Silvera - Skyggen

Fulde Navn - Silvera
Chat Navn - Silvera

Race - Lys Elver

Alder - 476

Fysisk Alder - 21

Personlighed
Silvera er normalt kort for hovedet og har en vane med at svare igen.
Hun har svært ved at stole på andre, og ikke bare af en grund, men flere. Som ’ung’ blev hun næsten slået ihjel af den person hun stolede på ville undervise hende, hvad han egentlig ville var blot at tage hendes kraft for hans egen. Den anden grund er pga hendes dusør. Selv om det er over 300 år siden så holder den stadig. Dusørjægere jagter hende uden at vide hvorfor hun gjorde som hun gjorde.
Men i tilfælde af at der er nogle der viser sig at være troværdige og mulige at stole på, så stoler hun på dem næsten uanset hvad.

Udover dette er Silvera normalt en fredelig person der ikke angriber medmindre der er brug for det, eller hvis hendes race, hendes overbevisninger eller egen person bliver tilstrækkeligt tilsvinet.
Hvis man præstere at blive hendes ven vil man møde en venlig Elver der er glad for at snakke, men ligeledes intet har imod at sidde stille side om side og bare kigge ud i luften.

Hendes kolde personlighed kommer dog kraftigt til syne hvis hun bliver truet. Den mindste antydning af en trussel er nok til at hendes blik ændre sig fra varmt og venskabeligt til koldt og beslutsom.
Inderst inde er Silvera dog en lettere usikker og bange person. Hun er usikker på hvad hendes forældre syntes om hende, bange for at de hader hende på grund af det hun gjorde, lærte sort magi og har slået folk ihjel.
Hun har ikke set dem i de sidste 400 år, og selvom hun har forsøgt at sende breve, har hun intet svar fået.


Udseende

Silveras har en sølv-agtig hårfarve som skinner let ved kontakt med sol eller månelys. Håret går ned til midt på hendes ryg i små, bløde bølger.
Hendes hud har ligeledes en svag sølv-grå farve. Hun har dog kun haft den siden efter hun begyndte at blive undervist af hendes ’mester’. Skal nævnes at han ligeledes havde en sølv-grå hudfarve.
Man ved ikke om det er tilfældet, men hun tror selv at hendes ændrede hudfarve er som følge af hende, have brugt Sort Magi.

Hun er ca 170 høj, relativt lavt for en elver, og vejer godt og vel 50 kilo. Hun har bløde kurver, ca 65/50/70 mål (det er BWH - Breast, Waist, Hips). Hun er ellers atletisk bygget med en tydelig feminin krop.
Hendes øjne har dog hver sin farve (Heterochromatiske øjne). Det højre øje er emerald grønt hvorimod det venstre har en klar blå farve.
Hendes næse er lige, om end ikke lidt lille. Et smykke lavet af platin med små ædelsten (spørg ikke hvor hun har det fra) dækker et lille område af hendes højre overarm.

Hendes kæbe er aftegnet af en blød linje fra hendes øre til en let fremtrædende hage. Et par fyldige og let buede læber hviler over sagte hage.


Magiske Kræfter
Silvera er i stand til at trække livsenergi ud af levende (gennem et eksisterende sår). Denne evne er dog kun en del af Sort Magi, og det er også den del af det som hun nægter at bruge(medmindre hun er i livsfare, så kan hun bruge det på en plante eller lign. for at komme lidt til kræfter igen), hun har kun brugt det en gang da hendes mester forsøgte at gøre det mod hende. Hvis mans ’tømmer’ noget levende for livsenergi, dør de. Den energi hun trækker ud af levende ting er egentlig ”Mørk Energi”, som er overalt, i alt.
Den del af Black Magic som Silvera bruger fungere på følgende måde:
Overalt eksistere der det der kaldes Mørk Energi (Dark Energy om man vil). Sort Magi har fået sit navn præcis fra dette.
Silvera er i stand til at trække den Sorte Energi ud af rummet omkring hende, og bruge det på næsten hvilken som helst måde hun ønsker. Hun kan tætne det til at skabe et skjold, hun kan lade det flyde gennem hendes krop og senere sende det afsted som et dødeligt sort lyn eller lignende. Mens denne ’Mørke Energi’ løber gennem hendes krop, uden at være affyret, vil der fra tid til anden springe sorte lyn fra hendes krop, jo mere hun absorbere jo flere ’lyn’ springer fra hendes krop.

I tilfælde af at Silvera virkelig er truet kan hun kalde en ’orb’ af solid ’Dark Energy’ ned fra kosmos. Denne Dark Energy er meget mere koncentreret og derfor stærkere end den der eksisterer på planeten.
Hun kan herefter absorbere den/de orb(s) som hun har kaldt ned. Når hun gør dette begynder der dog ikke at springe lyn frem fra hendes krop.
Denne ’slags’ Dark Energy er ikke den som på planeten, den er ikke en kraftkilde for hende, i stedet forstærker den midlertidigt hendes kontrol og brutale styrke. Samtidig med dette får hun en ’kappe’ og ’hætte’, begge ligeså sorte som midnat. Det er dog ikke stof de er lavet af, men ren, ukontrolleret kraft.

Det er dette ’udseende’ der har givet hende tilnavnet ”Skyggen” igennem de sidste par hundrede år.


Styrker - Fysiske kvaliteter er bedre end et menneskes, Intelligent, snarrådig, Fuldmåne(Hendes kræfter bliver forøget under en)

Svagheder - For mange folk omkring hende(Kan godt blive nervøs da hun er klar over at hun er 'wanted'), måneformørkelse, øget tryk omkring hende(Dark Energy kan forklares som "Prisen for at have plads"
Densiteten for Dark Energy er densiteten i et vakuum, med andre ord: Meget, meget lavt. Så jo lavere tryk der er, jo mere dark energy er der = jo stærkere er Silvera. Jo højere tryk der er, jo svagere er hun), kort for hovedet. Ikke altid en god ting hvis man gerne vil have folk til at stole på sig.

Stilling - Efterlyst 80.000 Aurix Dusør.

Drage - Ingen

Baggrunds Historie

Det var en skyfri og stille nat, fuldmånen lyste højt på himlen blandt de utallige stjerner.
En lille elver var netop blevet født, en lille pige. Hvad hår hun allerede havde, havde en klar sølvagtig farve.
”Silvera” sagde en træt men smilende kvinde og kiggede ned på sin datter der lå i hendes arme ”Det skal være hendes navn” Faren nikkede og smilede ligeså bredt.

Det var i en alder af 10 år at Silveras forældre først begyndte at lægge mærke til de ting der skete omkring hende. Ting blev nogle gange skubbet ned af hylder, stole væltet og andre ting gik der nogle få gange ild i. Deres datter havde magisk potentiale, deres datter var en magiker. Så meget var åbenlyst for de to stolte forældre. Men at finde en lærer til hende var en anden sag. De fleste unge elvere med magisk potentiale valgte at blive Drage Riddere, men efter at have spurgt Silvera om hvad hun syntes (Hun gav et Nej til Drage Ridder), var det nødvendigt for hendes forældre at finde en magiker der var villig til at undervise hende.
På grund af de førnævnte ting, tog det dem fem år, før de til sidst fandt en halvgammel elver (han så ud til at være midt i trediverne) som sagde at han var villig til at undervise hende, hans eneste krav var en mindre og let betalt pengesum og så at hun flyttede ind og boede hos ham. Hans lektioner ville være lange og svære, og vejen ud til ham var lang.

Efter gentagende gange at have forsikret forældrene, og Silvera, -om at hvad han sagde, var sandt og han ikke havde nogle perverse tanker i sinde, lod de Silvera flytte ind hos ham.
Han boede i en afsides træhytte i et majestætisk bøgetræ. Træhytten var rummelig med et opholdsrum indeholdende en stenpejs, et par magelige lænestole foran samt et bord og to stole til at spise ved. I et tilstødende rum var køkkenet, en lille stenovn og diverse redskaber til at lave mad, samt et mindre rum til at opbevarer madvare.
I en lille gang der førte væk fra både køkken og opholdsstue var der to døre, på hver sin side af gangen. Inde bag disse var hver deres soveværelser. En seng, et natbord, et klædeskab samt en balje og en kande med vand i, til når man skulle vaske sig om morgenen. Der var tilmed et spejl og en lille skuffe i natbordet med en børste til håret samt sy redskaber, skulle hendes tøj på noget tidspunkt gå i stykker.

Et par uger senere var Silvera langsomt begyndt at forstå det basale bag det hendes mester lærte hende. Han havde aldrig fortalt sit navn, han ønskede blot at blive kaldt for ”Mester”.
Han havde fortalt hende at hvad han ville lærer hende var, hvad folk kendte som ”Sort Magi”. De første par dage nægtede hun at lære noget. Hvis det var kendt som sort magi så var det farligt og forbudt. Gang på gang forsikrede han hende dog om, at det ikke var farligt, og at der heller ingen grund var til at forbyde det.
”Den eneste forskel fra, for eksempel, din standard ild magi, er hvorfra du trækker kræften. Ild Magi trækker på dine indre ressourcer som den eneste kraftkilde. ’Sort’ Magi derimod, trækker sin kraft fra alt hvad der er omkring dig, med tiden vil du være i stand til at kunne trække energi fra kosmosset” Han løftede armene i vejret i en overdreven gestus mod nattehimlen, hans sølvgrå hud skinnede let i måneskinnet. Efter et øjeblik tog han armene ned igen ”Husk dog at det du trækker på ikke er reel energi, en et stof. Mørkt Stof hvis jeg skal være præcis. Det er et stof der er overalt, i alt, dog det kraftigste kommer fra kosmosset. Forstår du?”
Silvera nikkede og åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen.
”Du ville sige noget Silvera?” Spurgte Mester og gav hende tegn til at fortsætte
”Jeg… Uhm… Det som du vil lærer mig, det lyder forfærdeligt meget som om dets eneste brug er ødelæggelse… Kan det ikke bruges på andre måder?” Spurgte hun i en usikker stemme.
Mester smilede beroligende ”Vent her” sagde han og gik ud mod køkkenet.
Kort tid efter kom han tilbage med en lille glaskugle ”Se her” sagde han og vendte håndfladen i vejret. En lille blåsort kugle dukkede op i hans hånd. Den så ud til at være lavet af flydende, fast og fordampet energi samtidig. Et forunderligt syn.
Ganske langsomt førte han den blåsorte kugle og glaskuglen mod hinanden. Idet de fik kontakt forsvandt den blåsorte kugle og glaskuglen var nu ’fyldt’ med hvad end det var det var.

”Flot, ikke?” Sagde Mester og rakte glaskuglen til Silvera ”Tag dette som svar på dit spørgsmål. Du kan samle en lille smule af Mørk Energi og putte det ind i en glaskugle som denne her. De vil ikke få nogen specielle evner, eller være magiske på nogen måde. De ser blot meget, meget flotte ud. Du kan endda lave et lille hul i en sådan kugle og sætte en snor igennem så det bliver til en halskæde. Så ja, du kan sagtens gøre noget med den såkaldte Sorte Magi som ikke går ud på ødelæggelse. Du kan lave smykker” Sagde Mester med et lille smil.

Det varede nogle få år før Silvera for alvor havde fået fat i de basale teorier og teknikker som var ’Sort Magi’. Det var svært, ingen tvivl om det, men der var også en anden ting som lidt irriterede hende. Hendes hud havde igennem de senere år fået en sølvgrå farve, meget lig den Mester havde.
Dog irriterede det hende ikke så meget som hun gav udtryk for. Hun syntes den passede hende, hendes hår var jo kraftigt sølvfarvet, og det passede da i hvert fald godt til hendes hud.

Syv År Senere
Silvera havde for længst fået fat i det basale, og var nu i gang med at lære de mere avancerede teknikker. Hun lærte hvordan hun kunne forme den energi hun trak til sig, omkring sin arm, og skabe et skarpt svær stærk nok til at kunne kløve et mindre træ med et slag. Ulempen ved et sådant ”sværd” var dog at det kun holdte i få sekunder, så det skulle times rigtig godt hvis det skulle lykkedes.

”Jeg tror det her er nok for i dag” sagde Mester en aften og rejste sig op for derefter at gå mod sit eget værelse. ”Der er dog noget jeg gerne vil vise dig Silvera, kom med”
Nysgerrig rejste hun sig og fulgte efter ham. Hun spurgte ikke om noget, hun havde med tiden lært at han ikke svarede på spørgsmål medmindre det virkelig var nødvendigt. Op til flere gange havde det frustreret hende så meget at hun i stedet for bare at give op på hvad hun forsøgte at gøre, brugte en halv time eller mere på at kræve en demonstration fra ham. Første gang hun gjorde dette og efterlignede hvad han gjorde, fandt hun ud af at hun havde en ekstraordinær evne til at kopiere andre besværgelser. Han skulle blot vise hende det én gang og hun kunne gøre det næsten fejlfrit. Selvom dette ville forøge farten hvormed hun lærte drastisk, nægtede han at demonstrere medmindre det var åbenlyst at Silvera virkelig intet kunne forstå af hvad han fortalte, eller stod i bøgerne. Hans undskyldning var ”At lære for hurtigt kan skade dig selv”. Det gav ikke meget mening for Silvera, men hun var jo heller ikke mester.

Silvera fulgte efter Mester ind på hans værelse. Hun lukkede døren bag sig og vendte sig om for at se hvad det var han havde i sinde at vise hende.
Idet hun vendte sig blev hun mødt af en kraftbølge der slog hende op mod døren og holdt hende fast. Alt var sløret for hendes blik, men langsomt genvandt hun synet og kiggede direkte ind i hendes Mesters, nej, hvad der havde været hendes mester. I stedet så hun et ansigt så forvrænget i begær og egoisme at hun næsten ikke kunne klare det.
”Mester, Mester” sagde han hånligt ”Hvor er din mester henne? Nåh ja… Det er jo mig!” et nedladende grin undslap hans læber ”Troede du virkelig at jeg ville undervise dig i mit fag for blot at lade dig gå? Har du nogen ide om hvor stor magisk kraft du faktisk har? Hmph! Selvfølgelig ikke, et dumt pigebarn som dig ville ikke vide noget som helst om magt når alt du har gjort hele dit liv er at gå rundt på alle fire og adlydt ordre!” Han slikkede sig grådigt om munden, som skulle han til at sætte tænderne i en særdeles saftig bøf ”Hvordan skulle en som dig, en som dig som ikke engang har opfattet dit eget, enorme potentiale! Er du klar over hvor meget magisk kraft du faktisk har? Hvor meget magisk kraft du har som jeg… som snart bliver min!”
Han trak en kniv og tog fat i Silveras højre arm. På trods af hendes anstrengelser kunne hun ikke bevæge sig mens han lavede et snit i hendes ene overarm. Panikken steg og hun ville skrige, men kunne ikke. Både fordi hun vidste at ingen ville høre hende og samtidig fordi hendes mund blev holdt solidt lukket af den magi der holdt hende op mod døren.

Hendes tidligere mester lagde en hånd over hendes sår og med det samme kunne hun mærke hendes kraft begynde at svinde. Hun søgte febrilsk efter en måde at få ham til at stoppe, men der var tilsyneladende ingen. Det var ikke før at over halvdelen af hendes kraft var væk af det faldt hende ind: Magi behøves ikke at skulle kanaliseres gennem hænderne, det kan gøres fra at hvilket som helst sted på kroppen.
Hun koncentrerede sig om området omkring sig, trak den energi der var i luften ind i hendes krop og sendte det ud fra hele hendes krop samtidig. En sort trykbølge skød ud fra hendes krop og slog hendes angriber til jorden. Hun faldt selv til jorden men fik hurtigt rejst sig op. Hun var for svag til at kunne kæmpe mod ham, så i stedet brugte hun det eneste andet alternativ hun kunne komme på: Forsøge at kopiere hvad han netop havde gjort: stjæle hans kraft.
Hun samlede kvinde op, gik hen til ham og svang kniven så den hurtigt strejfede hans kind. Hun lagde sin ene hånd over såret og gjorde hvad hun følte han havde gjort.
Slip sindet fri, søg ud efter en anden kraftkilde. Der er den. Ræk ud efter kraften og tag den til dig.
I det samme følte hun kraften, og forståelsen, for næsten alt hvad der indgik i sort magi, flyde ind i hende og blive en del af hende selv. Da hun følte at der ikke var mere at tage af kom hun tilbage til den fysiske verden og kiggede ned; hendes tidligere mester stirede på hende med ansigtet frosset i rædsel. Hun stod i hvad der føltes som en evighed, men kun var sekunder, før han faldt om på gulvet, død.

Silvera forbandt det sår hun havde på armen og skyndte sig ud af træhytten. Nede under træet stod der 3 mandlige elvere, scouts. De havde åbenbart fornemmet den magiske tumult i træhytten og kom for at undersøge det.
De kiggede op og da de så hende kaldte de hende ned. Hun adlød, i god tro om at de ville forstå hvis hun forklarede. Det gjorde de ikke.
I det sekund hun var færdig med at forklare udbrød de ”Mord! Du har myrdet ham!”
”Jeg.. Hvad, nej! Han angreb mig, han forsøgte at udøve sort magi på mig!”
”Løgner!” knurrede den ene ”Sort Magi er forbudt, han kan ikke have brugt det! Hvad mere er, vi følte kun to personer, ikke flere. Du er den eneste tilbageværende.” de smilede alle tre triumferende ”Du kan ikke flygte lille pige, du er arresteret, dømt til døden for mordet på en ærlig gammel mand”
”NEJ!” råbte Silvera, og i et forsøg på blot at slippe væk gjorde hun hvad hun ikke havde gjort før; forsøgt at kalde på kræfter fra kosmos.
En blåsort kugle, næsten tre meter bred, faldt fra himlen og ramte Silvera hvorefter den blev opløst i røg. Røgen tætnede sig langsomt og forsvandt, indtil kun Silvera var tilbage, iført en kappe og hætte, samme farve som røgen, og af et lignende materiale. Det så hverken flydende eller fast ud, men en mellemting.

”Hvad i…” sagde en af de tre scouts ”Hun er en sort magiker! Slå hende ihjel!”
”Nej” hviskede Silvera og kiggede koldt ud under hætten ”Den tilfredsstillelse får i ikke” Hun sendte en trykbølge af kraft ud foran sig og slog de tre scouts i jorden hvorefter hun vendte sig om og løb, væk, langt væk. Væk fra alting, væk fra alle.
Hvad de tre scouts havde sagt, havde gjort det klart at hun ikke længere kunne opholde sig blandt elvere. Hun ville blive efterlyst og jagtet.

I de følgende år var hun konstant på vej. Hun stoppede aldrig mere end nogle få dage hvert enkelt sted. Til sidst fandt hun dog et sted, en skov, hvor hun kunne bo i fred. Et sted hvor elverne endnu ikke havde bebyggelser og en lille menneske by var netop begyndt at tage form.
Det varede dog ikke mange år før hun var nødsaget til at flygte igen. Nogle elvere var kommet med besked om at en farlig elver med sølv farvet hår og sølvgrå hud var på fri fod og måtte fanges. De havde endda sat en klækkelig dusør på hendes tilfangetagelse.

Endnu rejste hun i tre år uafbrudt, og dusøren på hendes hoved var tydeligt følt. Op til flere gange blev hun angrebet, og flere af gangene var hun nød til at gøre som hun havde gjort den nat hvor hun var blevet angrebet af sin ’mester’, kalde kræfter fra kosmos og bruge hendes ”kappe & Hætte”, for det var vel det, det var.
Dem der havde set hende, og overlevet, når hun brugte den, havde fortalt videre om en sølvhåret elver iført en blåsort kappe. Dette gav hende tilnavnet ”Midnattens Magiker”, både som reference til hendes udseende men også til at hun brugte sort magi.

Efter de tre års rejse vendte hun tilbage til den by hun var flygtet fra tre år tidligere. Hendes hytte i træerne var der endnu, og byen så ud til at have glemt den, og hende. Hun valgte at tage hytten i brug igen, og eftersom ingen virkede til at lægge mærke til hendes tilstedeværelse, eller også var de ligeglade, valgte hun at blive.
Om det har været rent held, ved hun ikke, men de få der er kommet for at tage dusøren på hendes hoved har alle fejlet, enten blev de slået ihjel ved hendes hånd, eller også flygtede de.

Silvera brugte dog aldrig mere hendes evne til at suge livet ud af andre. Det var grunden til at sort magi blev kaldt ondt.

Og hun var ikke ond