Dragon Slayer
SIDEN ER NU ÅBEN!!

VI MANGLER KUN!

  • EN LILLE OVERRASKELSE VI HAR TIL JER BRUGERE


MEN DET SKAL IKKE HOLDE JER FRA AT TILMELDE JER, ELLER LOGGE PÅ, OG DERMED OGSÅ SKRIVE JERES KARAKTER SKEMA SÅ I KAN EMNE!

GOD FORNØJELSE!
Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Staff
Admin
Skye Reynolds
Hjælpe Admin
Amaranth
Aknatuf
Redaktør
Su
Facebook Gruppe
Shortcuts
Regler

FaQ

Plot Historien

Racer

Nyheder

Faceclaim

Karakter Skema

Dusører
Latest topics
» Karakter Skema
Lør nov 17, 2012 11:57 am by Skye Reynolds

» Pictures of a dragon // Sajro
Tirs nov 13, 2012 7:06 am by Amaranth

» A child in play *Emne Søgning*
Søn nov 11, 2012 6:35 am by Auden

» Ja jeg søger, specielt i forhold til det nye Event. ^^
Ons nov 07, 2012 2:32 am by Auden

» Looking for life
Tirs nov 06, 2012 10:13 am by Auden

» Auden Archwood
Tirs nov 06, 2012 10:02 am by Amaranth

» Hiding in the dark // Oliver G. Manors
Tirs nov 06, 2012 4:21 am by Oliver G. Manors

» De tre første der skriver for et gratis emne!
Man nov 05, 2012 11:56 pm by Sajro

» Let's make history. (Emnesøgning)
Lør nov 03, 2012 7:18 am by Erix

» Rokstavir
Lør nov 03, 2012 12:29 am by Aknatuf

» QUIZ!
Fre nov 02, 2012 9:48 am by Skye Reynolds

» Akna Nji Untuk
Fre nov 02, 2012 7:59 am by Amaranth

» Åbningen på Halloween ballet!
Fre nov 02, 2012 7:50 am by Amaranth

» Rokstavir - Konkurrence
Tors nov 01, 2012 10:12 pm by Skye Reynolds

» Rokstavir - Event
Tors nov 01, 2012 10:08 pm by Skye Reynolds

Statistics
Der er i alt 42 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Auden

Vores brugere har i alt skrevet 832 indlæg in 185 subjects

The Approaching Moon

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

The Approaching Moon

Indlæg by Gæst on Ons sep 05, 2012 4:49 am

Sted - Skoven
Tid - 22:43
Omgivelser - træer, en lille sø og ellers en masse forskellige planter
Påklædning - En simpel, ærmeløs, hvid kjole med et blåligt skær der går ned til hendes ankler samt en taske hvori hendes sko ligger.
Vejr - Nogle få skyer der skjulte stjernerne og en, endnu ikke fuld, måne. Ellers en let brise og relativt varmt.

Det var en stille og ung nat. Ja, natten var jo faktisk ikke begyndt endnu, det var blot sent aften.
En ung kvinde gik gennem træerne netop på denne aften. Hendes lange hår viftede let i brisen og hendes kjole fulgte yndigt trop.
Hendes blik var dog vagtsomt. Hun kiggede sig omkring for at se om der var andre nær hende: elvere, trolde, alt. Hun ønskede at være alene når månen var højest og fuld.

Den unge kvinde var Octavia, en ung Cellist men også en Varulv. I nat var der fuldmåne og hun vandrede rundt i skovene for at finde et landmærke hvor hun kunne lægge sit tøj før forvandlingen tog sted. Dette var dog ikke den eneste grund til at Octavia Erant Lupus var alene i skoven.
At forholde sig langt væk fra civilisation i hendes ulve form, var den eneste måde hvorpå hun kunne være sikker på, at ingen hun kendte eller holdt af ville komme til skade.

Octavia nærmede sig langsomt søen forude. Den var relativt stor og nem at få øje på, selv fra skoven af. Vandoverfladen var stille og lignede et stort spejl der reflekterede månens lys og skyerne der omringede den.
Hun smilede trist ved tanken om at hun ikke kunne nyde synet af månen uden at blive mindet om hendes egen forbandelse.
"Men sådan er ting bare nogle gange" sagde hun med et suk. Hun havde i årenes løb vænnet sig til forvandlingen der kom en gang hver 28'ende dag. På trods af de voldsomme smerter der fulgte med, kunne hun skam godt lide at være i sin ulve form. Sandt nok var hun ikke en rigtig ulv, men hun nød at være sammen med dem, eller det gjorde hun ud fra hvad hun kunne huske. Som sagt så har hun jo ikke hendes menneskelige sind som ulv og husker derfor næsten intet. Nogle gange husker hun dog små bidder.

Et minde som der bliver ved med at dukke op, er hende der ligger krøllet sammen, med 2 små ulve unger der putter sig op af hendes mave, og hendes hale der sørger for at pakke dem ordenligt ind så de ikke fryser.
Uanset hvad andre folk sagde om hende, at hun var et monster under fuldmånen, eller andre varulve der klagede over deres egen forbandelse, så var det den slags minder der gjorde at Octavia ikke havde meget imod det.

Hun nåede hen til kanten af breden, hun sørgede dog for at holde sig et par meter væk, og satte sin taske ned hvorefter hun trak af kjolen og erstattede den med et meget stort tæppe som hun efterfølgende viklede sig selv ind i. Hun gjorde dette for ikke at ødelægge sit tøj når hun forvandler sig. Tøj regningen var blevet lidt for dyr før hun valgte at gøre det på den her måde.

Hun satte sig ned med tæppet omkring sig, og kiggede på månens reflektion i vandet. Hun havde et let smil på læben, der viste at selvom hun ikke ville kunne huske meget, så havde hun intet imod det.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Approaching Moon

Indlæg by Skye Reynolds on Lør sep 22, 2012 7:21 pm

Den umiddelbare stilhed der havde sænket sig over den kølige aften, som sikkert kunne tyde på et væld af regn. En tohovedet øgle tittede frem i mørket, med dens skinnende fire øjne, der lyste kraftigt gul, mens den iagttog den høje slanke mand, som spenderede af sted. Han fik dog den store lyst til at provokere dette krybdyr, men lod være, så han slap for at se på dens truende og fremprovokeret røde manke, som glødede svagt når dens arrighed blev vist. På denne manke, sad der små pigge på som sprøjtede små gift stråler ud, og som kunne lamme dens modstander, imens den kryb væk i sikkerhed, og dens overmand, sikkert døde en langsom død. Men det kom meget an på hvordan den mængde gift der var blevet påført modstanderen, reagerede på vedkommendes immunforsvar. Han sukkede langsomt, inden han kiggede rundt omkring sig, imens månen lyste sin bleg, gloende forside imod Triskir; En planet, der kun bestod af én jordplade, så vidt han var klar over det. Men hvem vidste om der måske dukkede nogle nye op? Eller at jordpladen knækkede, og skabte en ny? Ingen vidste det, men sikke et på styr det ville skabe for kongen.
Han fugtede langsomt sine læber, imens den høje langhårede mand, med det markerede firkantede ansigt med en snert af ovalhed, bedømte sine omgivelser, om de var det rigtige eller det forkerte sted, som han traskede omkring i. Da han var kommet ind til en fin nok lysning, med nok plads til forvandlingen, men alligevel ikke helt væk fra byen, da han vidste han skulle have føde, så hvad nyttede det at synke helt ned i jorden som om ingen rent faktisk havde lagt mærke til ham. Men hvem ville ikke dræbe en ulv hvis de så sådan en i byen? Han ville bestemt, hvis det var at han ikke selv var en. Men nu lå det jo sådan at han var en ulv, født ind i slægten.
Han vendte det halve af kroppen rundt for at se om der skulle være nogen der fulgte efter ham, men der var ikke nogen, så mærkede han på luften, afgjorde om der var nogen i nærheden, nogen omkring ham som kunne være en trussel. Denne form for sjette sans, var en evne han ofte havde gjort sig brug af. Og han nød den.
Blikket søgte op imod himlen, der hvor månen snart ville afslører sine grusomheder, han var sikkert ikke den eneste i denne verden, som indtil nu var opstået. Men det gjorde for ham heller ikke så meget. Det vigtigste var mere at han kunne få love til at udfolde sin sande natur ud i verden, da bæstet inden i ham ellers ville gå amok, og æde ham op indefra. Men det kom nok ikke til at ske lige foreløbig, ikke at det ikke kunne ske, men at han simpelthen bare havde alt for meget kontrol over sig selv, og sine handlinger, at han måske ville kunne få tæmmet dyret inden i ham, så meget at det ikke ville æde ham op indefra. Men det ville ikke ændre på hans handlinger når han kom over i sin dyriske facade, der var det ulven der bestemte, det var den stærkeste, og mest farlige af disse to.
Månen ville snart være på sit højeste, men han ville være klar til det tidspunkt. Han fik trukket sit tøj, ikke ligefrem på den mest yndige måde, men det var vel også lige meget, hellere at det var helskindet til når han kom tilbage, og ikke var mere eller mindre sønderrevet og hvad vidste han.
avatar
Skye Reynolds
Admin

ANTAL INDLÆG : 165

http://dragonslayer.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Re: The Approaching Moon

Indlæg by Gæst on Søn sep 23, 2012 2:58 am

Hvad der syntes at være en halv time var gået. Månen var nu næsten på sit højeste og fuld. Den store hvide skive, det en somme øje der holdt øje med hvad end nattens væsener foretog sig.
I sig selv var det et smukt syn, men for folk som hende selv var det et tegn om smerte og galskab.

Hun smilede ironisk ved tanken. At noget kunne være så smukt og samtidig være så fordømmende over for nogle folk.
Alt imens hun tænkte dette kunne hun mærke dyret forsøge at nå overfladen af hendes bevidsthed. Det ville slippe fri fra sit fængsel, det ville ud og lugte naturen, føle bladene under sine poter. I værste tilfælde ville sulten være tilstedeværende. Den ene aspekt af hendes dyriske selv er det eneste hun frygtede. Det lå ikke i hendes natur at skade andre.

Hun kiggede op mod himlen og så en stille sky svæve dovent væk fra månen. Hendes øjne blev mødt af en fuldendt hvid cirkel og det første jag af smerte skød igennem hendes krop.
Det føltes som om hendes arme blev brækket for kun at blive sat sammen igen. Hendes kæbe krampede og begyndte at vokse sig længere samtidig med at store og spidse tænder erstattede det menneskelige tandsæt.
For enhver der kiggede på ville det se ud som om hendes hår voksede sig fast til hendes ryg og blev til den gråsorte pels der dækkede hendes ryg og stadig transformerende poter og ben.
En hale voksede langsomt og smertefuldt frem fra stedet lige under, hvad der før havde været, hendes talje. Pelsede øre erstattede de tidligere nøgne og små.

Få minutter senere, hvor der før havde været en ung kvinde, sad der nu næsten 3 meter lang og 1½ meter høj ulv med sort pels på ryggen og isgrå pels på maven. Efter kort at have fået vejret efter den smertefulde forvandling, vendte de hovedet mod himlen og lod et tudende hyl undslippe sin hals.
Den store hun-ulv kaldte på andre. Ulve eller Varulve, det betød ikke noget. Hun var nu et dyr, et flokdyr vel og mærke.

Hu begav sig langsomt og lydløst ud mod træerne, væk fra søen, i søgen efter andre artsfæller.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: The Approaching Moon

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum