To shapes living in the same world

Solen var gået ned og det var et godt stykke tid siden af det var sket, mørket kunne ses og mærket og det var ikke længer de samme lange sommerdage som det havde været. Livet havde lavet sig om og folk var ikke længer ude på gaden som de tit havde været sommeren over, luften var jo os kold og frosten var begynde og læg sig rund omkring.

Der var dog en smule liv i Caesin skov, to person gik hen over skov bunden og blanden knastet stille under dem "hvorefter skal vi hen?" sagde en kvinde stemme for hun kunne ikke se særligt meget i de totale mørke som der var i skoven "vente og se vi er der snart"sagde en manden stemme roligt til hende selvom hun havde svært ved og se ham i mørke, hun lavede bare et nik som svar mens hun forsat videre sammen med ham gennem mørke..

Op ad et træ ikke så langt derfra, stod der en mørk håret ung skillelse, han lyttede og smilede let. Han begyndte stille at gå hen imod de to personer, var det ene et menneske? Det lugtede sådan. Hmm.. Hvad så med den anden person? Nå, det kunne være lige meget, han ville alligevel gerne finde ud af hvem det var. Han gik stille, dog braste de tørre blade under hans fødder.
Han stoppede et stykke fra dem, lang væk nok til at man ikke ville lægge mærke til ham, hvis man altså var menneske. Han så på de to skikkelser, smilet forsvandt og han spurgte klart og tydeligt "Hvor skal man så hen på denne skønne aften?"

Kvinde var en smule usikker på det hele og det kunne Erix nemt smag gennem hendes duft, men sådan var det jo med mennesker for de var jo ikke klar over at der var mere i den her verden end hvad de sådan bare lige så.
En stemme fanget Erix opmærksomhed og han kiggede sig om efter den person som han lige havde hørt "hvad ved kommer det dem?" sagde han med en kort stemme mens han kiggede tilbage af den vej hvor stemmen var kommet fra, han opfanget en person som stod ikke så lang fra sem og han kunne se at det var en fyr som gik efter dem.
Erix var ikke lige så glad for at der var en der afbrød når han var ude og jager især ikke når han kunne være sikker på hvad fyren var for en, han gad ikke og finde ud af det og han forsat bare hans gang videre mens kvinde stadig fik efter ham..

Oliver klukkede let, lavt, men højt nok til at den fremmede kunne hører det, han holdte sit blik, og fulgte blot efter og spurgte "De ved vel, at så sent her, er det ikke sikkert at begive sig udenfor, gør de ikke? Eller er de det jeg tror de er?" Han smilede let og stadig holdt sit blik på de to personer, hvor efter han langsomt fulgte med, medens han nød duften af menneske, blade, træer, ja hele naturen. Hvor havde natten været dejligt stille og rolig, men også kedelig, måske der kunne komme noget spænding ind i det nu? Han satte farten op og skyndte sig op ved siden af de to andre, dog holdte han sig et stykke fra dem.