Dragon Slayer
SIDEN ER NU ÅBEN!!

VI MANGLER KUN!

  • EN LILLE OVERRASKELSE VI HAR TIL JER BRUGERE


MEN DET SKAL IKKE HOLDE JER FRA AT TILMELDE JER, ELLER LOGGE PÅ, OG DERMED OGSÅ SKRIVE JERES KARAKTER SKEMA SÅ I KAN EMNE!

GOD FORNØJELSE!
Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Staff
Admin
Skye Reynolds
Hjælpe Admin
Amaranth
Aknatuf
Redaktør
Su
Facebook Gruppe
Shortcuts
Regler

FaQ

Plot Historien

Racer

Nyheder

Faceclaim

Karakter Skema

Dusører
Latest topics
» Karakter Skema
Lør nov 17, 2012 11:57 am by Skye Reynolds

» Pictures of a dragon // Sajro
Tirs nov 13, 2012 7:06 am by Amaranth

» A child in play *Emne Søgning*
Søn nov 11, 2012 6:35 am by Auden

» Ja jeg søger, specielt i forhold til det nye Event. ^^
Ons nov 07, 2012 2:32 am by Auden

» Looking for life
Tirs nov 06, 2012 10:13 am by Auden

» Auden Archwood
Tirs nov 06, 2012 10:02 am by Amaranth

» Hiding in the dark // Oliver G. Manors
Tirs nov 06, 2012 4:21 am by Oliver G. Manors

» De tre første der skriver for et gratis emne!
Man nov 05, 2012 11:56 pm by Sajro

» Let's make history. (Emnesøgning)
Lør nov 03, 2012 7:18 am by Erix

» Rokstavir
Lør nov 03, 2012 12:29 am by Aknatuf

» QUIZ!
Fre nov 02, 2012 9:48 am by Skye Reynolds

» Akna Nji Untuk
Fre nov 02, 2012 7:59 am by Amaranth

» Åbningen på Halloween ballet!
Fre nov 02, 2012 7:50 am by Amaranth

» Rokstavir - Konkurrence
Tors nov 01, 2012 10:12 pm by Skye Reynolds

» Rokstavir - Event
Tors nov 01, 2012 10:08 pm by Skye Reynolds

Statistics
Der er i alt 42 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Auden

Vores brugere har i alt skrevet 832 indlæg in 185 subjects
Chat
Du kan finde chatboksen, over i nederste hjørne til højre, den lille hvide boks, der klikker du (:
Åben Chatten

~ Obsessed ~ *

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

~ Obsessed ~ *

Indlæg by Su on Fre sep 07, 2012 8:36 am

Sted ~ Foran byens port, udenfor.
Omgivelser ~ Sand, en stor port, en lang mur og 2 ret så uhyggelige vagter.
Vejr ~ Sol, og kun meget få skybanker.
Tid ~ 09:23, sen morgen.

Warning ~ Kan indeholde grimt sprog og blodige scener.

Der blev fægtet rundt i luften med begge arme, men porten foran Su nægtede at åbne sig. På hver sin side af porten stod to enorme vagter, og de begyndte langsomt at knytte deres fede fingre om deres rimelig seje stål-lanser. Hun pustede fornærmet sine kinder op, så de roligt kunne betegnes som 'æblekinder'. Med krydsede hænder løftede hun en smal sten op, og kastede den i maven på vagten til højre. Han bevægede sig ikke, men kneb irriteret øjnene sammen med en stille knurren. Tydeligvis måtte han ikke rykke sig ud af flækken, medmindre stenen kunne true en adelig eller hele byen.

"Du er da bare en super øfferen tølper, når du ikke gider sådan at lukke mig ind! Hvad tror du jeg kan gøre, bare fordi jeg er halvt trold og halvt isdæmon? Fryse hele byen til én stor isklump, huh!" Hun spyttede efter ham, med en frustreret hovedrysten, stadig med sine arme over kors.

Vagten med en spytklat hængende ned af næsetippen fik et triumferende smil på sine godt fyldige læber, idet begge vagterne lavede et kryds med lanserne. Hun havde ingen ret til at spankulere indenfor, af den spæde grund, at de ikke havde lyst til at lukke hende ind. Sådan var det bare.

Sus tredje afslag fik hende til modvilligt at sætte sig ned på den tørre jord, så en lille støvsky omringede hendes underkrop. Hvad i alverdens numse skulle hun gøre nu, efter at have brugt 4 tørstige dage på at jogge hele vejen til en fuldkommen ukendt by?
*For helvede da også..!*
avatar
Su
Gossip Redaktør

ANTAL INDLÆG : 35

Tilbage til toppen Go down

Re: ~ Obsessed ~ *

Indlæg by Amaranth on Lør sep 08, 2012 1:08 am

Grusvejen larmede en smule for hvert skridt, der blev taget på den. Dette var også tilfældet med det par flade sko, som den brunhårede kvinde havde på at tage på til hendes udflugt ud til det lidt vildere landskab udenfor Orkatiel. Hendes hår var flettet, og i fletningen hang der en lang lilla-pinke blomst, som man normalt ikke så indsat i en fletning eller bare håropsætning generelt. Hendes tøj var en lidt stor, mørkebrun skjorte, som var stoppet ned bukserne. Hendes make-up var også i lidt samme brune farve, som hendes bluse, men havde en smule af den lille/pinke farve, som blomsten i hendes hår også havde. På ryggen bar hun en pose, som så en smule slidt ud, men den var næsten hel ny. Deri havde hun alt det, hun nu havde haft brug for på sin lille tur. Solen havde en tilpas temperatur og alt virkelig helt harmonisk.
Træerne på hver side af vejen og… hendes tanker blev distraheret fra alt dette, da hun hørte en stemme foran hende. Normalt vidste hun godt, at vagterne kunne være lidt påpasselige med, hvem de lukkede ind, men hun havde aldrig troet, at hun skulle se en blive benægtet adgang. Den brunhårede kvinde trådte et skridt tættere på, men så stoppede hun også sin gang. Optøjet foran hende udfoldede sig foran hendes blik, og hun ventede på, at dette skulle falde en smule mere ned. Hendes blik gled hen på lanserne. De var virkelig korrekt sat op i forhold til, hvad hun havde haft i tankerne. Hun rystede kort på hovedet og trak vejret dybt ind, før hun bevægede sig det sidste stykke hen til vagterne og den anden kvinde, som sad på jorden med ryggen til hende.
Det høfligste smil hun kunne komme frem med blev hurtigt fjernet igen af væmmelse, da hun så spytklatten hængende på den ene vagts næsetip. ”Du har lidt ad der…” sagde hun og pegede stille på næsetippen og rynkede på brynene, hvilket fik vagten til at miste sit triumferende smil og tørre det af i sit ærme.
”Men vil I lukke mig ind eller skal jeg blive herude ligesom denne dame ved siden af mig?” Hun drejede sin krop en smule over mod kvinden, som sad ved jorden. De grønne øjne hvilede kort på kvinden på jorden, før de igen blev rettet skiftevis hen mod hver af vagterne.
avatar
Amaranth
Hjælpe Admin

ANTAL INDLÆG : 180

Tilbage til toppen Go down

Re: ~ Obsessed ~ *

Indlæg by Su on Lør sep 08, 2012 9:23 am

Nakken knasede på en modbydelig måde, da Su valgte at lægge hovedet tilbage, for at stjæle et blik af den nyankomne. Begge Sus hænder knyttede sig til de krydsede bens knæ, så hun stadig kunne holde balancen nogenlunde på trods af sin ellers risikable position. Hendes blik slog nærmest gnister, da hendes interesse blev vakt, grundet dette væsens uhyrligt morsomme kommentar. Su begyndte hurtigt at grine højlydt, og bemærkede slet ikke, at hun fik sluppet grebet om knæene og derfor stødte ryggen direkte og hårdt imod den støvede sandbund - hvilket gjorde, at hun blev indhyllet i en svag sky af uhyre små sten.

Efter et halvt minut med at blive kvalt af latteren, der efterhånden svækkedes, lykkedes det endelig Su at tage sig sammen igen - imens hun med et særligt frydefuldt smil tørrede de enkelte dråber, der hang ved hendes øjenkroge, væk. Hendes sorte makeup om øjnene blev tværet lidt ud, og afslørede 3 yderst sjældne, mørkegrønne stjerner, der lavede en buet linje under det venstre øje. Det var et kendetegn, som man kunne genkende hende på - og derfor skjulte hun dem.
De 3 medfødte stjerner bevidnede, at hendes mor var troldkvinden Hef'lizwa Lecost. En hæslig fuldblods-trold, der blev forbandet af troldesamfundets bedste venner, de sindssyge bjerghekse fra det frygtede land Teilhurm. Sus mor fik altså tre giftgrønne stjerner på sin rynkede balle, og hvis hun eller hendes næste afkom nogensinde ville have samleje med en trold, selv en halvblods, ville moren eller Su rådne. Ikke dø, bare se hvordan huden ville blive smertende at røre ved, indtil den faldt helt af og efterlod nerverigt kød - en ret så grotesk oplevelse, der kunne gøre enhver villig til at skyde sig selv flere tusinde gange, bare for at slippe væk fra forbandelsens smertefulde jerngreb.
- Og det var også derfor, at hun ikke nærede andet end et fuldkomment had til sin mor. Godt nok var hendes mor grunden til at hun fandtes, men det gav da ikke moren ret til at lade hende blive forbandet på denne måde! Su havde som lille drømt om at få et fuldsblodsbarn, der dog stadig ville eje hendes smukke udseende, men faderens utrolige styrke, der altid fulgte en ægte han-trold. Men da hun havde nævnt sin familie-drøm til moren, havde hun fået en opsvulmet rød kind, og den fakta, at det aldrig måtte ske. Og da var Su 7 små år, da hun fandt ud af, at der hvilede en forbandelse over hendes 3 stjerner. De stjerner, der havde givet Su et indtryk af, at hun var speciel. Sådan virkelig unik, men på den gode måde.

Vreden, der fulgtes med det ubehagelige minde om hendes fremtidige troldekæreste-løse skæbne, fik hende til at miste jordforbindelsen, da de to vagter fjernede lanserne - kun for at lukke den nyankomne kvinde ind i byens gader. Hun rejste sig op, hvilket fik vagterne til at reagere yderst kvikt ved at pege deres dødbringende våben imod Sus spinkle krop, men hun var fandme ligeglad. Sådan nogle fjolser skulle aldeles ikke regne med, at hun ville lade sig styre af deres tåbelige meninger - det var allerede alt for meget, at de 3 stjerners forbandelse var med til at fratage hende en drøm! Så derfor stod hun bare stille, med knyttede næver. Hvad vagterne ikke kunne se, var at hendes håndflader blev bemærkelsesværdigt våde. Hvis de virkelig havde stirret på hendes fingre, ville de have set den enkelte dråbe, der gled ud mellem fingrene og landede med et tavst plask på grus-jorden. Pludselig frøs vandmasserne til to tynde, dog usandsynligt skarpe istapper, inden hun med en heldig præcision ramte den ene vagt med istappen lige i panden - den gennemborede pandeskallen, og man kunne lige se en tynd stribe blod sive ud, inden vagten faldt bevidstløs om på jorden. Den anden istap ramte kun den højrestående vagts overlår, men der var nok kræft fra hendes kast til, at vagten faldt på knæ af smerten. Istappen smuldrede til små isklumper, på grund af vagtens veltrænede benmuskler.

"Fjolser.." Sukkede hun. Og uden at lade den anden kvinde få mere end et par sekunders opmærksomhed, begyndte Su at bevæge sig imod den nu åbne port.
- Snart ville stedet vrimle med andre vagter, et par ivrige journalister, og en del nysgerrige almindelige, kedelige borgere.
avatar
Su
Gossip Redaktør

ANTAL INDLÆG : 35

Tilbage til toppen Go down

Re: ~ Obsessed ~ *

Indlæg by Amaranth on Søn sep 09, 2012 3:28 am

Vagternes blikke hvilede en smule skiftevis ved Amaranths krop og hendes ansigt. Normalt ville folk måske tænke, at de bedømte, om hun var ok nok til at komme indenfor porten, men sådan tænkte hun ikke. Hendes tanker drejede sig sjældent om, hvem der kiggede på hende. Kun når det var de pænere mænd vækkede det hendes opmærksomhed. I dette tilfælde havde hun dog allerede mistet interessent for begge vagter, da hun så spytklatten på næsen. Deres måde og behandle denne anden kvinde på havde heller ikke ligefrem fået hende til at juble. Hele hendes kropsprog blev gennemtjekket en gang til: Rykken var rank og brystkassen skud en smule frem, hvorefter hun havde et hævet øjenbryn, som gik godt sammen med, at hun havde lagt armene overkors. Vægten hvilede på den ene fod, og begge fødder pegede direkte hen imod den store port. En defensiv position, men samtidig viste ud, at hun havde en form for magt.

Et selvtilfredst smil gled over hendes læber, da de gjorde tegn til at åbne porten for hende og fjernede deres lancer. Amaranth så sig over skulderen og regnede med at denne anden kvinde ville følge med hende derind, og hvis hun ikke gjorde, havde hun i sinde at tilbyde det. Det skadede jo aldrig at hjælpe en af samme køn. Kvinden så ikke ligefrem uskyldig ud, og de tre stjerner under det venstre øje vakte lidt Amaraths interesse, dog blev hun helt overrasket over kvindens næste træk. Hele det kropsprog Amaranth havde brugt til på at sætte op faldt sammen, da de så isklumper blev lavet og blodet begyndte at flyde i gaderne.

Død og ødelæggelse var ingen ny ting, men det var altid et chok at opleve det på førstehånd. Første gang hun havde set nogle personer dø, havde hun været grædefærdig efter et sekund, men hun havde holdt tårerne inde, da hun ikke mente, at det passede til lejligheden og i stedet havde hun mandet sig op og gjort ekstra meget ud af, hvordan hun optrådte. Reaktionen var langt fra den samme denne gang. Fascination over, at en bare kunne dræbe så hurtigt blev blandet med forfærdelse over selv samme. En kamp inde i hende begyndte, da hun så denne ukendte kvinde gå forbi hende, næsten som om hun var ligeglad med, hvad hun lige havde gjort.

Fingrene sitrede en smule og signalerede, at de ville elske, hvis hun havde kunnet få billeder af øjeblikket, men væmmelsen over hendes egen tankegang fik hende til at tage ekstra godt fat i tasken. Hendes blik gled hen på kvinden og fulgte hende med blikket, da hun kom længere og længere væk fra hende. Langsomt og en smule modvilligt begyndte hun at gå efter kvinden, en smule bevidst, men samtidig helt uden, at hun selv havde tænkt over det. Fascinationen måtte have vundet. Den næste kamp gik bare på, om hun skulle råbe op efter kvinden, eller om hun skulle tie stille, følge hende et øjeblik og derefter bare forlade stedet og drage hjem til sin ven, som hun var indlogeret hos.

Hun tog nogle korte med hastige skridt tættere på kvinden, og valgte nøje de ord, som røg over hendes mund: ”Hvorfor gjorde du det?” Hendes blik hvilede på kvindens ryg, da hun endnu ikke var kommet op ved siden af hende, som ikke havde planer for at gøre lige nu. Hun vidste det var farligt at være i nærheden af hende, det havde hun lige set, så hun sørgede for at have en sikkerhedszone mellem dem. Enten langt væk – eller meget tæt på.
avatar
Amaranth
Hjælpe Admin

ANTAL INDLÆG : 180

Tilbage til toppen Go down

Re: ~ Obsessed ~ *

Indlæg by Su on Søn okt 14, 2012 12:58 am

Hun anså ikke kvinden bag hende eller hendes spørgsmål, men strøg direkte forbi en lille flok mennesker, der stod og diskutterede prisen på et par uhyggeligt grimme snabelsko. Su gned sin krop op ad en tilfældig ældre mand, der tydeligvis rødmede over den pludselige opmærksomhed - hvad han ikke lagde mærke til, var at Su havde fingrene nede i hans bukselomme. Hun dristede sig til at snuppe, hvad der syntes at føles som cirka 6-8 Orn. Hun afsluttede sit lille røveri, ved at kærtegne den ældre mands skægstubbe med tungen i et par sekunder, før hun tilfredst spankulerede hurtigt videre hen af gaden.
Den ældre mand, og alle de andre i den lille gruppe, stod chokeret og fascineret tilbage. De betragtede Sus næsten helt blottede ryg, der hurtigt forsvandt, da hun drejede til venstre ind i en smal gyde.

Su klemte sin ryg imod den kolde væg, imens hendes fingre skubbede til de klirrende sølv og kobbermønter. Der var omkring 2 Orn og 5 Rach. Forbandet, tænkte hun skuffet. Den gyselige smag på hendes tunge, der stammede fra den ækle gamle mands kind, havde ikke engang været et lille krus øl værd.
Hun løftede blikket, for at tjekke, om kvinden stadig fulgte efter hende. Hvis ikke, ville Su lede efter et nyt offer at tjene lidt penge fra. Hvis kvinden stadig var på jagt efter et svar, ville Su finde på noget sjovt de kunne lave sammen. Noget, som kvinden måske ville finde usandsynligt frastødende, men hvis hun var af et særligt stof - sikkert også en smule spændende.

"I've seen things I thought I'd never see.." nynnede Su svagt, med et afventende og køligt udtryk.
Nu manglede kvinden fra porten bare at vise sig ved gydens indgang, så legen kunne gå igang imellem dem.

// Undskyld at det er så kort. n__n //
avatar
Su
Gossip Redaktør

ANTAL INDLÆG : 35

Tilbage til toppen Go down

Re: ~ Obsessed ~ *

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum