i fanger mig aldrig - Jackson

I et tempo der næsten virkede dovent bevægede en mørk skikkelse sig ned af gaden, den tydelige røde plet et stykke udenfor hans omrids vidnede om at en cigaret var placeret i den ene mundvig. Når lys endelig faldt på personen var det et vagtsomt blik og de to piercinger i hans hage der gjorde ham genkendelig, ellers var hans skallede hoved og sorte tøj mere eller mindre intetsigende, så han hurtigt kunne falde i ét med store mængder af folk, eller kunne gemme sig nemmere i det tætte mørke.
Han trak den sorte læder trench-coat en smugle længere op om halsen og en gylden hale stak op ved halsens udskæring, men forsvandt igen med det samme. Den kinesiske slangedrage Vipor, brød sig ikke om det kolde vejr og havde derfor rullet sig rundt om Jacksons brystkasse, for at holde på varmen. Normalt ville den glide sløvt gennem luften og svæve et stykke ved siden af Jacksons hoved, hvade det ikke været fordi Jackson selv frøs, ville han ikke have ladet den gøre det.
Lyden af skridt standsede ham og han gemte cigaretten i håndfladen så man ikke kunne se den, mindre end en armslængde kom en kvinde med hestehale gående i den anden retning. Der stod problemer skrevet over det hele på hende og efter et øjebliks betænkning gled Jackson efter hende, mens han forsøgte at være så lydløs og usynlig som mulig. Vipor havde mærket den ændrede stemning og Jackson kunne mærke hvordan den begyndte at trække vejret hurtigere i håbet om at den snart skulle i kamp.

Kvinden var drejet om et hjørne, og inden Jackson nåede at komme rundt om det, hørte han en rude smadre og en alarm gå af. Uden at skynde sig meget mere trykkede han sig op af muren på den anden side og hørte stemmer efterfulgt af flere personer der løb. Vipor gled ned fra hans brystkasse og forsvandt ud af hans ene bukseben, den var lige så god som at have et par ekstra øjne og øre. Lyden af løbende skridt kom helt tæt på, det var tydeligt for ham at det var kvinden, fordi hun ikke gav sig til at råbe og skrige mens hun løb. Idet hun var udenfor den gyde hvor Jackson stod, stak han armen ud og hev hende ind, så hun en smule brutalt blev banket op mod muren. uden at fortrække en mine, holdt han en finger op foran munden i et tegn til at hun skulle være stille, derpå hev han sin frakke helt op og pressede sig på meget upassende vis helt op ad kvinden, men der var mening med galskaben, de ville begge være meget svære at se og der var chance for at hendes forfølgere bare ville løbe videre, hvilket ville gøre det nemmere at fange dem.

Jackson sagde ikke noget, men stirrede i hende i øjnene på en måde der ikke fortalte noget som helst om han var bange, glad eller syg i hoved, men det ville kvinden vel hurtigt finde ud af.

Hun havde været sikker på, at de havde sagt at de først skulle komme 24 og ikke på dette tidspunkt. De havde vel bare besluttet sig for at gøre det en time tidligere, hun var bare heldig at de ikke havde lavet alt for meget ballade før hun havde kommet der hen. Hun havde alligevel regnet med, at hun ville kunne gå der fra uden at skulle løbe alt for meget. Hun så sig alligevel ikke tilbage, men hun kunne høre dem tæt på sig og det fik hende bare til at løbe hurtigt. Hun holde sine hænder mod sine lommer, for at være sikker på at smykkerne ikke ville falde ud. Så ville de bare finde hende, hvis hun begynde at tabe sine penge. Hun fik et helt chok da hun blev trukket ind og op af en mur, hvor hun gav et støn fra sig da hun blev banket op af muren. Hun lag bare hurtigt sin ene hånd foran sin mund, for at være sikker på at hun forblev stille.
Hun havde nok aldrig prøvet på at blive reddet før, for de fleste var hun jo bare en ussel tyv som ikke fortjente særlig meget. Det var bare sådan hun bedst kunne lide det, hvor ingen gad hende fordi hun var den hun var. Så var der ingen der kom tæt ind på livet af hende, og derfor kunne hun heller ikke blive såret.
Hun stirrede bare tilbage ind i hans øjne, med det flabede blik som hun altid havde i de brune øjne. Hun træk vejret så stille som overhovedet muligt, selv om hun ikke brød sig om at han var så tæt på hende.
Hun lyttede bare efter lyden af deres sko som løb, de stoppede hurtigt op og hun kunne høre at de gik lidt rundt "hvor blev hun af?" var der en der råbte med en ret så vred stemme "i løber den vej.. og i andre følger med mig" sagde den samme stemme, før man kunne høre at de begynde at løbe igen. Lyden blev svagere og svagere, og til sidst kunne man ikke høre dem længere.. eller de blev overdøvet, af lyden fra de politibiler som køb kørende mod gaden.

Jackson sagde ikke et ord, hans stirrede bare ind i hendes øjne og fik hurtigt et flabet blik tilbage igen, han ville ikke være meget for at sige det, men der var noget ved hendes ukuelige måde at være flabet i en presset situation, der gav ham lyst til at smile, men det skete ikke for der var andet at tænke på og kvinden ville formentligt forsvinde så snart der ikke længere var nogen efter hende.
Lyden fra mændene gjorde det klart at hans lille list havde lykkedes, det virkede heller ikke som om det var de store taktiske anstrengelser han skulle kaste sig ud i for at overliste indbrudstyvene. Han skubbede sig væk fra kvinden igen og kiggede ud mod vejen, på den anden side kom politibiler ræsende ned mod der hvor butikken lå, der ville ikke gå mange øjeblikke før hele området sværmede med politifolk og deres irriterende hunde. Jackson kastede et kort blik på pigen, at give hende til politiet var næsten det samme som at give hende til indbrudstyvene, for i han verden var der kun den retfærdighed man selv skabte.

Jackson vejede i et sekund situationen og valgte at hjælpe kvinden, hvis hun ville have hans hjælp, med en meget hæs hviskende stemme sagde han, "Kom med mig eller politiet, valget er dit, men kommer du med mig er der mennesker der vil dø i nat", han rykkede på sig igen og begyndte hurtigt at gå mod den anden ende af gyden, han vendte sig ikke engang om efter hende hvis hun hellere ville med politiet måtte hun om det, men indbrudstyvene ville under alle omstændigheder dø. Nok virkede hun som om hun havde været med til indbruddet, men det var tydeligt mændene var efter hende, så om det var fordi hun havde været med og havde fået kvaler ved at stjæle, eller om hun bare havde været på et dårligt sted på et dårligt tidspunkt, var ikke til at sige.
Da han nåede enden af gyden var der en brandtrappe et godt stykke over han hoved som ville lede henover taget, det ville ikke gå hurtigt, men det ville få ham eller dem væk i en fart. Vipor kom til syne oppe på taget hvor den gled ned og daskede til et håndtag med halen så brandtrappen drattede ned med en dyb rungen, Jackson kiggede sig tilbage mens han tog fat i brandtrappen, for at se om kvinden fulgte med.

Hun kunne endelig ikke gøre for det, men hun havde altid det flabede blik i sine øjne. Det som gjorde at de fleste blev irriteret på hende, eller bare ikke ville være i nærheden af hende. Det var nok en af de ting som gjorde at hun ikke behøvede at snakke med folk, at folk så holde sig væk fra hende.
Hun lod langsomt sin hånd glide ned af siden på sig selv, når han flyttede sig for hende og hun atter igen kunne trække vejret ordenligt. Hun lag alligevel hurtigt hånden om i nakken på sig selv, og tjekkede at hun ikke var begynd at bløde over slaget mod muren. Hun så kort på ham og ud mod vejen, hun havde endelig ikke noget valg. Hun kunne bare ikke ende i fængslet igen, det ville bare ikke gå og hun ville bare ende med at blive dræbt.
Hun valgte derfor at følge efter ham, også selv om hans ord var lidt spørgende inde i hendes hoved. Hvem var det der skulle blive dræbt? var han en vampyr? nej han virkede slet ikke som et væsen, men mennesker kunne bestemt også dræbe.
Hun sagde ikke noget i det hun fulgte efter ham, og så kort ud mod vejen for at se om politiet havde fået øje på dem. Hun bevægede sig så lydløst som hun overhovedet kunne, med lommerne fyldt op med smykker. Hvis hun havde været normal, havde hun nok smilet der og været glad for at hun ville kunne overleve et stykke tid til.
Hun fulgte bare efter ham op af trapperne, mens hun hørte nogle stemmer "lad os tjekke her inde" sagde den ene til nogle af de andre politimænd.

Jackson så hende komme gående mod sig og vendte sig mod taget, han løb op ad trappen mens hele den gamle konstruktion gyngede og rungede under ham. Lige over hans hoved svømmede Vipor rundt i luften, og så ud som om den holdt øje med, om der kom folk ned ad gyden der ville nå at få øje dens herre og kvinden som han valgte at bringe med sig.
Lyden af stemmerne nede fra enden af gyden fik Jackson til at stoppe op, han spejdede ned i mørket og fik øje på to lyskegler der kom glidende rundt om hjørnet, det var to eller tre politifolk, som inden mange sekunder ville få øje på kvinden og ham. I en rolig bevægelse fangede Jackson Vipors blik og den gled ind ad hans ærme og forsvandt ind på hans krop, det var bedere at have et hemmeligt våben hvis der skulle blive tale om egentlig kamp.

Med en hastigt blik kiggede han ned på pigen for at sige hun skulle få bagende med sig, men i øjeblikket hvor han skulle til at hviske til hende, brølede en mand og en lyskegle landede på Jackson. I et kort sekund var han lammet a chok, men så vandt reflekserne over ham og han rakte hurtigt armen ned og hev pigen det sidste stykke op på taget, trods has spinkle figur var han meget stærkere end man skulle tro.
hans stemme var rolig og fattet, også selvom politifolkende kom styrtende og truede med at skyde, "Følg mig", der lød en pivende lyd da et projektil fra en pistol ramte en skorsten lige ved siden af Jacksons hoved, men han blev bare ved med at stirre uberørt på pigen, "Du er mærkværdig", han vendte sig derpå om og styrtede afsted henover taget mens hans lange sorte læderfrakke børstede om ham og politifolkene begyndte at skyde efter dem.

Da han kom til en kant kiggede han tilbage mod kvinden og pegede ned mod en stor container, derpå hoppede han ned og landede med et hult bump, hvis kvinden også hoppede ned ville de blive der lidt til at det værste postyr var væk og de kunne snige sig lidt mere uhindret rundt.

Hvis det ikke var fordi hun var fast besluttet på ikke at blive anholdt, så havde hun nok overgivet sig til politiet. Hun havde bare ikke tid til at komme i fængslet, og slet ikke det hun havde gjort denne aften. Hun var sikker på at hun så bare ville blive slået ihjel, og det havde hun bestemt ikke nogle drømme om.
Hun blev helt overrasket når hun mærkede sine fødder forlade trappen, og hun blev trukket op af manden. Hun var ikke den bedste til det oppe på tage, da hun ikke plejede at være der oppe og derfor viste hun heller ikke hvor alt lå.
Hun havde derfor ingen muligheder, end at følge efter ham og håbe på at de ville klare det.
Hun så kort efter kuglen, som var tæt på at ramme ham i hovedet og derefter på ham. Hvordan kunne man være så afslappet? de fleste ville jo lægge sig ned og begynde at tigge, eller begynde og løbe så hurtigt de kunne. Han blev bare stående der og snakkede til hende, hun hævede bare sit ene øjebryn og havde nok grinet af det han sagde. Hun gjorde det bare ikke, fordi hun ikke ligefrem var en af dem som grinte.
"det ved jeg godt" svarede hun bare og løb hurtigt efter ham, og undgik så godt hun nu kunne alle kuglerne.
Hun tøvede ikke engang en eneste gang, og hoppede bare ned efter ham.
Hvis det ikke var sikkert, så var det bedre med to lig end at den ene blev anholdt for at være bange.
Hun holde sine hænder for sine lommer, mens hun hoppede ned til ham. Hun ville ikke risikere at miste sine smykker, og beskyttede dem vel også mere end sig selv.
Hun træk hurtigt låget hen over dem, så de ikke var til at blive sendt. Hendes blik rettede sig bare mod ham, og forblev så stille som overhovedet muligt.

Jackson rykkede sig lige inden kvinden dumpede ned ved siden af ham, han skulle selv til at lukke for containeren, men hun kom ham i forkøbet. Det var i løbet af de få øjeblikket han havde forbarmet sig over hende, blevet tydeligt at hun var en person der var van til at bevæge sig og gemme sig som en skygge, næsten på samme måde som hamselv, forskellen var dog at hun i hans øjne var lidt uraffineret.
Under Jacksons frakke bevægede Vipor sig uroligt, den tittede forsigtigt frem fra hans ærme og begyndte at nærme sig kvinden. Forsigtigt og som en slange gled den henover affaldet mellem dem og rejste sig på sin hale foran hende, den stod lidt og vejede i luften mens den fulgte hendes øjne med kroppen. Vipors krop var gylden på samme måde som dens øjne og på trods af hvor den befandt sig, var den tydeligt en del af de kinesiske drager. Efter at have kigget på kvinden et øjeblik hvæsede den pludselig højt og to hugtænder der var så lange som pegefingre skød frem, den angreb hende ikke, men markerede den ville forsvare sin herre og ikke stolede på hende.
Jackson vinkede Vipor til sig med en næsten umærkelig håndbevægelse og den gled med det samme op ad hans bukseben og forsvandt ind på hans krop. Jacksons tørre og kolde stemme brød tavsheden, "Den hedder Vipor", han kiggede ned og slangedragen dukkede op fra halsen på hans trøje, med en stor og ru finger kælede han den på toppen af hoved, "Hvorfor har du stjålet? Hvem har givet dig ret til at tage andres ting? Hvorfor præcis er det jeg har hjulpet dig væk fra mænd der helt tydeligt vil dig til livs?", Han kiggede hårdt i øjnene på hende, for at understrege det ikke var nogen leg og hendes liv var næsten lige så meget i fare sammen med ham, som med mændene der var efter hende.

Jennifer blev bare siddende så stille som overhovedet muligt, træk vejret stille og roligt og lyttede efter lyden af politiet. Hendes blik blev rettet mod dragen som bevægede sig over mod hende, hun sagde ikke noget og stirrede bare på den. Hun kunne bestemt fornemme at hun ikke var særlig velkommen i containeren, men hun havde skam tænkt sig at smutte når hun fik muligheden.
Hun så bare efter den når den forsvandt op af hans bukseben, og vende i stedet sit blik mod Jackson igen "flot navn, til en ikke så venlig drage" sagde hun og var nok lidt en af dem som sagde sin mening, måske en af de ting som gjorde at hun fik problemer en gang imellem. Hun havde bare ikke tænkt sig at lukke sin mund, bare for ikke at få problemer.
"det er mit arbejde.. den eneste måde som jeg får penge på" sagde hun og havde bestemt ikke tænkt sig at stoppe med det, bare fordi der var nogen der synes det var forkert at gøre. Hun havde ikke tænkt sig at få et kedeligt arbejde, så ville hun heller stjæle.. det var så meget mere spændende.
"det undre mig også.. hvorfor hjalp du mig?" spurgte hun om med et kølig stemme, som om hun ikke havde klaret det selv.. det havde hun måske ikke, men at få lidt tæsk havde hun sgu ikke noget imod.
"de fortjente det også.. de kunne bare have holdt deres kæft, og ikke afsløre deres plan ude i byen" sagde hun og åbnede hurtigt containeren, da stilheden kom og politiet så ud til at havde forsvundet. Hun satte bare sine hænder på kanten af containeren, svingede sine fødder ud og lod sig dumpe ned på jorden.