alligevel tre dybe vejrtrækninger og en stærk vilje, for at hun turde gå hen til ham med en normal hjertebanken og sætte sig ovenpå hans jakke. ”Det lyder hyggeligt.” Hendes blik rettede sig på ham. Selv når de sad ned var der en stor højde forskel på dem, hvilket hun fandt lidt komisk.
”Hvad laver du i din fritid?” Hun smilede stille, dog et lidt nervøst smil, da hun var lidt bange for, at hun skulle blive skubbet ned i vandet på en eller anden måde. En dyb vejrtrækning fik hende igen til at slappe en smule af, så hun kunne smile normalt. ”Og har du rejst rundt i Triskir og set nogle steder?”

Han sagde ikke lige mere til det med kroppe. Da han havde tænkt sig at tage det emne op igen på et andet tidspunkt. Han sad bare der på havnen med hende og vidste ikke helt hvad han mere skulle sige eller gøre for at få det her til at virke mere normalt og sådan at hun også følte sig mere tryg ved det hele.

''Hvad jeg laver i min fritid? Jo som regel ville jeg vælge at være sammen med Fral... Og så kan jeg finde på at udfordre ham til hvem af ham og mig der kan fælde et træ hurtigst... hvilket han godt nok vinder hver eneste gang meget nemt... Selv hvis jeg siger at han kun må bruge en enkelt klo... Han er bare bedre end jeg er med en økse eller andet...''

Han grinede lidt, og kunne huske nogle af de gange hvor de havde gjort det, og bagefter havde Fral så hjulpet ham med at få dem sløbt hen til den mand der plejede at hjælpe ham med at lave det om til mere brugbart træ... Det var noget han gjorde når han ville lave noget af det mere pæne... Men okay hun havde jo ikke engang set det rum...

''Jeg bruger træet til noget der er mere snedker arbejde... Jeg har et rum der hjemme... Faktisk er det et soveværelse jeg tør bare ikke helt bruge det da alting der inde er noget jeg selv har lavet, og brugt meget tid på at få lavet... Men du skal næsten se det når vi kommer tilbage igen...''

Han smilede og det gik så op for ham hvor meget han faktisk lige havde snakket omkring det med hvad han lavede i sin fritid... Han grinede derfor lidt...

''Jeg har da været nogle steder, set lidt af hvert... Når du har en drage kan man jo ikke lade være med at besøge steder...''

Der var ikke mange bølger ude på vandet, og hvis det ikke lige var fordi hun sad så tæt på det stille hav, så havde hun nydt dette øjeblik endnu mere. Hun satte sine hænder ned i jorden bagved hende og lagde balancepunktet længere bagud, så hun kunne se op i himlen uden problemer. Denne stilling fik hende også til at være mere tryg, da man ikke lige kunne skubbe hende ud i vandet. ”Det lyder da hyggeligt.” Hun smilede stille. Himlen over dem blev langsomt mørkere, men den var stadig mest blå. ”Det kunne være sjovt at se, hvordan sådan en kamp foregik.” I hendes hoved kløvede Fral bare træet over på to sekunder, mens hun forestillede sig Sarosh krop arbejde på livet løs med at bruge øksen. Hun havde intet imod synes. Hun smilede stille over sine egne tanker, da hun burde lade være med at tænke sådan.
”Det vil jeg glæde mig til at se!” Hun drejede hovedet en smule over imod ham og smilede. ”Hvor længe har du arbejdet på det?” Snedker arbejde havde altid fascineret hende, selvom hun synes det var lidt trist at ødelægge skoven, men hvis man brugte det på noget fornuftigt gjorde det hende ikke noget.
Hun nikkede stille til ham og lagde hoved bagover igen, så hun så op i himlen. Hendes hals stod blottet for hår, så man tydeligt kunne se senerne, og hendes kraveben, som tydeligt stod op. ”Ja, det må være dejligt hurtigt fremfor at tage fra sted til sted med hest eller gå ben.” Hun lukkede sine øjne og nød et enkelt vindstød, som omsvøbte dem begge to.
”Har du boet i byen lige siden, du blev født?” Hun havde sagt ordene, før hun havde nået at tænke over, om det var passende at spørge om, så hun satte sig normalt op igen og børste snavset af hendes hænder og rettede ryggen helt op.

''Det er også altid meget rart, selvom det selvfølgelig kan være træls at tabe, men det er faktisk slet ikke så slemt når man ved man går ind til noget man ikke har nogen chance for at vinde overhovedet...''

Han grinede lidt, og fandt stadig morsomt med hende og det fysiske... var hun tiltrukket af ham, eller var hun mon blot fascineret? Han kunne ikke lade være med at smile stille over det, og han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere på hans egne tanker på hvordan hun havde reageret på hans krop hele dagen.

''Hvad er det du tænker der kunne være sjovt ved at se mig stå og svinge en økse igen og igen og igen, med sveden piple ned over min nøgne torso?''

Han kiggede stille på hende for at se hendes reaktion. Han kunne ikke lade være med at smile når han kiggede på hende. Hun var virkelig en sag for sig selv, og ikke en du bare lige blev klog på...

''Øøøøøhhhh... Det ved jeg faktisk ikke... har aldrig kendt mine forældre og ej heller de første 10 år af mit liv... Jeg regner med at have været på børnhjem nogle af årene eller måske været på drageridderskolen hele min barndom... Jeg ved det faktisk ikke...''

Han smilede en smule trist til hende og kiggede lidt ud over vandet, og kiggede så på hende. Han gad egentligt godt at spørge hende om det samme men han kunne ikke få sig selv til det... han kunne mærke at solen var ved at være gået ned igen...

''Skal vi hjemad igen?''

Han havde det faktisk sådan at han gerne ville til at tilbage til huset, og de kunne jo bare altid fortsætte deres samtale imens de gik. det var jo ikke noget problem det var jo ikke fordi nogen af dem havde elendig form, så de ikke kunne holde til det...

Hun nikkede stille. Hvis det var hende, der konkurede imod ham eller Fral, så ville hun selv gøre alt for at vinde. ”Mhm.. Skal vi prøve det en dag?” Hun smilede stille til ham. Det kunne være sjovt at se, hvor hurtigt hun kunne vinde på det. Hendes blik gled hurtigt ned ad hendes arme, hvor hun løftede den ene op og fleksede sin ikke eksisterende muskel. ”Eller er du bange?”
Hun grinede over hans spørgsmål. Billedet af ham stående svendende med en økse kunne være et okay syn, især hvis der var sol, og så hvis hun havde sit kamera. ”Ja,” hun smilede stille, ”sveden vil give lidt mere lysbevægelse på din krop, og øksen og den nøgne torso vil give dig et maskulint udseende og vise din råstyrke.” Hun smilede stille af tankerne, ”hvis jeg fik lov til at lave en udstilling kun med billeder af dig, og folk fik at vide, hvad du hed, så ville du have dit hus fyldt af kvinder – næsten lige så smukke som mig.” Selvfølgelig ville der ikke komme nogen, som var lige så perfekt som hende selv, så hun regnede med, at hvis det skete ville hun bare more sig over det. Hendes tanker fik hende til at smile for sig selv, som hun ikke regnede med skete, før hun så igen fik styr på sit ansigt og så ud over vandet.
”Det må da være forfærdeligt!” Tanken om ikke at kende sine forældre virkede helt mærkelig. ”Hvorfor kan du ikke huske noget af det?” Hendes blik hvilede på ham. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre, så hun løftede bare sin hånd og aede ham kort på hans arm, hvorefter hun lod den falde igen, da hun ikke vidste, om han bare ville tage det tungere, hvis hun blev ved. Så var det alligevel sikre at lade være.
Solen var så tæt på at gå helt ned, og hun kunne ikke misse at se den. ”Jeg skal lige se solen gå helt ned. Hun smilede stille til ham, så vil du ikke vente?” Hun smilede sødt til ham for at få ham til at blive.

''Hvorfor skulle jeg være bange for dig? Du er perfekt som en kvinde skal være, men som en mand... Ja der er du ikke særligt perfekt... Men du ville jo også være kedelig og trist hvis du var mandlig...''

Han følte lidt at han lød som en der kun kiggede på hendes krop, og kun var ude efter hendes krop, så han grinede bare lavt for ligesom at prøve at lokke hende væk fra at se det samme, men hans grin var dog nervøst modsat tidligere...

''Du vil bare gerne have et bedre blik af min krop var? Du lyder næsten som om at de malerier du har lavet af modeller ikke kun har været grundet din passion for at male?''

Han sagde det grinende og drillende. Han gik ind på dette emne for at få fokuse væk fr asig selv. Det ville ikke være rart hvis hun så ham anderledes end han faktisk var. Han prikkede derfor også lidt til hende, og smilede bare til hende...

''Det har da været irriterende. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan huske det... Jeg har spurgt folk på skolen men ingen af dem havde noget de kunne sige til det...''

Han satte sig dog også stille ned da hun bad ham om at blive siddende, fordi han ville jo gerne gøre som hun bad ham om og han ville gerne blive siddende lidt endnu... Ihvertfald så længe hun var der også...

''Jo selvfølgelig smukke...''

Han smilede stille til hende, og kiggede lidt på hans arm der hvor hun havde berørt hans arm. Han kunne ikke lae være med denne gang at sætte sig ned en smule tættere på hende hvilket dog ikke var noget han havde tænkt over...

''Er du også meget glad for at kigge på de ting der bare er smukke sådan rent naturligt? Eller er der en anden grund til at du gerne vil blive siddende her?''

Han smilede venligt til hende.

Hendes hoved bearbejdede langsomt hans ord, men fandt til sidst ud af, at hun intet havde imod dem, selvom han virkede som om, han var bange for hendes reaktion. Tankerne var blevet enige om, at det var en god til, at han syntes, hun var så perfekt, som en kvinde nu skulle være, men dette betød ikke, at hun var villig til at tage kampen op. ”Uanset hvor perfekt jeg nu skulle være som en kvinde, så har jeg vel stadig nogle fordele, som måske kunne give mig en sejr.” Hun smilede et charmerende, dog stadig drilsk smil for at se, at hun ikke tænkte på det ydre og nok ikke tænkte på, at hun kunne vinde med sin muskelmasse.
Hun grinede over hans ord, da det delvist var sandt. ”Jeg har ikke behov for at se mere, end jeg allerede har set.” Hun sagde mest dette, for at gøre det klart for ham, at hun ikke havde nogle skjulte hensigter med at snakke om hans krop, ”men jeg elsker det flotte og perfekte, og menneskekroppen er vel noget af det mest fantastiske.” Når alle musklerne i en krop arbejde sammen og var veltrænede, så kunne hun ikke gøre andet end at beundre dem. ”Men kroppe er fantastiske, især de mandlige. De kvindelige bliver lidt for kedelige for langt de fleste er enten for tykke eller for tynde, og de tykke er ikke perfekte, mens de tynde mangler nogle af de kvindelige former…” hun sad stille lidt, før hun tilføjede: ”selvfølgelig er der undtagelser, men generelt set er det sådan.”
Hun lavede et lidt fornærmet ansigt, da han prikkede til hende, men lod det så også være det, før hun begyndte at smile.
”Har du så bare levet på skolen siden da?” Hans fortid gjorde ham mere interessant, og hun havde lyst til at spørge ind om det, men alligevel kunne hun godt forestille sig, hvis han ikke havde lyst til at snakke om det med hende. ”Du behøver ikke svare, hvis du ikke vil,” Hendes blik rettede sig ud mod vandet, da han satte sig ned ved siden af hende, og hun prøvede så godt hun kunne at ignorere, at han havde sat sig så tæt på hende. Dog kunne hun ikke finde ud af, om hun skulle kunne lide følelsen af det, eller om hun bare skulle skubbe ham væk og gå. Den sidste lød ikke som den bedste idé, så hun valgte den tredje mulighed bare at glemme det.
”Jeg elsker at se må smukke ting, så det er nok den største grund.” Vandet glimtede i genskæret af den røde sol. ”Og så er temperaturen tilpas lige her, så jeg kan ikke se nogen grund til, at vi ikke skulle blive siddende.” Faktisk vejede det smukke og temperaturen mere, end vandet under hendes fødder gjorde. Hjertet havde banket meget normalt her på det sidste, så hun håbede en smule, at hun var ved at vænne sig til det.

Han grinede stille over det hun sagde... Han måtte dog sige at hun da havde nogle fordele hun kunne bruge til at vinde med... Selvfølgelig alt efter hvor meget manden ville fokusere på det frem for at vinde væddemålet... Han smilede bare drillende da han så talte til hende...

''Altså du har ihvertfald nogle fordele... Som nok ville kunne sørge for at du vant hvis din modstander som var en mand, valgte at han hellere ville kigge på din krop frem for at vinde.''

Han smilede stille og drillende til hende. Han havde ikke noget imod at indrømme over for sig selv at hun så godt ud, og at hun vel egentligt ikke ville være en skidt ting at ende i sengen med... Han rystede lidt på hovedet af hans egne tanker og smilede så over det...

''Og der anser du så dig selv som værende perfekt og ingen andre? Altså det ville være løgn at sige at din krop ikke er indbydende og atraktiv, og din væremåde er jo på samme måde... Men ville da tro at der findes kvinder derude som har det på samme måde?''

Han smilede stille og rykkede sig lidt væk fra hende da han opdagede hvor tæt på hende han sad, og derfor fik han helt glemt hendes spørgsmål om om han havde boet på skolen lige siden... han grinede dog bare lidt over sig selv...

''Øhm... Du mp undskylde jeg satte mig så tæt på..: hvis det da gjorde dig ubekvem?''

Han rødmede selv lidt da han sagde det, og bagefter sad han bare og stirrede ud over vandet, og forsøgte lidt at skjule at han rødmede selvomd det var meget svært da han gjorde det ret voldsomt når det skete...

''Øhm... Så du vil faktisk bare gerne blive siddende?''

Han smilede stille til hende, og lagde sig forsigtigt ned på ryggen.

”Jeg en anden stor fordel end bare mit udseende,” hun smilede stille. ”Altså, det kunne jeg i hvert fald, hvis det bare galt om at fælde sit eget træ og få det ned at ligge først.” Hvis hun selv skulle til at fælde et træ ville det tage lang tid, og hun skulle godt nok også finde på en ny stil, for hvad ville lige passe til at være træhugger fra hendes garderobe? Nej så ville hun hellere bruge et lille snydetrick, som aldrig kunne skade.
”Selvfølgelig er der andre derude.” Dog havde hun ikke rigtig selv så mange af dem. De fleste gik ikke så meget op i deres udseende, hvilket i hende hoved gjorde dem til mindre uperfekte, da man da umuligt kunne være så smuk naturligt. ”Men jeg siger bare, at der er flere, som er bare okay kønne end folk, som er wow!” Hun imiterede end mands udseende, når han så en smuk pige, som hun havde set flere gange selv. ”Men hvis alle var smukke, så ville standarten jo bare blive højere,” hun trak på skuldrene og så hen på ham. ”Fx hvis alle mænd lignede dit, så ville dit udseende ikke være specielt,” hun smilede sødt, da hun ikke mente det, som en negativ ting, så hun håbede ikke, at han blev fornærmet.
Luften imellem dem virkede kold, da han rykkede væk, og på en måde ønskede hun, han skulle rykke tilbage, så luften blev lige så varm, som før. ”Nej, det var fint nok.” Hun smilede stille. ”Lagde næsten ikke mærke til det.” Hendes blik hvilede på ham, og hun lagde mærke til hans røde ansigt. Det var egentlig sødt, men det trak noget af hans maskulinitet væk fra ham, hvilket på en måde gjorde ham mere skrøbelig i hendes hoved. ”Hvor sødt,” hun smilede opmuntrende til ham, ”du behøver ikke rødme, ingen skade sket i det,”
Hun nikkede stille, som svar. ”hvorfor skulle jeg da eller forslå det?” Hendes blik hvilede på ham et kort øjeblik mens hun bedømte hvor lang tid solen ville tage i at gå ned. Ud fra det regnede hun ud, at hun nok kune nå at ligge ved siden af ham. Hun lagde sig stille ned ved siden af ham med hænder under hoved og så op i himlen.

''JA okay, du har jo så også din personlighed... Du ville jo nok kunne overtale de fleste mænd til at falde træet for dig istedet for at fælde deres eget træ...''

Han ahvde dog fået en fornemmelse af at det nærmere var fordi hun havde en evne men at spille dog og uvidende var nok nu engang noget sjovere end bare at være som man nu engang skulle være. HAn grinede lidt for sig selv, og kiggede ganske stille og roligt på hende.

''Okat på den måde... Ikke at det er noget jeg tænker ret meget... Kan jeg lide udseendet er det jo sådan det er , og kan jeg ikke er det jo bare sådan det er... grunden til det, og om det er standard og gennemsnitlig er jeg egetnligt meget ligeglad med.''

Han smilede stille, og vidste ikke helt hvad han skulle sige til det da hun kommenterede at han så sød ud og at han ikke havde nogen grund til at rødme, så han blev bare stille liggende og stille stoppede han dog også med at rødme og han lignede igen sig selv i hele hovedet... Han nikkede bare stille til det med hvorfor hun ellers skulle have foreslået at blive siddende. Han kiggede lidt på hende og bagefter på havet og solnedgangen. Han var igang med at bedømme en smule hvad hun virkelig var der for om det virkelig var solnedgangen...

''Vil du så bare tilbage til huset når solen er gået ned? Og vil du så bare ind og sove med det samme eller har du andet du hellere vil?''

Han kiggede stille og spørgende på hende. Han havde ikke lige selv nogle ideer til hvad de skulle, eller for den sags skyld, kunne lave så derfor spurgte han hende. Altså jo han havde jo lovet hende at hun kunne se det rum hvor han havde sit snedkerarbejde...

Hun smilede stille til ham og nikkede. Enig var hun i, at hun nok ville kunne overtale de fleste mænd til at gøre det for hende, det var jo i princippet også det, som hun havde tænkt sig. ”Jep, tror du, at du ville kunne sige nej, hvis jeg nu pludselig bad dig om det, og hvis jeg brugte min kvindelige charme,” hun hævede øjenbrynene for at vide, at det var et konkurrencespørgsmål, men efter smilede hun et charmerende smil, som hun for det meste brugte, når hun var på jagt efter lidt opmærksomhed, og det havde aldrig mislykkedes, så hun regnede heller ikke med andet denne gang.
Hun trak stille på skuldrene og så på ham, ”forskellig holdning så,” hun ville aldrig være sammen med en fyr, som var under hendes værdighed, og det var der mange der var. Når hun var på barer eller andre steder hende med de klassiske kurtiseringsstunder så tog hun sig altid kun med den bedste af mændene, og der var det ikke engang sikkert, at hun syntes, han var nok.
Hurtigt satte hun sig op, da hun opdagede, himlen var blevet mere rød. Solen stod tæt på horisonten, og man kunne se den stille og roligt bevæge sig nedad. Hun tillod sig hurtigt at kigge på ham, og selvom hun havde syntes, det var lidt umandigt med hans rødmen, så følte hun sig alligevel lidt trist over, at kinderne ikke længere var røde. Måske skulle hun faktisk prøve at få det til at ske igen? Hendes tanker begyndte at tænke på, hvor hun kunne få det til at ske, men hun kunne ikke lige komme ind på en bestemt ting.
”VI kan i hvert fald godt gå tilbage. Men jeg vil gerne se dette rum, du snakkede om,” hun smilede stille, ”og så skal jeg vælge det bedste billede, som jeg skal lave maleriet af. Har du da noget i tankerne?” Hun så på ham, og på en måde syntes hun også, at han skulle have lov til at bestemme, hvad de skulle lave.

Han stod lidt og tænte, hun ville nok godt kunne gøre det hvis hun virkleig gerne ville... Men det ville dog kræve at hun valgte at bruge de rigtige metoder da han ikke altid var den der var nemmest at charmere sig ind på...

''Det ville komme an på hvilke metoder du ville vælge at bruge overfor mig... Der ville nok være hvisse normale metoder der ville virke på de fleste mænd, som ikke ville have den samme effekt på mig...''

Han smilede sagte til hende da hun sagde det omkring forskellige holdninger og jo det var jo også noget med forskellige holdninger at gøre... Han ville dog nok aldrig være sammen med nogen han syntes var sådan grim... Men der var jo forskel på hvad man syntes var flot...

Han rejste sig op, og gjorde an til at ville begynde at gå, da hun snakkede om at de da godt kunne tage hjemad... Men så spurgte hun om hvad de kunne lave... Det eneste han kunne forslå var at sidde og snakke... Måske med lidt frugt... Det var noget han trodsalt stadig elskede... Det var som søde sager for ham...

''Kommer du så?''

Han begyndte så stille at gå, da han regnede med at hun var med, og han samlede så også sin jakke op fra de hvor den havde lagt... Han kiggede stille på hende og så stadig en smule tænksom ud, dog forsvandt det da han svarede på spørgsmålet...

''Når du har set rummet, kunne vi sætte os ned og snakke? Eller du kan gå i seng? Hvis du vil snakke, har jeg lidt frugt vi kan tage af... Det er det jeg spiser istedet for søde sager.''

Han så smilende og stille på hende, mens han stille begyndte at gå, og hev hende bare stille og blidt med sig videre... Da hun da ikke bare skulle blive siddende...

Det lød lidt, som en udfordring i hendes hoved, og hun kunne aldrig sige nej til udfordringer, men samtidig ville hun ikke gøre det ud af ingen ting, og især ikke, når hun nu skulle være her i så lang tid, så ville det være lidt dumt at gøre noget, da hun ikke havde brug for, at skule smides ud midt under et maleri. Men igen kunne hun ikke sige, hvordan han ville reagere. Ville han blive skuffet eller fornærmet eller bare tænke, være glad for det. Hendes tanker førte ikke engang ind på, at hun ikke kunne gøre det, hvis hun ville. Dette var selvtilliden alt for høj til, og hun havde trods alt aldrig fået modbevist det andet.
Hendes blik gled på solnedgangen, hvor solen var forsvundet, men himlen stadig var en smule rød. Når hun så på sådan en himmel følte hun sig altid fremfyldt og ren. Hun lukkede roligt sine øjne og lod den sidste varme strømme igennem hende. ”Ja.” Svarede hun næsten stille, selvom hun blev siddende med lukkede øjne og mærkede varmen strømme igennem hende. Hun skulle lige have lov til at sidde et lille styk længere.
”Jeg er helt ligeglad,” hun smilede stille for sig selv og åbnede øjnene, hvor hun så solens farver forsvinde og lysene langs gaderne tænde sig, så alt fik et mere dystert præg. Hun mærkede hans hånd i sin, og hun vidste hvad han ville, så hun rejste sig op, og fulgte efter ham, da hun langsomt blev trukket med. Dog sænkede hun tempoet på dem lidt, da hun ikke følte for at gå så hurtigt, og hun ville alligevel ikke indhente ham.
Gadernes gamle mursten var nogle steder lidt mere mugne end andre steder, men alt i alt kunne hun godt lide den rolige gade, som hun gik igennem. Hun holdt stadig Sajros hånd, da hun næsten havde glemt det. Alt omkring hende tiltrak hendes opmærksomhed, så det var først, da hendes blik landede på Sajro, at hun huskede hånden. Hun trak ham helt ned ved siden af sig, hvorefter hun slap hans hånd, men tog sin arm ind under hans. ”Dette har du intet imod vel?” Hun smilede høfligt.

De gik bare stille ned af gaden, men han sagtede også sin egen fat da hun gjorde det, da han helst ikke ville gå fra hende. HAn smilede bare stille til hende, og blev ret overrasket da hun hev ham tæt på sig og snoede sin arm om hans, men han smilede bare blidt og venligt til hende, som svar i første omgang.

''Nej nej... For min skyld ingen alarm...''

Han smilede bare. HAn gik lidt og kiggede på byen. Han kunne ikke lade være med at føle at byen var tryggende når den manglede solens badende lys, og han kiggede stille på månen og stod lidt og tænkte... Han kom i tanke om at der ikke var længe til at der ville være en aften med fuldmåne...

''Amaranth... Om fire til seks dage skal du nok forvente jeg er væk en hel dag... Fordi omkring der vil der væer fuldmåne, har det stående hvornår... Og da jeg ikke vil have du kommer til skade elelr nogen anden... Drager jeg ud i vildnisset...''

Han smilede bare stille til hende mens de gik og nu kunne han så småt se huset, og han kiggede ned på hende. Han havde lige nogle ting han bare gerne ville have afklaret omkring det rum hun skulle se derinde...

''Amaranth, rummet der rører du intet... Du flytter ikke på noget, fjerner ikke nogle tæpper eller andet der dækker noget... Du kan spørge om jeg vil, men du rør intet selv... Okay? Undskyld jeg siger det sådan men det er noget jeg er meget påpasselig med...''

Han smilede stille og håbede hun forstod det... Han var bare meget påpasselig med det rum, og alting derinde var, sådan set ikke skrøbeligt, men bare meget vigtigt for ham og han ville ikke risikere at han skulle til at lave det om endnu... Han havde jo også nogle ting han manglede at få lavet færdigt...

Et selvtilfredst smil, som svar på, at hun fortsat måtte gå sådan strøg over hendes læber. ”Lyder dejligt.” Hun puttede sin arm en smule bedre ind under hans, så det sagtens kunne ligne, at de var et gammelt ægtepar, hvis man lige så bort fra deres ungdommelige udseende og de friske stemmer. En mand kom gående ned imod dem, og han smilede høfligt til dem begge to. Hans blik hvilede på dem begge, men dog i langt højere grad på Amaranth end på Sajro. Dette lagde Amaranth næsten ikke mærke til. Hun hilste bare høfligt igen med et lille nik med hovedet.
Hendes blik gled op på Sajro igen, da han begyndte at snakke. Hun lyttede interesseret og nikkede forståeligt, da han var færdig med at snakke. ”Jeg skal nok lade være med at lave rav i den hjemme ved dig så,” hun smilede stille til ham. Faktisk var hun en smule fristet af, at tage efter ham ud i skoven for at se, om hun kunne få et billede af ham i hans ulve skikkelse, men hun sagde ikke noget, da hun ikke ville have et forbud imod det, da hun så først vidste, at hun ville gøre det. Hun opretholdte den rolige og smilende facade, som hun havde trænet sig op til at have.
”Okay, jeg skal nok lade være med at røre ved noget, men jeg er bare taknemlig for, at du vil vise mig det.” Hun smilede stille igen. Verden blev sort for hendes blik, da hun lukkede øjnene. Hun lod ham fører hende vej ned igennem de oplyste gader. Alle de forskellige dufte kom til hende, men den kraftigste over dem alle var duften af Sajro. Langsomt lænede hun sig det tættere på ham, så hun fik sin næse længere ind imod ham, hvorefter hun duftede til ham. Dette var nu mest af alt ment som en spøg, for at se, om hun kunne flippe ham ud ved at gøre dette. Dog måtte hun indrømme, at han duftede godt. ”Du dufter godt.” Langsomt åbnede hun sine øjne og så på ham og smilede uskyldigt, men stadig en smule provokerende.

Han hilste selv bare stille og høfligt til manden da han kom gående imod dem. Han kunne godt se at han kiggede mere på Amaranth end på ham, men det overraskede ham jo så heller ikke når man tænkte på at personen der kom gående trodsalt var en mand og derfor var det jo nok lidt mere interessant at stirre på en kvinde end en anden mand...

''Du ser ud til at være meget eftertragtet...''

Han smilede stille og grinede en smule over det. Det var jo ikke løgn, men han havde lidt på fornemmelsen at de fleste nok kun tænkte på sex når de sår på hende...

''Tak... Og lad nu være med at forsøge på at få det billede af mig som ulv... Det ender bare galt for os begge...''

Han smilede stille til hende da han sagde det... Han havde ikke ret meget at klage eller sige lige der og han reagerede ikke ret meget andet end at smile da hun lænede sig tættere ind til ham, og duftede til ham kunne han ikke lade være med at grine en smule af hende...

''Nå nå nå nå??? Gør jeg nu virkelig det... Men jeg kan da sige det samme om dig, men det er jeg ret sikker på du godt vidste...''

Da de var næsten henne ved huset, havde han gået og havde tænkt i lidt tid... Han gik lidt i sine egne tanker og til sidst kom han ved et uheld bare til at sige noget uden han havde tænkt over det helt...

''Dit tøj, fremhæver eller snyder det? Altså har du også en smuk krop, nøgen?''

Han slap hende og trak sig lidt væk fra hende... Han rødmede ret voldsomt, da det gik op for ham hvad det var han lige havde sagt... Han trak vejret dybt, og kiggede så over på hende...

''Altså nu må du ikke misforstå mig, intet ondt ment med det... det var bare et spørgsmål...''

Om der var mere bagved, vidste han ikke engang helt selv, men han havde det på fornemmelsen...

Hendes blik rettede sig op på ham, og hun smilede bare, ”Og det havde du ikke gættet på før?” Hun grinede over hans ord, da for hende var det åbenlyst, at hun var det, og det troede hun da også, at han vidste. Nogen gange kendte hun dog også det med, at det først gik op for en, når man så det. Hendes blik gled en smule bagud for at hun hurtigt skulle have et glimt af manden uden nogen grund. ”Du har jo også stødt på, hvor meget jeg går op i mit udseende, så hvis jeg ikke fik nogle blikke eller tiltrak mig opmærksomhed måtte dette jo også være forgæves,” hun smilede selvtilfreds over dette, da hun bare elskede den opmærksomhed hun fik.
Et kort rynk på næsen var det eneste han fik som svar. Hun skulle jo ikke sige, at hun nok skulle love ikke at gøre det, da hun nødig ville bryde et løfte og endda med en mand, som havde tilbudt hende husly. Men samtidig ville hun ikke røbe, at hun havde tænkt sig at gøre det, da hun ikke ville sendes hjem for de nætter eller låses inde i hans hus. Hun smilede inde i sig selv over de tåbelige tanker, om de ting, han måske kunne finde på at gøre, hvis hun sagde, hun havde planer om at tage ud at gøre det. Alt i alt forblev hun tavs over hans ord, men hun havde fundet ud af, at hun i hvert fald skulle ud at se ham og tage billeder af ham.
Hun trak sit hoved lidt længere væk fra ham og nikkede op til ham med et stort smil på læben. ”Jeg ved udmærket, at jeg dufter godt – ellers havde jeg ikke valgt denne duft. Men bruger du overhoved nogen form for duft, eller dette din naturlige duft?” Hun lagde hoved en smule på skrå og kunne godt forstille sig, at det var hans naturlige duft, hvilket bare vil trække op for det mandige i ham.
Hendes blik gled over huset, som stod længere fremme, og hun glædede sig på en måde til at komme derind, men hendes skridt stoppede, da han spurgte hende. Først blev hun lidt forarget, før hun så begyndte at grine, da hun så det sjove i det. ”Forstiller du dig, hvordan jeg ser ud nøgen?” Hun stoppede ham sammen med sig, så de begge to bare stod side om side ude foran huset.
”Jeg tager det ikke, som noget ondt ment.” Hun smilede til ham. Og eftersom han var begyndt at rødme tog hun det især ikke, som noget ondt ment, da hun bare var glad over de røde kinder. ”Men lad mig sige dig en ting.” Hun gik roligt om foran ham, og stillede sig op på tæer, hvorefter hun lænede sig ind imod hans øre og hviskede: ”Jeg fremhæver ikke noget, der ikke ville være der naturligt også.” Hun stillede sig ned på tæerne igen, og gik et skridt væk fra ham. ”Det ville være snyd at gøre, og jeg synes ikke snydere er perfekte, så derfor gør jeg det ikke,” hun smilede charmerende til ham og vendte sig om, hvorefter hun gik helt hen til hoveddøren med sine hofter vrikkene fra side til side – måske en smule mere end hun plejede.

''Næh... Ville faktisk tro at mange mænd kun ville skønke dig et kort blik for bagefter at konstatere at du var uopnåelig og så istedet gå direkte efter en anden kvinde.''

Han smilede stille til hende. Han mente selv at det var sådan han havde set på hende. Han reagerede ikke rigtigt på hendes rynken på næsen, men overvejede lidt om han skulle gøre noget for at holde på hende, men det var jo alligevel ikke hans stil at gøre sådan... Han kiggede sig stille omkring, indtil hun snakkede om hendes duft og derefter hans egen duft...

''Nå nå... Ja undskyld jeg da komplimenterer dem frøken...''

Han smilede drillende til hende, og det drillende var også at høre i hans stemme, det var der ingen tvivl om. Han mente det jo heller ikke ondt, men han kunne bare også selv lide at drille folk.

''Min duft... Næh... Jeg bader skam bare, så dette er blot min rene og naturlige 'duft'...''

Han smilede stille. Han havde aldrig brudt sig om de muligheder mænd havde at sårøjte på sig selv med 'dufte' enten lugtede de bare af alkohol og sprit eller også fandt han dem generelt set for feminine så ville han hellere bare dufte af sig selv...

Han hadede at han havde sagt det men den måde hun svarede på fik ham til at slappe en smule af, og siden hun godt kunne være lidt drillende kunne han vel også være det?

''Forestiller dig nøgen? Altså alle mænd ville vel gøre det? Men nej jeg forestiller mig dig ikke nøgen...''

Han lyttede til hvad hun sagde og kunne ikke lade være med at smile stoææe til hende... Han gik stille med hende videre, stadig lidt rød over kinderne men slet ikke i samme stil... Han lyttede bare til det hun sagde om at snyde, og han svarede bare drillende tilbage...

''Det var da rart at vide... Så ved jeg at det ikke ville være dumt at få dig ud af tøjet...''

Han smilede bare drilsk til hende, mens han stille åbnede døren i huset og førte hende indenfor...

”Hellere det, end at mænd fra alle klasser kom hen til mig,” hun smilede stille. Det var faktisk dejligt, for langt de fleste af de mænd, som faktisk snakkede til hende var ikke nogen, hun kunne lide, så kun de rigtige blev valgt, og hvis nu alle kom hen til hende og ville have hende, så skulle hun bare afslå så mange, ”Så det passer mig godt. Bare de kigger på mig og drømmer om, at jeg var den, de havde fået med hjem,” hun smilede drillende, så man var en smule i tvivl, om hun mente det eller ej. Selv var hun en smule i tvivl om det, så hun lod bare tanken forpasser sig lidt efter.
”Det gør ikke noget, så længe du render rundt i bare overkrop i morgen igen, så er du undskyldt,” hun så på ham med et alvorligt ansigt, som matchede hende stemme, ”lover du, at du gør det?” Det alvorlige ansigtsudtryk og stemme så ud til at være kommet meget naturligt for hende. Det var en af de ting, hun havde øvet sig i. Inden i var hun dog drillende og matchede slet ikke ansigtet.
”Mænds dufte skal også være deres egen,” hun nikkede stille, som tegn på, at det var godt valgt. Dette havde hun altid fortrukket, kun få enkelte mænd kunne bære dufte, og i hendes hoved var Sajro ikke en af dem.
”Så du har aldrig nogen sinde tænkt på mig nøgen?” Hun hævede øjenbrynet og vidste, at det ikke var helt sandt. Ellers så var han i hvert fald til mænd. ”Må jeg spørge dem, om de fortrækker det modsatte køn så? For hvem med en hetro mands hjerne ville ikke forstille sig mig nøgen?” Hun spillede videre på hans joke, og smilede drillende under det hun sagde.
Hun fulgte stille efter ham ind i huset og tog sine sko af, før hun kom længere end inden for døren. Hun rettede derefter sit blik på Sajro og nikkede anerkendende, ”du ville være en lykkelig mand, hvis du gjorde det, men…” hun holdt en kunstnerisk pause og trak men’et ud, ”… det ville blive svært at se mig uden tøj på,” hun blinkede stille til ham, så han vidste, at det var sandt.
Inde i stuen lavede hun nogle perfekte piruetter, hvor hun sluttede af med at lande henslængt hen i sofaen på en dog elegant og fornem måde. ”Du skal vise mig rummet.” Hun så rundt i lokalet, og selvom hun havde bragt det på banen, så havde hun ikke i sinde at rejse sig forløbigt, hvilket hun også syntes, hendes stille i sofaen betyde. Hendes bare ben fyldte hele den bløde sofa, og hun lå selv med hoved under hagen på en af sidestykkerne. Hendes blik hvilede på Sajro.

''Så klassen er også vigtigt for dig? Det er ikke nok at de ser godt nok ud til dig? Opfører sig godt nok til dig? De skal også være i den rigtige klasse?''

Han kiggede en smule overrasket på hende. Han havde ikke ligefrem forventet at hun var en klasse tænkende kvinde. Han kiggede bare lidt på hende, mens de gik stille indenfor i huset. Han kunne ikke lade være med at smile lidt over de ting hun sagde omkring hans duft og han nikkede derfor bare til det. Hun snakkede så om, om han var bøsse... Hvilket han under ingen omstændigheder var... Han valgte bare at blokere hvisse instinkter også grundet respekt for kvinden...

''Jeg er skam til kvinder... Vælger bare at blokere instinktet og refleksen om at skulle forestille dig nøgen, da jeg mener kvinder fortjener den respekt at de ikke bliver gjort til sexobjekter blot fordi de har en smuk krop.''

Han kiggede lidt på hende, og han havde jo egentligt heller ikke ment noget med det han sagde om tøjet, men da hun jo havde snakket om at han skulle gå rundt i bar overkrop burde hun vel at give ham lidt igen... Han smilede bare drilsk til hende...

''Hvis jeg skal gå rundt i bar overkrop, så synes jeg ligesom jeg fortjener lidt fra din side?''

Han holdt en seriæs mine og en alvorlig maske da han bare undertrykkede de drillende tegn. Han begyndte dog stille at smile først bedrevidende og bagefter blev det drillende overfor hende...

''Nå nå? Du er måske slet ikke typen der tøs at vise sig nøgen? Bange for at nogen ikke helt kan lide synet?''

Han smilede drillende, og gik med ind i stuen hvor han bare satte sig overfor hende. Han kiggede meget undrende på hende. Han havde ikke tænkt sig at bære hende derind...

''Du kan også vente med at se det hvis du vil? Så kunne vi istedet bare snakke og spise lidt frugt nu?''

”Nej,” hun grinede. ”Aldrig i livet om jeg kun går efter en rig overklasse mand, som mener han kan kalde sig selv Hertug, fordi han kender kongen,” hendes grin fortsatte bare, da hun synes det var komisk. I starten havde hun været lidt betaget af det, men hun havde arbejdet selv så meget for at tjene de penge, hun havde, og så ville hun ikke bare gifte sig til rigdom. Dog måtte hun indrømme, at hvis hun fandt en mand, hun kunne lide, så gjorde det hende intet, at han havde nogle penge og de rette kontakter. ”Jeg mente bare klasse i tøjstil og udseende. Altså, du har klasse,” hun smilede stille til ham og regnede med, at han tog det som den kompliment det var.
”Nå, det var da synd. Har altid godt kunne tænke mig at have en ven, jeg kunne snakke om kunst med,” hun sukkede stille, halvvejs for sjovt og halvvejs alvor. Der var sandhed i de ord, hun sagde, men alligevel havde hun også regnet ud, at han langt fra var til piger. Nogle af de gange, hvor han havde set lidt for længe på hende, havde tydet på andet. ”Af… så din princip er: Nok se, men ikke tænke?” Hun grinede stille over det. I hendes hoved havde hun aldrig set sig selv, som sexsymbol, bare mere et symbol på stil, hvilket passede hende meget godt.
Et grin fløj over hendes læber, ”Så du tænker, at jeg skal gå rundt i hvor meget tøj?” Hun så kort ned ad sig selv og ændrede sin position en smule, så hun sad lidt mere op. ”Jeg tør godt vise mig nøgen, jeg gider bare ikke. Og folk kan godt klare synet af mig.” På en måde håbede hun, at han ville stoppe med at udfordre hende på den måde, da hun faktisk ikke gad gøre det, men hvis han fortsatte med at pirre hende på den måde, ville det ende med, at hun gjorde det bare for at vise det modsatte.
”Det kan vi også,” hun smilede og lagde sig ned på ryggen og så op i loftet. ”Men hvis vi skal have frugt bliver du nød til at lave det. Ellers skal du vente i 5-10 minutter, før jeg gider rejse mig,” Hun drejede hovedet og så over imod ham.