Malik

Malik er typen, der kan stå og smile til en begravelse. Han har ingen situationsfornemmelse og får tit handlet forkert af den grund. Ydermere indebærer svagheden, at han ikke altid føler frygt eller angst, når han burde, og i stedet fyldes af en overvældende følelse af dumdristigt mod – om det er et plus eller minus, det må man lade hans modstander om at vurdere.

Alle rigtige helte har en eller anden særpræget form for akilleshæl, og Malik er ingen undtagelse. Hans frygt for ild stammer fra langt tilbage og minderne derfra står lige så tydeligt skrevet i hans sind som på venstre side af hans krop, hvor et stort brændemærke breder sig fra ribbenene og hele vejen ned til hoften.

Han er temperamentsfuld – er der mere at sige til det? Der skal ikke meget til for at gøre ham gal i låget. Han kan gå fra at være glad og letsindigt til rasende gal på et splitsekund, hvis der er noget, der ikke lige går efter hans hoved. Når hans temperament er sat i kog, har han det med at kaste al sikkerhed over bord og handle efter sine urinstinkter, som i dette tilfælde stammer fra dæmoner og varulve.

Fordi han er en blandingsrace, er de forskellige sider af ham ofte i konflikt. Varulvesiden giver ham en uimodståelig trang til råt kød – oftest menneskekød – og sætter hans temperament i kog, mens luftdæmonen i ham er noget mere harmonisk og afslappet, hvilket til tider giver ham skizofrene tendenser. For at bekæmpe bivirkninger har han været igennem en del medicinske metoder, men det eneste, de gjorde, var at gøre ham afhængig af de forskellige bedøvende drikke og urter.

Hans magiske evne er uden tvivl hans største styrke. Den er en stor del af hele hans hverdag, og hvis ikke han havde den, ville han slet ikke kunne håndtere noget så simpelt som at skaffe sin frokost. Kommer han i knibe, kan han så let som ingenting slippe væk ved hjælp af den, og derfor er hans job heller ikke nær så farligt for ham, som det burde være.

En gadeknægt og tilmed en uden navn og slægt der er intelligent? Tro det eller ej, men Malik har faktisk et ganske godt hoved. Hans mange års rejser rundt omkring har skaffet ham en viden ud over det sædvanlige, og hvis man skulle bedømme hans alder ud fra hans tanker, ville de fleste vurdere ham til at være 40 år – mindst. Intelligensen gemmer sig bare godt bag hans noget drengede og dumdristige attitude.

Varulven i ham har ikke gjort meget godt for ham, i hvert fald ikke udover at skærpe hans sanser. Hans syn, lugtesans og hørelse er en takt bedre end normale menneskers, men til gengæld er han stort set blind i mørke, hvilket blot er endnu et minus ved at være en blandingsrace. Han må derfor opholde sig i belyste byer om natten hvis han vil gøre sig noget håb om at overleve i mørket.

Han har fysisk styrke og egner sig bedst til nærkamp, da han ingen erfaring har med våben såsom sværd eller bue og pil. Han elsket desuden suset, det giver, når han bruger sine bare næver og sin rene råstyrke til at slå en modstander i gulvet. Desværre er der et minus ved denne styrke, da hans dyriske instinkter let kan tage over - når det sker, kæmper han til døden.