Pictures of a dragon // Sajro

Hendes ord slog ham lidt da han slet ikke var typen der gjorde sådan, hvis han kun havde sex i tankerne havde han nok afsløret det lidt hurtigere istedet for at ville snyde og narre hende til at tro han ønskede andet eller mere, det var ikke sådan han legede og det skulle folk gerne vide, derfor var han egentligt glad for at hun direkte spurgte ham om hvorfor han havde valgt at snakke med hende i første omgang...

''Ja hvorfor? Fordi du virkede som en sød person, du var rar at være sammen med, jeg havde intet bedre at lave end at snakke med dig... Jeg trængte til selskabe... Og du virkede og virker stadig interessant.''

Han smilede stille og nikkede bare til hvordan hun svarede ham omkring det med hvordan han skulle give hende opmørksomhed, han var ret glad lige der, og han nød det, nød at hun var så rar hvilket han måske ikke helt havde forventet at hun var denne type der ville hjælpe og faktisk passe på en anden person... han blev overrasket meget positivt af det...

''Jaaa, så må jeg jo væbne mig med tålmodighed.''

Han smilede venligt til hende og mærkede hvordan hun lagde endnu en hånd oven på hans. Han smilede stille hun var en smule kold men det var rart at mærke, og at det var hende gjorde det rart for ham. Han kiggede stille ind i hendes øjne men hans blik gled ned og hvilede lidt på hendes læber, og han kiggede så igen ind i hendes øjne...

''Tak fordi du hjælper mig, tak fordi du gør jeg har det rart, og tak fordi du er så sød...''

Han smilede stille og gav hende et kort og blidt kys på kinden. Han lagde sig stille tilbage igen og kiggede på hende hvad pokker var der med dem, hvorfor var de sådan her? Var der mulighed for noget? Han tænkte over det, men valgte at droppe tankerne og leve i nuet istedet for...

I stilhed lyttede hun til hans ord og nikkede bekræftende. Det var faktisk overraskende dejligt at høre den begrundelse. Dejligt at vide, at hun var interessant nok. Dejligt at vide, at hun var perfekt nok til, at han ville gide snakke med hende på grund af hendes personlighed. ”Det må jeg indrømme er dejligt at høre,” hun smilede bare stille. Hendes tanker løb videre uden hun kunne kontrollere dem, hvilket - da hun fandt ud af det - irriterede hende en smule. Hun kunne have snakket over sig. Spurgt om noget forkert. Men uanset, hvor meget hun prøvede at glemme det ene spørgsmål, hun havde i hovedet, blev det hængene. Hun koncentrerede sig en smule, hvilket også kunne ses på ansigtet, men stadig forsvandt spørgsmålet ikke.

Hun grinede en smule over det og nikkede bare anerkendende. ”Ja det må være den eneste måde for dig, at tilfredsstille min opmærksomhed på!” Det var helt vildt så positiv og venlig, som han var. ”Men man kan jo også give mig opmærksomhed på en anden måde end bare at tage mig med ud at spise og andet,” Hun smilede bare uskyldigt, selvom det ikke helt passede til hendes blik.

Hendes blik hvilede bare på hans. Hun studerede ham. Så ind i hans blå øjne. Tænkte på, hvordan det ville føles at køre hånden igennem det dunkle blonde hår, og blev overrasket over, hvor lang tid siden det var, at hun sidst havde fundet en blond mand meget tiltrækkende. Der havde selvfølgelig været et par stykke igennem tidernes løb, men normalt havde det altid været de mørkhårede mænd, som havde fundet hendes interesse. Og normalt dem med penge, charme og et ufattelig godt ydre. Men det havde Sarosh også, dog var det på en anden måde end med de andre. Måske var det derfor det var så meget anderledes at ligge i denne seng, fremfor i så mange andre.

Hun blev revet ud af sine tanker og fokuserede sit blik på ham igen. ”Det var så lidt,” hun smilede stille til ham og blev overrasket, da han kyssede hendes kind. Først håret, så kinden… Hun havde lidt på fornemmelsen, hvor det næste kys ville være, og ærligtal var hun ikke parat til det endnu. ”Men jeg er en smule træt,” hun smilede skævt og trak sine hænder væk fra ham til sin egen skuffelse.

Han smilede stille til hende og var glad for at hun fandt det rart at det var sådan han havde set hende, specielt fordi det jo var sandheden at han havde set på hende sådan som en interessant kvinde og ikke bare som en smuk kvinde som var værd at have sex med... Det var nu heller ikke helt hans stil at gøre det på den måde...

''det er jeg glad for at høre, da det ville være synd at skuffe nogen så dejlig som dem...''

Han havde en formel tone men også meget drillende da det var behageligt, og han smilede stille til hende hun var rar at ligge med virkelig behagelig og han nød det, og havde aldrig troet de ville ende med at ligge sammen på denne måde, aldrig havde han troet det men det var da også kun en god ting at de var endt med det... Selvom grunden ikke var rar selvfølgelig... Han kunne ikke lade være med at ligge mærke til at hun virkede meget tænksom og spørgsmålet dukkede hurtigt op henover hans læber...

''Hvad tænker du på?''

Han så stille og spørgende på hende inden han bare flyttede sit blik lidt men til sidst hvilede det igen på hendes øjne som egentligt var meget smukke hvis han skulle være ærlig om dem

''Nånånå... Jeg må jo være vågen og tålmodig med at finde ud af hvad du godt kan lide så...''

Hans stemme var drillende, og han smilede stille for sig selv, og kiggede på hende og blev faktisk i sidste ende ret overrasket over at hun sagde hun var træt så pludseligt, men tænkte ikke over det, desværre blev han lidt skuffet over at hendes hænder fjernede sig, men han trak hende bare tættere på sig lagde sig op så hendes hoved var mod hans bryst og hviskede så...

''jamen så må du sove godt.''

Hans stemme var varm og blød lidt blødere end man nok ville forvente af ham men han var jo også noget for sig selv...

Hun smilede stille til ham, som det eneste svar på hans ord. Smilet kom dog også helt automatisk, som det næsten altid gjorde, når folk komplimenterede hende. Men hvem ville ikke også elske at få at vide, at man var dejlig? Hvem elskede ikke det? Igen blev hun revet ud af hendes tanker, da han snakkede igen. Nu måtte hun altså til at tage sig sammen. Hun skulle være fokuseret på, hvad der skete omkring hende, det nyttede ikke noget, at hun på et tidspunkt ville misse, hvad folk sagde til hende, og så ville hun blive nød til at spørge om, hvad de sagde - hvilket hun helst ikke ville.
”Det…” hun stoppede op et kort øjeblik og ændrede sit ansigtsudtryk til et mere behageligt et og smilte sødt til ham, ”det er lige meget.” Faktisk havde hun mest af alt ikke lyst til at tale om sig selv på denne måde. Hun kunne ikke styre sine tanker på samme måde, som hun kunne bestemme over sin krop og den måde hun skulle agere på, så hvis hun skulle svare ærligt ville hun højst sandsynligt komme til at sige noget forkert. Noget som måske ikke var optimalt i den pågældende situation. Hvad skulle hun ikke gøre, hvis han ikke kunne lide hendes tanker? Eller hvis han fandt spørgsmålet, som havde boret sig igennem hendes hoved irriterende? Hun gispede lysløst efter vejret over denne frygtelige tanke. Forfærdeligt!

Hun smilte bare til det, ”Ja, men dog ikke sådan, at det bliver skræmmende,” hun mødte hans drillende stemme. Hun mærkede, hvordan hun blev rykket ind til ham, og holdt vejret et kort øjeblik, da hun mærkede sit hoved ved hans brystkasse. Stille åndede hun ud igen. Hun havde lyst til at trække vejret hurtigere, men tvang sig selv til et kontrolleret åndedrag. Hun lukkede øjnene. ”Tak og i lige måde,” velvidende af, at hun ville ligge stille i meget lang tid, før hun faktisk ville falde i søvn.

Han lyttede stille til hendes åndedræt bare som de lagde der, og det var egentligt rart at ligge sådan og bare snakke sammen, han blev dog en smule overrasket over det da hun sagde at hun ikke havde lyst til at fortælle det, eller hun sagde det var ligemeget men han tog det som at hun ikke havde lyst og derved som at hun var bange for at fortælle ham det, og han var en smule nysgerrig efter at vide det. Han aede hende blidt over ryggen mens han stille og varmt talte til hende.

''Du skal ikke være nervøs for at fortælle mig det... Der skal meget til at skræmme, forarge eller gøre at jeg ikke kan lide nogen... Og slet ikke når personen er så skøn som dig.''

Han følte sig lidt dum og kedelig sådan som han lagde og blev ved med at komplimentere hende men han kunne ikke lade være med det, fordi hun lige netop var så dejlig at alt andet var svært at sige om hende og han var da så lige glad med om han så virkede svag og blød... Det var sådan han var også, sammen med hans hårdhed og maskulinitet.

''Du har jo selv sagt du ikke er bange?''

Han sagde det drillende og smilede til hende. Han var i godt humør igen og efter denne nat hvor han havde sovet med hende kunne han ikke lade være med at håbe hun ville tillade det endnu engang, fordi han havde ikke haft det så rart meget meget længe.

''Det er meget rart at ligge med dig.''

Han smilede stille og aede hende stille over ryggen, mens han bare blidt lod sig selv langsomt glide ind i en dyb søvn. Han faldt modsat hende ret hurtigt i søvn og som han havde sagt vågnede han først den næste morgen medmindre han blev vækket i løbet af natten, da han egentligt også var ret nem at vække når det kom til stykket. Han smilede stille mens han sov

Hun bed sig selv i læben, men stoppede hurtigt igen, da hun blev opmærksom på det. Skulle hun sige det, eller skulle hun lade være med at fortælle det? På en måde var det et spørgsmål om hun turde, selvom stemmen ikke var sådan, men alligevel følte hun det sådan. Hun trak vejret dybt ind. Skulle hun virkelig fortælle ham det? Han ville nok finde spørgsmålet mærkeligt. Måske grine af hende. Måske nægte at svare på det. Måske ligefrem vide hendes tanker omkring ham, vide hvad, hun var fokuseret på. Men dette havde han vel nok gættet en smule. Endnu engang trak hun vejret dybt ind og åbnede munden stille og roligt. ”Det var et spørgsmål til dig, men jeg ved ikke, om det er passende eller ej.” Hun prøvede at skjule sin nervøsitet omkring dette. Det lykkedes en smule, men dog kunne man alligevel også høre, at hun var en smule nervøs for spørgsmålet eller reaktionen. Faktisk var det flot, at hun kunne skjule det så meget, da hun var så nervøs, at hun helt overså den kompliment han havde lagt i sine ord. Og det med at overse komplimenter var ikke noget, der normalt skete.

”Ja, det har du ret i, men derfor skal man stadig ikke være skræmmende,” hun smilede bare uafbrudt til ham. Det samme smil, hun havde haft på læberne siden de mødtes.

Et grin fløj over hendes læber, da hun tænkte det helt forkert i sit hoved. Hurtigt bremsede hun det dog, da hun kunne se, han ville til at sove. Men det at ligge med en anden person kunne sagtens være en mere formel måde at sige, at man havde sex med en anden person på. Dog vidste hun jo selvfølgelig, at det ikke var sådan, det var tænkt, men alligevel morede det hende. Hun havde lyst til at svare, at hun syntes det samme, men af en mærkelig grundt gjorde hun det ikke. Måske var det fordi, at hun allerede fornemmede, at han var godt på vej ned i drømmeland, eller at hun var bange. Langsomt løftede hun sit hoved op og kiggede ned på ham. Et smil gled over hendes læber, da hun lagde mærke til et på hans. En trang til at kysse ham bredte sig inde i hende, og hun huskede hans ord med, at han først vågnede 8 timer efter han var faldet i søvn. Dette måtte betyde, at han ikke var nem at vække. Gjorde det ikke? Hun smilede for sig selv, da hun var overbevist om, at dette måtte være sandt, hvorefter hun langsomt rykkede sig en smule længere op ad sengen og kyssede ham blidt på hans kind.

Han betragtede hende og hans blik gled ned på hendes læber da hun bed sig selv. Hun var meget sød når hun sådan bed sig selv, der var bare noget over det der med at en kvinde bed sig selv lidt i læben, som en måde at skjule deres lyster og deres nervøsitet på, det gjorde at de virkede skrøbelige og meget feminine, det var meget tiltrækkende faktisk.

''Jeg er ret sikker på jeg ikke bliver stødt af det, og jeg vil være glad hvis jeg fik mulighed for at kunne fortælle dig noget om mig selv som du gerne vil vide.''

Han lagde afventende og regnede faktisk med at hun ville svare ham denne gang, men han grinede da hun sagde han ikke skulle være skræmmende og hun havde da ret i det. Han smilede derfor bare stille til hende og aede hende stadig over ryggen.

''Okay jeg skal nok sørge for at lade være med at være skræmmende... Istedet bliver jeg lokkende?''

Han smilede stille til hende inden han bare betragtede hende og lagde sig ned for at sove, han smilede stille og vidste jo slet ikke hvad der foregik i hendes hoved, men han var ikke helt faldet i søvn da hun begyndte at rykke på sig, og han mærkede så hendes læber imod hans kind, og han åbnede øjnene og så bare ind i hendes, med varme glade øjne, og et stille varmt smil på hans læber... Han fandt denne følelse i hans krop efter hendes kys meget meget rar og han smilede bare... Og hans blik faldt på hendes læber igen da han stadig gerne ville kysse hende...

''Jeg troede du sagde du var blevet træt?''

Han smilede stille og hans stemme var drillende som han spurgte hende. Han aede hende stadig en smule over ryggen mens han lagde der og han holdt hende også stille ind imod ham selv for at kunne have hende tæt på sig. Han vidste ikke grunden til hende lille kys på hans kind, men det var han for nysgerrig til at glemme så han tænkt bare over det i hans stille sind, ja han håbede det var fordi hun bille have et kys... Hans hoved blev derfor rykket lidt tættere på hendes...

”Ja… men dette har virkelig intet at gøre med noget overhoved!” Hun så på ham med store øjne. ”Det er bare et dumt lille spørgsmål, som jeg ikke behøver svaret på.” Hun mente det faktisk. Det var ikke noget, hun behøvede at vide, dog var det stadig interessant for hende. ”Men…” hun bed sig kort i læben igen, ”… hvor lang tid siden har du haft noget seriøst eller bare …” hun stoppede sig selv. Faktisk behøvede hun ikke sige mere end bare det første. ”Ja, hvor lang tid siden er det, at du sidst havde noget seriøst med en?” Gentog hun for at gøre det klart, at det kun var det, hun ville vide. Hendes tanker blev en smule beroliget af hans hånd på hendes ryg.

”Og hvordan har du tænkt dig at blive lokkende?” Hun smilede drillende i kort tid, hvorefter hun hævede øjenbrynet for at vise, at hun var lidt skeptisk over, hvordan han skulle være lokende.

Et mindre chok gik igennem hende, da hun så, at han vågnede. Søvnen burde have ramt ham. Så hun trak sig en smule væk, da han så op på hende med hans blå øjne. Hun var blevet grebet på fersk gerning. Det hun troede bare var et uskyldigt godnatkys var blevet opdaget. På en måde fortrød hun nu, men alligevel ikke. Hun åbnede sin mund en smule og beholdte stadig sit hoved over ham i nogen lunde den samme position, som før. ”Det er jeg faktisk også,” svarede hun blidt på trods af hans drillende stemme. Hun mærkede hans hånd på sin ryg og følte den næsten tynge hende længere ned imod ham, men et eller andet inde i hende fik hende til at stritte imod. Hans hoved kom tættere på, og hun kunne mærke, hvad det var, han ville, men et eller andet inde i hende sagde stop. Af en uforklarlig grund ville hun ikke. Det var for hurtigt. Med et tilpas tempo bevægede hun sit hoved ned imod ham, hvor hun gav ham et kys på kinden. ”Men, jeg burde nok sove nu,” Hun træk sig væk fra ham. Så på ham en sidste gang og smilede, hvorefter hun lagde sig ned med hovedet på hovedpuden ved siden af ham og lukkede sine øjne og håbede på, han ikke have taget det alt for forkert.

Han kiggede stille på hende og lyttede til hendes spørgsmål og han smilede stille og tænkte kort, ikke over hvad han skulle svare men hvorfor hun spurgte... var hun mon en af dem der ikke kunne lide folk der ikke havde været single ret længe? Eller var det lige omvendt? Han vidste det ikke helt og han smilede stille over at hun ikke helt kunne spørge om det sidste som var ret tydeligt hvad hun ville spørge der...

''Hmmm det er cirka 6 måneder siden jeg sidst havde et forhold... Og cirka 3 uger siden, som svar på dit usagte spørgsmål.''

han smilede stille, og kunne ikke lade være med at nyde at ligge der med hende han var glad for det, og han glædede sig til at skulle bruge mere tid med denne kvinde som virkelig havde noget der gjorde ham interesseret i hende, og det var helt vildt rart men om hun syntes det samme var han lidt i tvivl om...

''At jeg går rundt så du kan se min overkrop virker til at være nok for at du finder mig lokkende.''

Hans stemme var drillende og han kunne ikke lige lade være med at kilde hende blidt i siderne uden at vide om hun faktisk var kilden men bare for sjov og for at drille hende lidt.

Da hun havde kysset ham på kinden blev han meget overrasket over hvor genert hun virkede til at blive over dette fordi han havde mærket det, og han forstod hende ikke og heller ikke hvorfor hun trak sig sådan væk fra ham bagefter og han forstod det ikke helt, men han kiggede stille på hende og nikkede til det, og lod en hånd glide ned af hendes arm, og så faldt han selv i søvn.

Den første sætning han sagde, nikkede hun bare stille til, men da det sidste kom frem stivnede hendes nik, og hun mærkede blodet løbe op i ansigtet. Han havde virkelig fundet ud af, hvad hun ville spørge om, men dette virkede dog heller ikke mærkeligt, det havde højst sandsynligt været åbenlyst, men derfor var det alligevel pinligt. Faktisk havde det overrasket hende at høre svaret, men alligevel kunne hun godt forstå det, han så jo godt ud. Hun fremtvang et smil, mens farven i hendes ansigt langsomt forstummede. Der var et eller andet over ham. Et eller andet, der fik hende til at stoppe med at fungere ordenligt. Tredje gang på en aften, at hun rødmede. Det skete sjældent. Alt for sjældent faktisk. I morgen skulle hun til at tage sig sammen, hun skulle ikke rende rundt og være en rødkindet, oversmilende pige. Hvad blev det næste ikke? At hun rendte rundt en hel dag foran ham uden make-up på?

”Ja, jeg må nok se at slaget er tabt. Synet i morgen bliver fantastisk - for os begge,” hun smilede drillende til ham. Hvis han skulle rende rundt i bar overkrop, så skulle hun overgå ham. Kvinden skulle jo altid være pænest - ikke for at sige, at han ville blive det, men hun kunne ikke klare tanken om, at nogen skulle nærme sig hende i at vende øjne. Og… måske ville det også være rart at få ham til at kunne stirre ekstra meget. Hun sendte ham et større, drillende smil end før, hvor det tydeligt var at se, at der var en lidt skummel bagtanke med det.

Hun kunne forestille sig, at han var en smule forvirrende, hvilket hun også selv var, hvis hun skulle indrømme det. Loftet stirrede ned på hende og gengældte hendes blik. En kilden bevægelse bredte sig i hendes arm og hun mærkede nerveænderne sende signaler tilbage til hjernen. Hun havde lyst til at kigge over på ham og smile, men afholdte sig fra det, og greb i stedet blidt fast i hans hånd, da hun havde mulighed for det. Langsomt lukkede hun sine øjne. Trak vejret en ekstra gang ind og pustede ud.

Han fandt hende blot smuk når hun rødmede men der i mørket var det nu ikke fordi man kunne se det så tydeligt eller han lagde ihvertfald ikke ligefrem mærke til det. Han smilte stille for sig selv og stadig var han bare glad for at ligge med ehnde sådan der, og han havde ikke meget grund til at gøre andet end at være glad for det. Han vidste ihvertfald ikke hvad der ellers skulle ske hvis han ikke kunne lide det.

''Nånå? jeg troede da ikke du ligefrem var typen der bare ville give op.''

Han smilede drillende til hende, hvorfor vidste han ikke helt han havde ikke nogen grund til at drille hende men det var vel bare sådan det var når man kunne lide en person? Han smilte stille og var bare glad for at han ikke var alene om det med at drille og være lidt syndig i tankerne...

''Ja synet af dig der har svært ved at lade mig være bliver skønt.''

Han drillede hende endnu engang, og han var glad for at han kunne det, men hvorfor skulle han ikke være det? Hun var skøn og disse små hentydinger hun lavede var da altid rart at få fra en smuk ung sexet kvinde. Han kunne ihvertfald ikke finde noget skidt med det. Han smilede bare da hun pustede ud...

''Sov godt.''

Han holdt stille hendes hånd da hun holdt hans og han faldt til sidst helt i søvn der skulle stadig ikke meget til at vække ham, men han ville nok sove lidt dybere denne gang og indtil han vågnede efter der var gået otte timer. Han glædede sig allerede til den næste dag med hende.

Hans ord ramte plet. Hun var ikke typen, der gav op - i hvert fald ikke uden kamp. Eller i det mindste bare ikke være den eneste taber. Konkurrence instinktet lå for dybt i hende til at lade være. ”Jeg er da heller ikke typen, der bare giver op - hvilket du nok skal få at se i morgen,” hun smilede bare drillende endnu, men tog dette som en afslutning på det. Hun skulle ikke være alene til at glæde sig. Han havde også noget at se frem til. I hendes tanker manifesterede sig den kjole, som hun længe havde gået og ledt efter en passende anledning til at lage på. Et smil tegnede sig på hendes læber bare over tanken af kjolen. ”Jeg håber, du kan lide kjoler.”

Hun grinede let til hans ord. ”Ja, det skal nok blive svært for mig, at holde mine hænder i skak. Så jeg håber da, at du lade mig gøre, som jeg vil - ellers vil det jo bare være trist.” Hun smilede drillende, da hun ikke regnede med, at han ville have noget imod, hendes nærvær og hendes hænder på hans krop. Det havde i hvert fald ikke virket sådan.

”Sov godt,” hendes øjenlåg virkede tunge. Tankerne forsvandt langsomt fra hendes hovedet og fyldtes med varmen, som bredte sig under dynen. Et lille klem på den hånd, som hun holdt i sin var næsten det eneste hun magtede at gøre, før hun lod en sidste tanke fare igennem sit hoved: I morgen skulle hun stå tidligt op og gøre sig klar. Alt om, at han kun skulle sove 8 timer og så ikke mere var smidt væk. Hendes egen skønhedssøvn betød ikke længere noget. Bare en ny dag. Ny sol. Nye oplevelser. Alt skulle leves på et eller andet tidspunkt, så hvorfor ikke gøre det dagen efter?

Han smilede stille over hende og han nikkede bare i mørket til at hun ikke var den der gav op. Han åndede stille og tungt, og trak vejret dybt ind igennem næsen og derved kunne han ikke lade være med at fange hendes duft og det var en rar duft. Han smilede stille og kiggede på hende som hun lagde der, og spurgte om han kunne lide kjoler og drillende som han var kunne han ikke lade være med at svare på en syndig måde.

''Kjoler er da fine... Men mangel på samme kan skam være bedre.''

Han smilede stille til hende og grinede lidt da hun sagde at hun nok ville få svært ved at holde fingrene fra ham, og egentligt glædede han sig til det. Han kunne ikke lade være med at ønske det ønske at hun ville røre ved ham berøre hans krop, og selvfølgelig ville han ikke blive trist over det hvis hun rørte ham andre steder end der. Han grinede over sin egen pervershed.

''Uhhh... Det vil jeg da glæde mig til! Og du kan gøre som du vil!''

Han sagde det og regnede lidt med at det ville blive enden på den samtale. Da det jo også var på tidde de fik sovet, og han faldt jo også ret hurtigt i søvn. Han sov til der var gået 8 timer og der vågnede han stille og han stod langsomt op trak i noget tøj og gik ned og begyndte at lave morgenmad til dem. Han havde lagt en seddel hvis hun stadig sov, og givet hende et blidt kys på kinden inden han var gået ned

På sedlen stod der: Jeg er nede og lave morgenmad du kommer bare ned når du er klar.

Han stod dernede i køkkenet og lavede æg lidt frugt og lidt kød som han stillede frem på bordet sammen med tallerkener, noget brød og noget youghurt.

Hun grinede bare over hans ord, dog velvidende, at han mente hans ord. Hvorfor skulle han dog ikke gøre det?

Et drillende smil bredte sig på hendes læber. Hun vidste godt, hvad hun kunne svare, men dog var trangen der ikke. Smilet var alt og sagde alt.

Nogle bløde læber på hendes kind vækkede hende en smule. Uden at bevæge sig hørte hun nogen bevæge sig ud fra lokalet, men uden at tænke på sine tanker før, drejede hun sig bare om på siden og lagde den ene hånd under hovedet. En mild søvn bredte sig inde i hende. Det føltes ikke, som mere end 5 minutter, før hun åbnede sine øjne en smule og stirrede lige ud i luften. Hun skulle lave morgenmad. Stille drejede hun sig om på den anden side, så hun troede, hun ville ende med at se på Sarosh, men blev overrasket over, at han ikke lå der. Kysset brændte på kinden og følelsen blev bare værre, da hun satte sig op lidt efter og så den lille seddel.

Langsomt skubbede hun dynen af sig og steg ud af den. Spejlet reflekterede hendes spejlbillede. Forfærdeligt! Det var det eneste hun kunne sige om sit egen udseende. Håret var uglet - hun måtte have ligget mere uroligt end hun plejede. Make-uppen manglede, som den altid gjorde - hvilket hun ikke ligefrem elskede. Nattrøjen var heller ikke ligefrem så fantastisk, men… det komplimenterede hende da i det mindste. Hurtigt fik hun placeret sig helt foran spejlet med sin make-up taske. Håret blev redt og sat op i en høj hestehale, som fik hende til at føle sig en smule morgenagtig. Make-uppen blev kun en smule mascara, da hun havde tænkt sig at gøre det bedre senere hen, når hun fik kjolen taget på. Hun rettede på trøjen og bevægede sig så ud imod køkkenet.

Skridtene stoppede foran bordet med tallerknerne. Det virkede som en morgenmad for hende, selvom det nok endte med, at det ville være Sarosh, som spiste hele maden. ”Det ser lækkert ud,” smilede hun stille, hvorefter hun så kort ned ad sig selv, for at bekræfte, at hun så bedre ud nu end for 10 minutter siden.

Han havde forventet at hun ikke var sådan særlig glad for at vågne sådan der med mangel på make-up og at hun ikke havde lagt alene. Han havde denne fornemmelse fordi hun ikke havde virket til at være glad bare for tanken om at han kunne se hende uden make-up på selvom han stadig mente hun var smuk uden make-uppen. Han vendte sig om imod hende da hun kom ned og han smilede bare bredt til hende... Han havde som de havde aftalt ikke nogen trøje på, kun bukser...

''Og hvilken en af delene er det du taler om denne gang?''

Han sagde det drillende til hende, og smilede stille. Han kiggede rundt og satte sig og gik over til hende da han havde mere at sige til hende og han håbede da hun ville kunne lide det han sagde til hende. Han smilede sagte og gik tæt på hende.

''Og hvor mange timer har du så brugt på at se godt ud igen? Og hvor mange stuepiger? Da du endnu engang er smukkere end man forventer.''

Han smilede blidt til hende og gik så om til maden og tog noget af maden og lagde det op på en tallerken sammen med noget youghurt i en dyb tallerken med nogle bær, og smilede til hende og lavede en gestus til at hun også skulle tage noget at spise, og han gik over til sin sofa og satte sig ned der.

''Hvad har du så lyst til at lave i dag min kære, smukke Amaranthe?''

Han så stille i hendes retning og spiste ganske roligt af hans mad. Han vidste ikke hvordan hun havde det, og hvad hun havde lyst til at lave men det var hellere ikke krævet af ham at vide...

''Og undskyld i nat.''

Hun smilede sødt til ham, ”Jeg taler om alt.” Hendes blik gled hen på ham. ”Både maden, men nok også det, der står lige foran mig,” hun smilede selvsikkert og mærkede, da han rykkede sig tættere på. Mærkede, hvordan alt blev varmere, og hun blev pinligt opmærksom på, hvor lidt tøj de begge havde. Dog lod hun ikke de vise, og skjulte det bare ved sit smil.

Smilet blev bredere, da han - i hendes hoved - komplimenterede hende. ”Faktisk kun 5-10 minutter. Du overvurderer, hvor lang tid det tager at sætte en hestehale og lægge mascara,” hun smilede først sødt, men derefter ændrede det sig til et mere drillende smil, ”måske skulle du til at prøve at lægge det selv? Mascara ville klæde dig.” Faktisk kunne hun slet ikke forestille sig med det. Og hun ville helst ikke se ham med det. Mænd skulle være maskuline og naturlige - ikke noget med eyeliner eller mascara.

Hurtigt fyldte hun hans opfordring og gik hen til maden, hvor hun fyldte en smule bær op i en dyb skål og hældte noget yoghurt op i den. Hun tog en lille ske og gik over og satte sig ved siden af ham. Benene blev trukket op på sofaen og hun satte sig i skrædderstilling for at demonstrere en smule smidighed. En skefuld var på vej op imod hendes mund, da han igen begyndte at snakke til hende. Hun spiste mundfulden, før hun valgte at svare ham. ”Skulle vi ikke hjem til mig og hente mine ting?” De grå grønne øjne rettede sig over imod ham og et venligt smil rettede sig imod ham.

”Hvilken af tingene undskylder hun for? Kysset i håret? Kysset på kinden? Eller var det kysset her i morgen? Eller… er det noget helt andet?” Hun smilede drillende til ham og håbede på, at se hans reaktion på, at han fik at vide, at hun vidste, han havde kysset hende. Faktisk håbede hun lidt, at han ville komme med et overrasket blik. Et blik, som ikke passede til hans udseende måske? Måske var han bare kold og ligeglad? For hvorfor skulle han også skjule han havde gjort det?

''det var da godt at høre... Men nogle gange kan man jo ikke bare stole på ord.''

Han sagde det drillende og det var ment som en lille blid hentydning til at handlinger nogle gange viste det bedre. Han smilede bare for sig selv og følte sig egentligt lidt ulækker lidt for pervers hvordan han lavede disse hentydninger det meste af tiden, men han havde svært ved at lade være da hun var som hun var både personlighed og hendes smukke udseende. Han kiggede bare imod hende og lyttede til hvad hun sagde om at det ikke havde taget ret længe og den del med at han skulle prøve mascara...

''Det tror jeg nu ikke smukke... Jeg kan nu engang bedst lide det naturlige look specielt når det er til mig selv.''

Han smilede stille og sad og kiggede på hende da hun havde sat sig op ved siden af ham, og han betragtede hendes ben da hun satte sig i skræderstilling og han spiste bare stille videre efter han havde stillet sit spørgsmål og han sad så bare og ventede svar mens han kiggede på hende stille og betragtede hendes smukke krop...

''Det er rigtigt... Det var det vi havde aftalt.''

Han grinede stille over det og så spurgte hun om hvad det var han undskyldte for og han rødmede en smule da hun sagde de muligheder hun sagde, og han kiggede ned i sin skål som om han var lidt flov over det hvilket han faktisk også var lidt... Dog kun fordi hun havde virket til ikke at have brudt sig om det...

''Ja de ting... Du virkede til at det var noget du virkelig ikke brød dig om... Da du trak dig væk efter... Det er det jeg undskylder for... at have gjort noget som du ikke brød dig om.''

”Har du ret i, men du får i hvert fald ikke handling på mine ord,” hun smilede bare drillende til ham, ”og det sker i hvert fald ikke foreløbig.” På en måde havde hun aldrig noget imod disse små hentydninger, det var en hyggelig form for det. Og hun spillede jo selv med, så han burde også vide, hun ikke så meget havde imod det. Bare han ikke gik over stregen var det fint nok.

Han virkede ikke, som en, der ville gå med det, men alligevel blev hun glad over hans ord. Blev glad over, at han ikke ville til at putte mascara på. I øvrig ville det også ødelægge noget af hans maskulinitet. ”Fantastisk! Nu kan jeg lide dig en smule bedre, men hvis du endelig skulle få lyst til at prøve det, så vil jeg altid godt lade dig låne min” hun blinkede til ham og smilede drillende, før hun tog endnu en mundfuld.

”Nemlig,” hun smilede stille til ham. ”Så når vi har spist, skal vi så bare tage af sted?” Hendes blik hvilede på ham, og hun kunne sagtens se, at han ikke ligefrem kun kiggede på hendes øjne. Faktisk var det ofte andet end hende øjne. Dog ville hun ikke ligefrem påpege det for ham, da han ikke skulle føle, at hun beskyldte ham for noget.

Et varmt smil bredte sig på hendes læber. Rødme. Han rødmede ligefrem. Jublen brød ud inde i ham. Det var endnu bedre, end hun havde troet. Hun lyttede til hans ord og blev en smule overrasket over dem. Hun havde intet haft imod dem, og hun kunne stadig føle hans kys på sin kind, nu når de snakkede om det. Dog havde hun ikke ligefrem reageret, som hun burde, det vidste hun godt, men derfor skulle han stadig ikke tro, at hun ikke brød sig om det. Skålen fra hendes hånd blev sat hen på sofabordet, og hun satte sig med front imod ham. Langsomt lænede hun sig hen imod ham og kyssede hans kind. ”Han brød mig om det. Dog kom det lidt, som et chok, hvilket nok var grunden til min reaktion.” Hun smilede sødt til ham og håbede, at disse ord kunne lide ham lidt op.

''Er det nu endnu engang noget du er bange for at gøre?''

Han svarede hende drillende da han ikke kunne lade være, det var den nemmeste måde de kunne have deres samtale på det var dette drillende niveau hvor der ikke var nogen der fik det hele til at blive tørt og kedeligt, nej på denne måde holdt de det sådan at det var interessant at snakke sammen og det var da egentligt også meget vigtigt?

''Det kan vi da ligesågodt med mindre der er andre ting du hellere vil... Men det lader der jo ikke til at være?''

hans stemme svingede lidt mellem at være drillende og alvorligt, da det han sagde kunne forstås på begge måder, og derfor kunne han ikke lade være med at sige tingene på den måde, og han morede sig en smule over det, mens han sad og kiggede på hende...

Han vidste ikke hvad han skulle forstå af det når hun kyssede ham på kinden, var det fordi hun kunne lide ham sådan rigtigt eller var det bare fordi at hun ville være rar overfor ham og få ham til at være bedre tilpas? Han vidste det ikke og det gik ham faktisk en smule på når det kom til stykket... Han kiggede på hende og lyttede til hendes ord.

''Mener du virkelig det? Det var ikke at gå for langt fra min side at lave de hentydninger jeg også lavede?''

Han så på hende og vidste ikke om hun faktisk kunne se hvor vild med hende han måske egentligt var og det var ikke bare hendes krop eller lyst til sex han var vild med hende, nej han havde nok en mindre forelskelse for hende er summede i hans krop når det kom til stykket.

”Altså… jeg kunne, da godt gøre det nu, men…” hun holdt en pause og så bare på ham, ” det vil ikke virke rigtigt at gøre det, fordi du spørger, om jeg tør, og jeg kun gør det pga. det. Du vil da også helt have, at det sker naturligt, ikke?” Hun smilede drillende til ham og følte sig lidt bestemmende i samtalen. Drillen havde han sagt, at hun ikke turde noget, og hvis han havde fortsat med det, han hun gjort det, men hun håbede hun på, at hun fik det væk fra det, da hun helst ikke ville blive nød til det bare lige sådan.

”Jeg synes bare, at vi bare skal gøre som aftalt,” hun smilede bare sødt til ham for at dreje hans hentydninger væk og kun lægge mræke til det alvorlige i hans stemme. ”Men har du da ellers noget, som du hellere vil lave?” Smilet blev mere drillende. ”Det lyder til, at du ikke er helt tilfreds med det, vi har aftalt, siden du bliver ved med at spørge.” Sammen med ham havde hun let ved at skrive fra uskyldig til drillende og derefter igen om til den søde lille pige, som ikke kunne tænke forkert. Disse smil, disse stemmer var nok det, som gjorde det interessant at være sammen med ham. Det, der gjorde, at hun faktisk glædede sig til at tilbringe længere tid med ham.

”Sarosh…” startede hun og så ham bare direkte ind i øjnene med et alvorligt udtryk i øjnene, ”… jeg ligger normalt ikke i samme seng med en fyr efter en aften. Jeg kysser normalt ikke en fyr på kinden uden grund, og især hvis jeg ikke har lyst! Godt nok vil jeg ikke virke forkert, men jeg vil aldrig kysse en, jeg ikke bryder mig om! Uanset hvor småt kysset er.” Hun smilede ikke. Så bare ind i hans øjne og snakkede med sin lidt alvorlige stemme. Håbede på, at han fattede, hvad det var hun sagde, uden at tro alt for meget om det. Han skulle bare ikke tro, at han gjorde noget forkert.

Han brød sig ikke om den drejning deres samtale havde taget hun virkede pludselig så alvorlig og afstandstagende som om hun bare havde leget med ham og hans tanker hele den foregående dag og natten med. Han følte det lidt som om han var blevet brugt som et legetøj og han brød sig slet ikke om den følelse men han sagde ikke noget eller viste det...

''Du har ihvertfald ret i at jeg hellere vil have det sker naturligt...''

Han smilede sagte til hende ikke noget drillende eller noget bare et lille stille smil for at vise at han var okay og i godt nok humør han vidste jo ikke om hun ellers ville blive en smule nervøs over det hvis han nu ikke virkede til at være glad længere... Hvorfor skulle han også tænke på om hun havde det godt med det hele hele tiden?

''Det er helt fint for mig, og jo måske der er men det kan jo være ligemeget når jeg ved du ikke vil.''

Han smilede bare sagte en smule drillende men ellers bare ganske stille og alvorligt fordi hun ikke virkede til helt at ville dette drillende noget mere og som om hun faktisk havde fået nok af ham. Han vidste ikke om han skulle lægge noget i det eller om det bare var ligemeget.

Han brød sig slet ikke om hvor alvorlig hun var til slut, men da hun så i hans øjne gengældte han hendes blik med et varmt blik og smilede stille. Han vidste ikke hvad han ellers skulle gøre.

''Det er jeg glad for.''

Han troede ikke mere at hun kunne lide ham som mere end en ven men desværre kunne han lide hende som mere. Han var lidt fortabt i hvad han skulle gøre eller tro, men egentligt var det jo også lige meget. Han spiste op og stillede sine ting over til vasken. Han gik hen og satte sig igen.

Hun lyttede til hans stemme og så på hans smil. Et eller andet ville være forkert, men hun kunne ikke rigtig sætte finger på, hvad det var. Det sagte smil var ikke ligesom før, men alligevel følte hun, at noget var forkert. Måske var det hende, som havde gjort noget? Og hvis det var, så skulle hun nok prøve at rede det ud på en eller anden måde. Hun sendte ham et varmt smil, helt modsat sin udstråling før. ”Men lad os ikke snakke mere om det. Hvis det sker, sker det.” Hendes blik hvilede på ham for at se, om der var en ændring, eller om hun skulle gøre mere.

”Du kan jo aldrig sige, at jeg ikke vil, før du har sagt, hvad det er? Hvad nu hvis, du tror noget forkert? For har jeg sagt, at jeg ikke vil?” Hun så på ham, lagde hovedet til side og smilede bare venligt til ham. Bevist om, at hun vil virke venlig. Ikke fordi hun var træt af det drillende, men fordi han så ud til, at han havde brug for at vide, hvor hun stod hende i hvilke sager, og det kunne man aldrig vide, hvis man kun drillede hinanden.

Hun smilede tilbage på hans smil, håbede han havde forstået det uden at misfortolke noget. ”Altså.. jeg kan vel sige det sådan, at sidste gang jeg kyssede en mand på kinden efter første dag jeg mødte ham - endte med at være et af mine længste forhold, jeg har haft,” hun grinte en smule over det, men blev så bange for, at han troede, at hun regnede med, de skulle til at have et langvarigt forhold. ”Det er jo ikke hver dag man bliver forelsket fra første dag,” hun smilede stille. Lod være med at reagere på sin egen tanke og spillede bare videre på historien. ”Men.. jeg må indrømme, at jeg var glad for, jeg havde mødt ham,” hun sendte ham et varmt blik. ”Ligeså glad for, at jeg har mødt din pæne overkrop og mine fantastiske billeder, som er kommet ud af det!” Hun smilede endnu større, da hun kom i tanke om billederne, hun havde taget dagen før.

Han nikkede bare stille til at de ikke skulle snakke mere om det, fordi ja hvis det skete så skete det jo, og han kunne dog hellere ikke sige andet end at han lidt håbede det. Han smilede stille til hende og vidste egentligt ikke om hun overhovedet vidste at han var en smule vild med hende han smilede stille rundt og lyttede så bare videre til det næste hun sagde og han blev en smule nervøs for hvad han skulle sige, men han valgte bare at svare det mest logiske først noget han vidste hun havde sagt hun ikke ville, eller ihvertfald hentydet til, og bagefter så kunne han fortælle hvad han gerne ville...

''Altså noget af det jeg havde i tankerne har du ihvertfald ret grundigt lavet hentydninger til at du ikke vil... Ihvertfald ikke endnu som jeg forstod det... Men hvad jeg godt kunne tænke mig... Nej bare glem det.''

Han vidste ikke hvordan han skulle sige det, og hvis hun allerede vidste det ville det jo også virke dumt at sige noget der fortalte hende at han var vild med hende men hendes ord i den sidste del af samtalen vidste han slet ikke hvordan han skulle reagere på... Skulle han forvente at der kunne være noget imellem dem eller skulle han bare tro det var som opmuntring...

''Det med at blive forelsket første dag... ja det sker sjældent... Men for mig er det vist sket...''
Han viskede og mumlede den sidste del.

Han lyttede stille videre til hvad hun mere havde at sige blev dog en smule trist over at hun fik sagt det som om det eneste han kunne lide ved ham var hans overkrop og hvordan den tog sig ud, egentligt havde han lyst til at dække sig til men de havde jo en aftale... Han så stille på hende...

''Så det eneste du faktisk kan lide ved mig er min krop? Jeg er da glad for at du synes jeg ser godt ud... Men...''

Han afbrød sig selv da han igen følte han var ved at afsløre noget han ikke skulle sige fordi han nok bare ville virke som endnu en tosse der forelskede sig i hende og dem havde hun sikkert nok af... Han sukkede over sig selv...

Hun sad stille. Lyttede til ham. Sukkede inde i sig selv af, at det nu var helt tydeligt for hende. Han var bange for, hvad hun syntes om ham. ”Sarosh…” startede hun ud, på en måde irriteret over, at hun blev nød til at have denne samtale med ham, ”… Jeg har ikke hentydet det, du tror. ”Hendes mund stod fortsat åbent lidt efter, og hun havde mere, hun ville sige, men… den sætning, hun allerede havde sagt, var den eneste vigtige sætning, der var at sige. Så hvorfor sige mere?

Hun nikkede stille til hans ord og hørte alt. Også den sidste del. ”Det er en rar følelse, og det gælder bare om, at charmerer personen nok til, at personen får samme følelse.” Sagde hun bare, helt uvidende om hans tanker, og med idéen om, at det skete for lang tid siden. ”Men, det ved du vel selv alt om,” hun smilede venligt til ham. Han skulle være helt glad, og hans mumlen og hvisken var intet positivt tegn.

Stille åbnede hun munden, men lukkede den igen med det samme, rystede kort på hovedet, som svar. ”Nej. Den er pæn, men jeg kan også godt lide din personlighed,” hun smilede varmt til ham, ”jeg snakker ikke med folk, jeg ikke kan lide!” Hun så på ham og håbede, at hendes ord kunne få noget at hans mangel på selvtillid til at stige igen. ”Men skal vi ikke spise færdig og så tage af sted?”

Skålen på bordet trak i hendes opmærksomhed, og hun tog den over til sig igen, hvor hun tog en stor mundfuld med bær og yoghurt. Lidt efter så hun over på ham med store øjne, mens hun tog en ny mundfuld yoghurt og smilte efter hun havde sunket maden. Hendes blik gled ned på hendes fødder, da hun langsomt bevægede dem frem og tilbage, mens hun tog endnu en mundfuld. Godt nok spiste hun lidt hurtigt, men hun var blevet en smule nervøs over, hvad Sarosh monstro skulle tænke på, som fik ham i så trist et humør.

Han lyttede sagte til hende han havde en bange anelse om hvad det var han ville høre og der kom det ud. Hun ville virkelig ikke have andet med ham end et venskab... Men han var ikke typen der gav op, og han var ikke klar til at give op ikke endnu, ikke før han kunne se at han virkelig ikke havde nogen mulighed for det. Han smilede bare stille og venligt til hende...

''Så du hentydede ikke at du aldrig ville gøre noget med mig?''

Han så ganske almindeligt og neutralt på hende, mens et svagt drillende glimt var til stede. Han smilede bare lidt mere og han var så klar på at tage den udfordring op og charmere denne smukke unge gudommelige kvinde der nu engang var i samme rum og hus som ham... Han smilede stille frem for sig selv... Han kiggede på hende da hun talte videre og fortalte omkring dette med at hun ikke talte med folk hun ikke kunne lide. Han vidste jo ikke om hun vidste noget om det, men noget i ham var ved at få ham til at afsløre det...

''Ja men hun virker jo nu ikke til at være den nemmeste at charmere, dog virker min mave til at hjælpe lidt på vej.''

Han smilede drillende til hende, og hun burde da snart fatte den helt hvis hun da ikke allerede havde gjort det. Han vidste jo ikke om hun måske bare stadig legede med ham, eller om aftenen havde været mere oprigtigt end han troede... han vidste ikke rigtigt noget om hvordan hendes hjerne fungerede jo.

''Jeg vil gerne lige snuppe et bad hvis det er okay?''

Han smilede og rejste sig for at gå ud og tage et bad. Hvilket han gjorde ret hurtigt mens hun spiste færdigt. Han kom så ud af badet igen, og gik igennem stuen kun iført et håndklæde. Han så stille på hende og smilede sagte og lidt drillende da han talte...

''Hvad så har du nogen krav til mit tøj? Udover ingen trøjer...''